Projekter og tabte bevillinger presser statens finanser

Når finansministeren tirsdag fortæller om statens finanser vil han pege på en manko på 3,5 milliarder kroner.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener at have fundet ubetalte regninger for 3,5 milliarder kroner. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tirsdag gør finansminister Nicolai Wammen (S) status over statens finanser, og han vil pege på en række poster, som han mener den tidligere regering har efterladt, der giver et hul på 3,5 milliarder kroner.

Det viser et udsnit af det servicetjek, som regeringen har igangsat af økonomien efter den trådte til.

»Servicetjekket af de offentlige budgetter har vist, at der er pres på de offentlige budgetter i 2020 fra planlagte indtægter og tilpasninger af udgifter, der ikke er realiseret.«

»Desuden er der store bevillingsfald på Politiet og Skatteministeriet, som der skal tages stilling til,« står der i servicetjekket.

Samlet er hullet på 3,5 milliarder kroner ifølge Finansministeriet.

Flere af de største poster er allerede kendt. Politiets bevilling falder med en milliard i 2020, Skatteministeriet har bevillingsfald på 650 millioner kroner og sænkelser af registreringsafgiften samt manglende lovgivning om vejafgift står i 0,6 milliarder kroner.

En lang række andre udgifter vil også trække på statens finanser. Det er ting som justeringer af uddannelser, det forsinkede signalprogram for jernbanerne og en midlertidig energiafgift.

»Samlet set beløber den nødvendige finansiering, bevillingsfald, merudgifter samt fordyrelser sig til 3,5 milliarder kroner i 2020.«

»Tallet er udtryk for det finansieringsbehov, som skal dækkes i 2020,« står der i servicetjekket.

Allerede mandag aften kunne Børsen berette om hovedpunkterne i servicetjekket.

Det fik tidligere finansminister Kristian Jensen (V) til at sige til Ritzau:

»Der er ikke noget som helst i det, der ligger her, som jeg anerkender som en overraskende eller ubetalt regning,« siger Kristian Jensen.

Han beskylder den nye regering for at forsøge på at dække sig ind inden de kommende finanslovsforhandlinger.

»Det er deres taktik, at når de ikke kan gennemføre deres valgløfter, så skal det dækkes ind under det, der kaldes kasseeftersyn, men som i virkelighedens verden bare er kendte oplysninger og aftaler, som de selv har været en del af.«

/ritzau/