Usædvanlig e-mail fra Venstre-ordfører vækker opsigt: »Det er helt ekstremt småt«

Venstres tidligere udlændingeordfører Marcus Knuth har klaget direkte til Københavns Politi over en kvindelig politibetjent, der krammede en niqabklædt kvinde til en demonstration. To juraprofessorer har gransket klagen og mener, at politikeren er gået alt for langt. Selv afviser Knuth, at der er et problem.

»Jeg mener, at jeg har den samme ret som alle andre borgere til at klage over en politibetjent eller andet her i samfundet, jeg finder problematisk,« siger Marcus Knuth (V). Han får kritik for at have klaget over en politibetjents ageren under en demonstration mod tildækningsforbuddet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det var en usædvanlig e-mail, der dukkede op i indbakken hos Københavns Politi torsdag 16. august.

Beskeden indeholdt en klage og var sendt fra en e-mailadresse fra landets lovgivende magt, Folketinget.

Anledningen til klagen var en politikvindes opførsel under en demonstration 15 dage før. Den dag trådte det omdiskuterede tildækningsforbud, bedre kendt som burkaforbuddet, i kraft, og flere hundrede deltog i en lovlig demonstration mod den nye lov.

På Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter udspillede sig pludselig en scene, der kom til at fylde i medierne og senere gik verden rundt.

En kvindelig betjent og en tydeligt berørt niqabklædt kvinde stod på gaden og krammede.

Situationen blev fotograferet, og politikvinden blev efterfølgende hyldet på sociale medier. Også Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, roste betjenten for at vise omsorg og være i øjenhøjde med befolkningen.

Men ikke alle var glade. Venstres folketingsmedlem Marcus Knuth skrev i et debatindlæg i Berlingske, at han var skuffet over politibetjentens opførsel, og han opfordrede politiet til at indstille »jeres niqab-sympati, tak«.

Knuth, der har været en af de varmeste fortalere for tildækningsforbuddet, var dog langt fra færdig med krammet på gaden.

Tre dage efter sendte han fra sin folketingsmail den omtalte klage til Københavns Politi, som Radio24syv onsdag kunne fortælle om.

Berlingske er i besiddelse af e-mailen, hvor Knuth skriver, at han »frygter«, at »fotoet af betjenten og demonstranten kan tolkes, som om politiet i Danmark sympatiserer mere med niqab-demonstranter end med den lovgivning, Folketinget har udstukket«.

»Derfor ønsker jeg at klage over betjentens opførsel,« lød det.

Ud over klagen bad Marcus Knuth om svar på to spørgsmål fra politiet. Han ville vide, om der lå andre klager over betjentens opførsel, og om politiet havde haft »en intern dialog« med den pågældende politikvinde.

Da han ikke fik svar, rykkede han Københavns Politi for svar fem dage senere.

Krammet mellem en kvindelig politibetjent og en niqabklædt kvinde vakte ikke kun opsigt i Danmark. Flere internationale medier skrev om billedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly.

»Han har optrådt skændigt og skammeligt«

Med sin direkte henvendelse til politiet bryder Marcus Knuth med sin rolle som den lovgivende magt i magtens tredeling, vurderer to professorer i jura over for Berlingske.

Juraprofessor emeritus ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen mener, at han som folketingsmedlem i stedet bør stille spørgsmål til regeringen og ikke direkte til politiet.

»Jeg vil ikke sige, det er decideret ulovligt, men det er ikke den måde, et parlament skal udføre sin kontrol med den udøvende magt på efter vores grundlov. Ideen er jo, at Folketinget har midler til at kontrollere administrationen, men det går over regeringen. Hvorfor beder han ikke Justitsministeriet om at undersøge det? Regeringen er ansvarlig over for Folketinget, men her springer han leddene helt over. Hvis folketingsmedlemmer begynder at klage direkte over politiadfærd, forekommet det mig noget grumset.«

Lægger han et indirekte pres på politiet, når han som folketingsmedlem fra sin folketingsmail klager direkte til politiet?

»Man kan ikke bebrejde en lokal politimyndighed, hvis den opfatter det på den måde. Jeg har svært ved at opfatte det på anden måde, når han rejser en direkte kritik over for den konkrete myndighed,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Han bakkes op af juraprofessor emerita ved Københavns Universitet Eva Smith.

»Når han direkte begynder at stille sådan nogle spørgsmål, er det en sammenblanding i forhold til magtens tredeling. Det har han simpelthen ikke nogen adkomst til som folketingsmedlem. Den slags spørgsmål skal jo rettes til regeringen og her justitsministeren, for han har ikke andre krav, end alle andre borgere har. Folketingsmedlemmer har ikke nogen særstatus. De har derimod mulighed for at spørge justitsministeren,« siger hun.

Gorm Toftegaard Nielsen, juraprofessor emeritus, Aarhus Universitet

»Jeg vil ikke sige, det er decideret ulovligt, men det er ikke den måde, et parlament skal udføre sin kontrol med den udøvende magt på efter vores grundlov.«


Københavns Politi har videresendt klagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som nu behandler sagen.

Knuths klage »forarger« Torben Koch, der er advokat for Politiforbundet og repræsenterer betjenten.

»Hun er dialogbetjent. Hendes opgave er, at spændte situationer ikke udvikler sig. Betjenten har optrådt meget værdigt. Det har Marcus Knuth ikke. Han har optrådt skændigt og skammeligt, og jeg mener, at statsministeren skulle bede sin ordfører opføre sig ordentligt,« siger han til Radio24syv.

