Politisk opgør medforsinkede tog

I dag kan et DSB-tog ankomme 5,59 minutter for sent og stadig blive registreret som rettidigt. Men den grænse er forældet, mener en række trafikordførere.

Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom de studerende på landets universiteter har det akademiske kvarter til at sætte sig til rette i auditoriet, før den »rigtige« time begynder, har DSB 5,59 minutter til at strække sig på i køreplanen, før et tog officielt er forsinket.

Men det skal nu være slut. De danske togpassagerer skal køre med langt mere præcise tog end i dag, mener et flertal i Folketinget, der derfor vil stramme reglerne for forsinkelser, når der om få år skal forhandles en ny kontrakt på plads med DSB.

Det skal sikre, at virksomheden får et større incitament til at arbejde for tog til tiden og dermed gøre jernbanen bedre i stand til at stå for den største del af trafikvæksten i de kommende år.

I den nuværende kontrakt mellem DSB og Transportministeriet må togene ankomme 5,59 minutter for sent til perronen, end det fremgår af køreplanen, og stadig blive registreret som rettidigt.

De nye ambitioner om kortere grænser for forsinkede tog hænger sammen med, at allerede fra 2018 vil store dele af banenettet være udstyret med nye trafiksignaler og forøget skinnekapacitet på flere centrale strækninger.

»Jeg synes, vi skal bestræbe os på at få en lavere tolerancetærskel. Det er det, vi arbejder på med skinneudskiftning, nye signaler og bedre materiel,« siger Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, der dog ikke vil komme med specifikke krav til, hvor meget grænsen skal sættes ned.

En smallere grænse for forsinkelser handler om at genskabe passagerernes tillid til den offentlige trafik, mener trafikordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen.

»Når togoperatørerne præsenterer en køreplan, så er det en garanti til de rejsende om, at toget kører på disse tidspunkter og er fremme til tiden. Derfor må man overveje, hvad bufferen (for rettidighed, red.) bør være,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der ikke er skråsikker på de præcise tal, men garanterer at det er noget, Venstre vil »sætte ind på« ved næste kontrakt.

Også de Radikale og SF er klar til at kigge på, om den gamle grænse på 5.59 minutter er en selvfølge, når kontrakten med DSB skal revideres.

»Den forrige regering bestemte, at grænsen skulle ligge på 5,59 minutter, og næste gang vi skal forhandle kontrakt, skal vi selvfølgelig snakke om, hvorvidt den grænse er god nok,« siger Anne Baastrup, trafikordfører for SF.

Grænsen for rettidighed har betydning for hundredtusindvis af togpendlere, der i dag får kompensation, når toget er mere end 5,59 minutter forsinket. Jo lavere grænsen bliver, desto større bliver udbetalingen derfor af rejsetidsgarantien, hvis forsinkelserne fortsætter.

I Japan måles forsinkelser i sekunder

Trafikforsker ved DTU Transport Alex Landex påpeger, at Danmark langtfra er alene om at have en buffer for rettidigheden. I Holland er et tog forsinket, hvis det afgår efter tre minutter fra den oprindelige køreplan, mens tyskernes tog må være op til fem minutter bagud i køreplanen ved ankomst til endestationen.

De minutlange buffere er dog ikke tilfældet i alle lande. I Japan måler man ikke med minutters forsinkelse, men med sekunder. Og det er ikke kun, fordi deres teknologi på nogle områder er overlegen. Det handler lige så meget om kultur, fortæller Alex Landex.

»Japan har en helt anden mentalitet end i Danmark. Og det gælder både personalets og passagerernes mentalitet. I Danmark er passagerer f.eks. gode til at blokere for dem, der skal ud af toget, men i Japan står man pænt på række, og dermed undgår man forsinkelser.«

Men der er også en fysisk grund til, at politikerne i Danmark tillader en buffer på næsten seks minutter.

»I Danmark udnytter vi vores jernbanenet fuldt ud. Opstår der derfor en lille forsinkelse, har den væsentligt lettere ved at sprede sig til andre tog, fordi de kører så tæt,« siger Alex Landex.

Vicedirektør og chef for DSB Trafikplanlægning Ove Dahl Kristensen mener ikke, at Danmark skal sammenligne sig med verdens førende tognationer som Japan.

Det realistiske mål er at blive blandt de mest rettidige i Europa, og her er forbilledet Schweiz, fortæller Ove Dahl Kristensen.

»Vi skal have kigget på vores mål for rettidighed,« siger han og erkender, at det ikke kun drejer sig om forbedret signaler og nye tog.

»Vi arbejder også med at få ændret bevidstheden i DSB om rettidighed. Vores slogan er: »Hvert sekund tæller«, og det er et begreb, der gælder for alle medarbejdere, da alles bidrag tæller,« siger han.

Del din egen DSB-oplevelse med Berlingske