Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den 18-årige murerlærling Casper Bergø bestod med nød og næppe folkeskolens afgangsprøve.
»Jeg har aldrig været særlig skarp i skolen og var træt af at sidde stille,« siger tømrerlærlingen, der har været forbi 10. klasse og to produktionsskoler, inden han fandt ud af, at han ville arbejde med sine hænder.
Casper Bergø fra Helsingør er ikke den eneste, der har haft problemer med at bestå folkeskolens afgangsprøve. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at op mod hver sjette elev ikke bestod dansk eller matematik ved deres afsluttende eksamen i 2013, hvilket medfører, at disse elever med den nye reform ikke kan søge direkte optag på en erhvervsskole.
Studievejleder: Godt med krav
De nye karakterkrav bekymrer ikke Tøger Kyvsgaard, der er kvalitetschef ved Københavns Tekniske Skoler, som er en af de uddannelsesinstitutioner, der falder ind under den nye reform.
»Jeg tror ikke, at man kommer til at tabe nogle i svinget. Vi synes, signalet er godt, og vi synes, kravene er moderate og overkommelige.«Heller ikke Ole Norved, studievejleder på Nyboder Skole i København, er bange for, at reformen vil gå ud over de svageste elever. Tværtimod peger han på, at reformen giver mulighed for, at eleverne kan tage en ny og mere erhvervsrettet 10. klasse og få en ny mulighed for at opfylde de nye adgangskrav.Ydermere kan kravet være med til at gøre uddannelserne mere populære.
»Karakterkravet gør, at erhvervsskolerne forhåbentligt kan tiltrække nogle elever, de ikke før har kunnet tiltrække,« siger Ole Nordved. Ifølge ham synes eleverne nemlig ikke, at der er prestige nok i at tage en erhvervsuddannelse.
Hånden og ånden
Theis Grønbech, der har gået på Glostrup Tekniske Skole og er uddannet bygningskonstruktør, er bange for, at de nye adgangskrav skræmmer elever, der ikke er bogligt stærke.
»Jeg tror, at hvis jeg var kommet direkte fra den folkeskole, jeg gik på, havde jeg ikke kunnet klare optagelseskravene. Nogle af dem, der bliver de bedste håndværkere, er dem, der er de bogligt svage,« siger han.
Undervisningsminister Christine Antorini (S), der har stået i spidsen for reformen, mener dog ikke, at man kan skille håndens og åndens arbejde fra hinanden.
»Uanset om du skal tage en videregående uddannelse, eller om du skal tage en erhvervsuddannelse, skal du være god til både at bruge hænderne og hovedet,« siger undervisningsministeren.
Også Casper Bergø ønsker, at den nye erhvervsskolereform, der stiller karakterkrav til de kommende elever på erhvervsskolerne, vil løfte det faglige niveau.
»Jeg håber, at kravene gør, at de elever, der vælger erhvervsskolerne, rent faktisk gider at være her. Lige nu synes jeg, at der er alt for mange, der går rundt med hovedet under armen, fordi de er blevet placeret her af kommunen,« siger Casper Bergø.