Opråb: Reform afhænger af flere praktikpladser

Fra flere sider lyder der ros til politikernes­ nye, omfattende reform af erhvervsskolerne, men, påpeger fagfolk og studerende, de mange nye forbedringer skal også følges af flere praktikpladser ude i det virkelige liv. DI medgiver, at virksomhederne har et stort ansvar.

Mens erhvervsskolereformen høster ros fra mange sider, understreger de studerende, at adgangen til praktikpladser er altafgørende. Her er vi til DM i Skills i Aalborg i januar, da 280 erhvervsskoleelever fra hele landet konkurrerede i 48 fag. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bedre undervisning, højere fagligt niveau og et nyt image til et ellers tidligere udskældt uddannelsesområde. Ros og optimistiske vurderinger af den nye erhvervsskolereform regnede i går ned over undervisningsminister Christine Antorini (S) og den brede kreds af forligspartier, der sent mandag aften – og efter flere måneder ved forhandlingsbordet – landede en omfattende aftale.

Både eksperter, fagbevægelsen og arbejdsgiverne lufter ganske meget tilfredshed og fremhæver eksempelvis de nye grundforløb, den erhvervsrettede 10. klasse samt højniveausporene og udbredelsen af EUX, hvor unge på langt flere områder nu vil kunne kombinere en studenterhue med et svendebrev. Tiltag, der i deres optik kan være med til at sikre en større tilstrømning af dygtige unge til erhvervsuddannelserne.

Men skal samfundet og de unge have glæde af de positive elementer i reformen, er det afgørende, at der er udsigt til flere praktikpladser. Her må virksomhederne stramme op, vurderer analysechef Jens Jonatan Steen fra centrum-venstretænketanken Cevea.

»Skal vi løfte erhvervsuddannelserne, bliver der nødt til at være reelle tilbud til både de stærke og mindre stærke elever om praktikpladser. Det er blevet gjort til et statsligt ansvar, som ministeren skal løse, men vi kommer til at tage en diskussion af, om virksomhederne har været sig deres ansvar bevidste nok. Vi har fået lavet en god reform, men den kræver også, at virksomhederne kommer op i gear,« siger han og henviser til, at flere og flere unge havner i skolepraktik i stedet for ude i det virkelige erhvervsliv.

LO-sekretær Ejner K. Holst bakker op og understreger, at det ikke er meningen, at de unge skal ende i skolepraktik på de såkaldte praktikcentre, men at centrene skal arbejde for, at endnu flere virksomheder kan levere hele eller delvise brikker til praktikforløb.

Virksomhederne skal stramme sig an

»Virksomhederne skal sørme også stramme sig an, for det er jo her, at de unge mennesker kommer til at mangle lige om lidt. Faglærte kommer ikke af sig selv, men fra en aktiv indsats fra virksomhederne selv. Nu er der skabt nogle rammer, så der er ingen undskyldning længere,« siger han.

Med reformen har regeringen og forligskredsen styrket den såkaldte uddannelsesgaranti, blandt andet ved at udvide brugen af skolepraktik samt øge puljen af penge til erhvervsskolernes opsøgende indsats for at finde praktikpladser. Det sidste er afgørende, vurderer formand Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elevorganisation, der dog ikke lægger skjul på, at praktikpladsmangel stadig er det helt store problem, og at skolepraktik ikke opvejer det.

»Praktikpladser er alfa og omega, og man bliver bedre klædt på ved at komme ud på en rigtig arbejdsplads. I skolepraktik lærer du ikke at omgås de andre svende eller kunder,« siger han.

Praktikpladsmangel har længe været et hedt debatemne, ikke mindst på Christiansborg, hvor det stod øverst på Enhedslistens dagsorden under reformforhandlingerne og også var en af forklaringerne på, at partiet forlod forhandlingerne.

Hos Socialdemokraterne medgiver ordfører Ane Halsboe-Jørgensen, at flere virksomheder kunne tage ansvaret på sig og tage elever, men opgaven er også politisk:

»Virksomhederne skal tage flere lærlinge, og vi skal sikre et sikkerhedsnet til at samle dem op, når der ikke er praktikpladser i virksomhederne,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.Hos Dansk Industri (DI) erkender erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen, at virksomhederne har et stort ansvar, men hun forventer, at reformens faglige løft af erhvervsskolerne vil gøre det langt mere attraktivt at tage praktiksøgende unge ind.

»Vores virksomheder er meget bevidste om deres ansvar. Hvis vi lykkes med reformen, er den med til at sikre, at de praktikpladssøgere, som vores virksomheder møder, er klar-parate til at gå i praktik. I dag oplever virksomheder, at de har svært ved at finde kvalificerede elever,« siger hun og peger på, at DI sammen med en række fagforbund kører en kampagne, hvor 1.000 virksomheder besøges og informeres om mulighederne for at tage elever.

Endelig noget politisk opmærksomhed

Samme melding kommer fra uddannelseschef Svend Berg hos Dansk Erhverv, der vurderer, at de fremtidige årgange på landets erhvervsskoler vil være »mere parate til at gå i lære og tage en uddannelse«.

En af ambitionerne bag reformen er netop at tiltrække unge, der er fagligt dygtige og ikke mindst motiverede for en erhvervsuddannelse. Her hjælper politikernes fokus i sig selv på erhvervsskolernes imageproblem, vurderer centerleder og lektor Naomi Katznelson fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

»Erhvervsuddannelserne har fået det, som de har sukket efter i mange, mange år. Nemlig politisk og offentlig opmærksomhed. Politikerne har fået talt det op, men det er den unges fortælling fra mund til mund om, at her er der fedt at gå, der skal bære succesen igennem i sidste ende,« siger hun.