Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En fremtid for erhvervsskoler

»Men det må også være rimeligt, at samfundet har nogle forventninger til de unge, der har gavn af uddannelsestilbuddene.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ville have været et politisk nederlag, hvis ikke Folketinget kunne have indgået en bred aftale om så vigtigt et felt som erhvervsuddannelserne. Så lad os bare give et klap til undervisningsminister Christine Antorini (S) og de forhandlere fra de andre partier for den erhvervsskolereform, som nu er på bordet. Med de kompromiser og hjørnespark, der hører et bredt forlig til kan reformen bidrage til en fremtid for de hidtil i flere henseender uglesete erhvervsuddannelser, løfte dem fagligt og øge deres selvværd, om man kan bruge det udtryk.

Læs også: Bred aftale om erhvervsskoler på plads

Den vigtigste del af reformern er, at den er blevet til. Deri ligger en anerkendelse af de faglige uddannelser, et opgør med gymnasiesnobberiet og en erkendelse af, at hvis Danmark fortsat skal kunne finansiere sig selv som velfærdssamfund, kræver det, at unge får mulighed for at uddanne og dygtiggøre sig på alle niveauer. Erhvervsuddannelserne har længe levet en skyggetilværelse med et i nogen grad ufortjent ry som opbevaringssted for de 16-19 årige, samfundet ellers ikke vidste, hvad man skulle stille op med.

Men dette billede er ved at vende takket være en stigende erkendelse af, at det højt priste vidensamfund er en luftig størrelse, som ikke alle har umiddelbar adgang til, at forskning og produktion hænger sammen i mange af de virksomheder, som vi skal leve af, at Danmark har brug for reelle arbejdspladser, og at langtfra alle unge egner sig eller har lyst til gymnasiet og en lang videregående uddannelse.

I lighed med folkeskolereformen vil resultaterne først vise sig om nogle år. Indtil videre må vi nøjes med at kigge på intentionerne, som da også ser pæne ud. Det er positivt, at der med aftalen indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Et 02 i dansk og matematik syner måske ikke af meget, men kan for mange skoleelever blive den spore, der skal til for at stramme sig an. Hvortil kommer, at adgangskravene vil have en positiv effekt nedad på folkeskoleniveau som et signal om, at det faktisk er meningen, at eleverne skal lære noget. Desuden vil der være tilbud til de unge, som ikke i første omgang kan klare adgangskravene, ligesom der er øgede muligheder for supplerende forløb for dem, som klarer sig over gennemsnittet. I udgangspunktet synes reformen dermed at tage hensyn til, at der både er unge, som er mere praktisk end bogligt anlagt, og unge, som hellere vil gå andre veje end gymnasiet til yderligere uddannelse.

Læs også: Dansk Erhverv roser reform af erhvervsskoler

At aftalen desuden lægger op til øget samarbejde mellem gymnasierne og erhvervsskolerne kan blive et ekstra plus, om end det mange steder formentlig vil koste en del praktiske udfordringer. Det er lidt ærgerligt, at de borgerlige i første omgang ikke kunne komme igennem med også at øge adgangskravene til gymnasieuddannelserne. Den diskussion er skubbet til hen på foråret. Men kan man stramme kravene ét sted, kan man også gøre det et andet. Vi har gratis uddannelser her i landet og fint med det. Men det må også være rimeligt, at samfundet har nogle forventninger til de unge, der har gavn af uddannelsestilbuddene. Erhvervsskolereformen virker som en god begyndelse på et mere nøgternt syn på hele uddannelsessystemet.