Pia Kjærsgaard: Der er alt for mange unge i Folketinget

Folketingets medlemmer er for unge, og for få har været ude og prøve »det virkelige liv«, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. Samtidig så hun gerne, at partierne opstillede krav til medlemmernes erhvervserfaring.

Formand for Folketinget og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, fotograferet i sit hjem i Gentofte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Det er vigtigt, at man har været ude i det pulserende liv. Og det er vigtigt, at man ikke er kommet for let til tingene.

Sådan lyder det fra Folketingets Formand, Pia Kjærsgaard, i et stort interview med Berlingske søndag.

Den 69-årige tidligere partiformand for Dansk Folkeparti mener, at Folketinget burde være bredere repræsenteret rent aldersmæssigt. Hun har »ikke noget imod«, at det rent procentvis går lidt op i alderen.

»Vi bør være bredere repræsenteret, end vi er i dag. Der skal selvfølgelig være plads til unge mennesker – det vil jeg gerne understrege – og der er selvfølgelig hæderlige undtagelser, men jeg må sige, at jeg synes, der er kommet alt for mange unge ind. Alt for mange. Da jeg kom ind, var jeg 36-37 år gammel, og der blev jeg betragtet som værende meget ung. I dag er man rigtig meget ung og bliver karrierepolitiker,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, man bliver mere seriøs, hvis man har prøvet, at det ikke bare kommer flyvende til en. At man har været ude og tjene sine egne penge, og at man ikke bare bliver taget ind som minister, selvom man kun har betalt B-skat og kun har været på SU. Der, tror jeg, det er væsentligt, at man har været ude.«

Men er det ikke bare vælgernes vilje? Det er jo dem, der stemmer på dem?

»Jojo, vi har de tyraner, vi fortjener ik? Men… Det tror jeg ikke helt, man kan sige, fordi folk sukker lidt efter de politikere, som har været havnearbejder, sosu-assistent, politibetjent, sygeplejerske, tømrer eller hvad ved jeg. Der bliver bare færre og færre af dem,« siger Kjærsgaard.

Udtalelserne kommer i forbindelse med et større interview i Berlingske, hvor Pia Kjærsgaard frygter, at Danmark er ved at knække over i to: Et folk fra storbyerne, der hylder globalisering, EU og multikulturalisme, og et folk fra den underkendte provins.

Siden folketingsvalget i 1953 er aldersgennemsnittet i Folketinget faldet fra 51,8 år til 45 år ved valget i 2015. Højst var gennemsnitsalderen ved valget i 1957, hvor gennemsnittet var på 54,2 år.

Kjærsgaard: Krav for at komme i Folketinget

Ved Folketingsvalget i 2015 blev i alt syv folketingskandidater under 30 år stemt ind i Folketinget. Heraf var tre fra Dansk Folkeparti, to fra socialdemokraterne, en fra SF og en fra de Konservative. Yngst var Tilde Bork på 21 år fra Dansk Folkeparti, mens den ældste var Ulla Sandbæk på 72 år fra Alternativet.

Ser du for dig, at man muligvis kan opstille nogle krav for at komme i Folketinget?

»Det så jeg meget gerne. Men det er noget, de enkelte partier selv må afgøre,« siger Kjærsgaard.

Hvad for nogle krav kan det være?

»Det kan være, at man er lidt samfundsrelateret. At man har været ude i det virkelige liv. At man har prøvet eller kan nogle ting. Det synes jeg, kunne være en god idé.«

Grundlovens § 29 og § 30 foreskriver, at alle myndige personer kan stille op til Folketinget. Dog er det partierne selv, der beslutter, hvilke kandidater de vil stille op. Alternativt kan man stille op uden for partierne. Men det kræver, at man indsamler 150 underskrifter fra vælgere i den opstillingskreds, man vil stille op i.

SF: Det er småsnobberi

24-årig Jacob Mark, gruppeformand for SF, mener, at Pia Kjærsgaard har en pointe i, at Folketinget har brug for mennesker med erhvervserfaring. Han mener dog, at Kjærsgaards kritik af de unge er snobbet.

»Jeg synes, det er en meget unuanceret måde at dele mennesker op på efter alder. Jeg synes faktisk også, det er en lidt småsnobbet holdning at have, når man er formand for Folketinget. Det vigtigste er ikke, hvem man repræsenterer, men om man kan repræsentere. At det ikke handler om, at man lige netop kommer fra en bestemt arbejdsgruppe eller samfundslag, men at man lytter til de folk, der har stemt på en,« siger han.

Men går erhvervserfaring og alder ikke i hånd i hånd?

»Jeg ser gerne, at der kommer flere folk med erhvervserfaring, men det er ikke sådan, jeg synes, det er forfærdeligt, sådan som det er. Folk gør en indsats. Så skulle jeg også gå og udtale mig om, at jeg synes, man kan sidde der for længe, fordi så kommer man ud af sync med, hvad der sker i samfundet. Så kan vi hele tiden gå og kaster mudder efter hinanden og sige, at der er bedre egnede. Dem, der er egnede, er dem, der brænder for det,« siger Jacob Mark.

Anerkender du, at folk med erhvervserfaring og flere år på bagen har et bedre udgangspunkt til at varetage den plads, de er blevet valgt til?

»De har nogle forudsætninger, som jeg ikke har, for at lave det parlamentariske arbejde. Alle har fordele og ulemper. Til gengæld er jeg forpligtet til, når jeg ikke har så meget erhvervserfaring, at komme ud og møde folk. At komme ud og møde dem, der går ude på byggepladserne og møde lærerne og pædagogerne,« siger Jacob Mark

Socialdemokraternes Christian Rabjerg Madsen var 29 år, da han blev valgt til Folketinget i 2015. Han har heller ikke meget tilovers for Pia Kjærsgaards kritik af Folketingets aldersgennemsnit.

»Jeg tror, det er fornuftigt, at man har et folketing, som afspejler befolkningen på uddannelse, alder, køn og lignende. Men jeg synes, det er modigt af Pia Kjærsgaard, at hun på den måde gør sig til dommer over, hvem vælgerne vælger i Folketinget,« siger han.

Men kan vælgerne nogensinde tage fejl?

»I et demokrati er det lige før, at vælgerne aldrig nogensinde kan tage fejl. Jeg synes, Pia Kjærsgaard skal vægte og overveje sine ord meget nøje, når hun har holdninger til, hvordan vælgerne sammensætter Folketinget,« siger Christian Rabjerg Madsen.