Den kvindelige betjent er ifølge Torben Koch »noget rystet« over sagen. Hun har forklaret, at hun tilbød en muslimsk kvinde noget vand, fordi hun var dårlig. Det tiltrak andre niqabklædte kvinders opmærksomhed, der troede, at betjenten var ved at udskrive en bøde.

Da hun forklarede, at det ikke var tilfældet, blev en kvinde i niqab så berørt og lettet, at hun begyndte at græde og var »nærmest utrøstelig«. Betjenten trøstede hende derfor og gav hende på et tidspunkt et kram, oplyser Torben Koch.

De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, synes, »det er helt ekstremt småt«, at Marcus Knuth har klaget direkte til politiet.

»At begynde at politisere en politibetjents arbejde, er meget, meget småt, og jeg synes, det er forkert og utilstedeligt.«

Knuth: Politiet burde tage afstand

Marcus Knuth ser til gengæld ikke noget problematisk i klagen.

På spørgsmålet om, hvorfor han ikke gik gennem Justitsministeriet for at få svar på sine spørgsmål, lyder hans svar:

»Jeg mener, at jeg har den samme ret som alle andre borgere til at klage over en politibetjent eller andet her i samfundet, jeg finder problematisk. Tidligere har jeg også meldt den romalejr, der lå ved Rundetårn, til politiet. Det gjorde jeg også, mens jeg sad i Folketinget – jeg gjorde det selvfølgelig igen som almindelig borger.«

Du siger, at du klagede som borger, men du sendte mailen fra din folketingsmail. Lægger du så ikke et indirekte pres på politiet, når du sender klagen som folketingsmedlem?

»Næ, det mener jeg ikke. Folketingsmedlemmer er almindelige borgere. Og jeg er sikker på, at politiet tager den klage lige alvorligt, uagtet om den kommer fra et folketingsmedlem, en skolelærer eller en professor.«

Betjentens advokat siger, at den pågældende betjent omfavnede kvinden, fordi hun var utrøstelig og bange for konsekvenserne af forbuddet. Er det ikke bare godt politiarbejde, at betjenten vurderer situationen og handler derefter?

»Hvis det virkelig er tilfældet, hvorfor gik politiet så ikke ud og sagde det bagefter? Når alverdens medier satte fokus på det, og billedet blev brugt så massivt af modstanderne mod forbuddet, hvorfor sagde Københavns Politi så ikke, at årsagen til omfavnelsen var, at kvinden var ked af det, men at politiet ikke på nogen måde sympatiserer med demonstranterne? Så havde hele sagen været lagt ned.«

Men så bliver politiet jo en politisk aktør – politiet skal vel ikke forholde sig til, om de sympatiserer med den ene eller den anden?

»De kunne bare have sagt, at de håndhæver den lov, Folketinget udstikker, men at de hverken er for eller imod rent politisk. Og så kunne de have forklaret årsagen til, at betjenten krammede kvinden. Det er den manglende udtalelse, der skaber tvivl om, hvor Københavns Politi står – har de et politisk synspunkt, eller har de ikke.«

Marcus Knuth (V), folketingsmedlem

»Den niqabklædte kvinde gik direkte ud og tog afstand fra det danske demokratis beslutning, og derfor mener jeg ikke, at hun fortjener et kram.«


Men skal man ikke bare altid som udgangspunkt tænke, at politiet ikke agerer politisk? Det er en myndighed – hvorfor overhovedet tillægge dem motiver?

»Netop fordi hele verdenspressen gjorde det til et politisk spørgsmål. Det kan godt være, at politiet ufrivilligt har gjort sig selv til en politisk aktør. Men når de nu er blevet det, mener jeg, at de hurtigst muligt burde have taget afstand fra det.«

Men det er vel ikke pressen, der har gjort politiet til en politisk aktør? Billedet er bare blevet viderebragt?

»Det billede er jo kun spændende, fordi det har en politisk undertone. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt politiet sympatiserer med en niqabklædt demonstrants politiske motiver.«

Det kan vel også bare være et udtryk for, at en politibetjent agerer empatisk? Et andet billede, der blev berømt og delt, var billedet af en betjent, der legede med en lille, irakisk pige på en dansk motorvej i 2015 – der tillagde man vel heller ikke politiet politiske motiver?

»Nej, men der er jo en stor forskel på en lille pige, som er langt væk hjemmefra, og en kvinde, der demonstrerer imod en politisk beslutning, der er taget af et flertal i Folketinget. Den niqabklædte kvinde gik direkte ud og tog afstand fra det danske demokratis beslutning, og derfor mener jeg ikke, at hun fortjener et kram,« siger Marcus Knuth:

»Når folk demonstrerer imod det danske folkestyre, mener jeg ikke, at de fortjener et kram.«

Hun er jo også bare en borger, der demonstrerede ved en lovlig demonstration, og hun var ked af det – er det ikke i orden, at politibetjenten agerer i situationen?

»Det er det. Men når sagen fylder så meget i medierne, som den gør, og når dem, der er tilhængere af brugen af niqab, bruger det som politisk værktøj, mener jeg, at politiet bør gå ud og sige, at det her var et sympatikram, og det har intet at gøre med, at politiet sympatiserer med brugen af niqab. Det kunne have lukket sagen så nemt. Og det valgte de ikke at gøre.«