Ulandene skal betale 1,5 mia. kroner af asyludgifterne

De fattige i Afrika, de arabiske lande og Afghanistan er blandt dem, der skal betale for asyludgifterne herhjemme. 1,5 milliarder kroner i alt og dermed noget nær rekord blandt donorlandene.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) noterer sig, at det er lykkedes at friholde bidragene til de danske bistands­organisationer for nedskæringer. Her kommenterer han delaftalen om ulandsbistand i Handels- og Udviklingsministeriet sammen med SFs udviklingsordfører, Trine Pertou Mach (i midten), og Enhedslistens ordfører, Christian Juhl. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter flere ugers armlægning nåede regeringen sammen med SF og Enhedslisten i går aftes frem til et kompromis: Nu skal de fattige i ulandene kun vinke farvel til bistand for 1,5 milliarder kroner i stedet for de 2,5 milliarder, som regeringen spillede ud med.

Pengene skal bruges til at dække udgifterne til det stærkt stigende antal flygtninge, og ud over de 1,5 milliarder bistandskroner har forligspartierne fundet omkring 700 millioner kroner i EU: Danmark har i de senere år betalt for meget i kontigent, og de penge bliver refunderet næste år. Resten – 300 millioner kroner – hentes i Finansministeriets reserver.

»Jeg er superglad glad for, at det er lykkedes at lande en god aftale med SF og Enhedslisten. Den sikrer, at vi til næste år alligevel kan gennemføre en lang række udviklingsprojekter, der ellers ville skulle udskydes eller stoppes, samtidig med, at vi kan tage anstændigt imod flygtningene herhjemme,« siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der noterer sig, at det er lykkedes at friholde bidragene til de danske bistandsorganisationer for nedskæringer.

Mogens Jensen understreger samtidig, at omlægningen af bistanden er tilrettelagt på en måde, så den hurtigt kan genoptages i 2016, hvis det viser sig, at flygtningepresset er aftaget.

Ikke vores kop te

SFs udviklingsordfører, Trine Pertou Mach, kalder forliget »en bunden opgave«.

»Det er overhovedet ikke vores kop te, at der overhovedet skulle fjernes noget som helst, heller ikke den milliard, som vi nu har lavet en aftale om. Men vi mener faktisk, at verdens fattige er bedre stillet ved, at det er os, der har lavet en aftale om regeringen i stedet for de blå, for så var der blevet skåret 2,5 milliarder kroner,« siger SF-ordføreren, der blandt andet glæder sig over, at klimabistanden ikke bliver reduceret.

Enhedslistens ordfører, Christian Juhl, ser det også som en bunden opgave.

»Men vi friholder de fattigdomsorienterede områder, vi friholder udviklingsbistandsorganisationerne, og så tager vi det fra erhvervsområdet, og det har vi det ikke helt så skidt med, som hvis vi tog fra de fattige,« siger han.

Dødslisten

Hvor, der skal skæres, fremgår af den såkaldte dødsliste – altså listen over lande, organisationer og projekter, der får deres bistand beskåret. Blodet flyder betydeligt mindre end i den oprindelige liste, men alligevel skæres den bilaterale bistand til udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika med 400 millioner. Et af landene er Afghanistan, hvor donorlandenes bistand ellers af den danske regering selv anses for afgørende, hvis den afghanske regering skal have en chance for at klare opgøret med Taleban-oprørerne nu, hvor NATOs kamptropper trækker sig. Afghanerne får næste år 64 millioner kroner mindre end lovet.

Demokratistøtten til den arabiske verden – under det såkaldte Arabiske Initiativ – skal klare sig for 227 millioner kroner mindre næste år.

Der bliver 138 millioner kroner mindre til stabiliserings- og konfliktforebyggelse, der er en mærkesag for regeringen, og 128 millioner kroner færre til de såkaldte erhvervsinstrumenter, som handels- og udviklingsminister Mogens Jensen ellers satser stort på i forsøget på at skabe økonomisk vækst i ulandene og arbejdspladser herhjemme.

Til gengæld slipper FN-organisationerne for at få deres bidrag beskåret, og det samme gælder de danske bistandsorganisationer, der i store annoncekampagner har beklikket regeringens anstændighed og betegnet milliardbesparelsen som en »katastrofe«.

Dansk rekord

Reelt kommer udviklingslandene dog alligevel til at betale 2,5 milliarder kroner af den samlede merudgift på cirka 4,5 milliarder kroner, som flygtningemodtagelsen næste år ventes at koste.

Det skyldes, at regeringen i forvejen havde afsat knap en milliard kroner til asyl-håndteringen i finanslovsforslaget. Den postering har imidlertid ikke for alvor fået venstrefløjen op i røde felt, og det hænger sammen med, at det nu har været fast praksis i en årrække.

Siden regeringsskiftet i 2011 er asyludgifternes indhug i udviklingsbistanden steget fra 649 millioner kroner til lidt over en milliard kroner i 2014 – og næste år vil bistanden så blive reduceret med 1,5 milliarder kroner ekstra.

Det betyder, at Danmark er et af de donorlande, der afholder flest asyludgifter over udviklingsbistanden.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af de rige landes klub – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Undersøgelsen er fra 2010, hvor asyludgifterne i Danmark udgjorde 5,2 procent af den samlede udviklingsbistand. Til sammenligning var gennemsnitsniveauet for hele OECD kun 2,5 procent.

Bistandseksperten Knud Vilby, der er tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke, vurderer dog over for Berlingske, at Danmark fortsat er blandt de førende donorlande, »når det handler om at vælte en del af asyludgifterne over på ulandsbistanden«, som han udtrykker det.

I 2013 lagde asyludgifterne således beslag på 6,5 procent af den samlede udviklingsbistand.

Selv om regeringen og de to røde støttepartier nu er nået i mål med en aftale om bistandsmidlerne, er der et stykke vej til en endelig finanslovsaftale. For der udestår stadig den afgørende strid om dagpengespørgsmålet, og derudover skal parterne nå til enighed om blandt andet at udmønte regeringens pengepose på 1,5 milliarder kroner til velfærdsforbedringer.