Venstre-ministre undlod at stoppe  skandalesystem

Selv om alarmklokkerne bimlede i Beskæftigelses- og Finansministeriet allerede få måneder efter, at det skandaleramte IT-system PROASK blev sat i gang, fortsatte Arbejdsskadestyrelsen og de daværende Venstre-beskæftigelsesministre Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg med at poste penge i det nu kuldsejlede projekt.

De forhenværende Venstre-ministre Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg valgte begge at lade det indtil videre 164 millioner kroner dyre IT-projekt PROASK fortsætte, selv om de var blevet advaret om, at det kunne udvikle sig til endnu en offentlig IT-skandale. »Det var meget svært i sommeren 2009 at vide, at PROASK ville blive så vanskelig at gennemføre. Ideen med det var god og relevant, men der er ingen tvivl om, at det ikke er forløbet som ønsket,« konstaterer Inger Støjberg. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere