Reform afbøder erhvervsskolers imageproblem

Den nye erhvervsskolereform er i sig selv med til at skabe positiv omtale af et uddannelsesområde med et imageproblem, lyder det fra fagfolk. Eleverne tror ikke, at reformen vil øge tilstrømningen af unge.

Mandag aften blev regeringen enige med SF, Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om en ny, omfattende reform af erhvervsuddannelserne, der skal træde i kraft efter sommerferien i 2015. Fra flere sider roses adskillige af reformens elementer. Arkivfoto: Mekanikerelever på TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) i Hvidovre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en tilfreds undervisningsminister Christine Antorini (S), der sent mandag aften – og, med undtagelse af Enhedslisten, med samtlige af Folketingets partier bag sig – kunne præsentere en ny omfattende reform af erhvervsuddannelserne. En reform, der blandt andet skal gøre uddannelserne mere overskuelige, højne det faglige niveau og sikre bedre muligheder for videreuddannelse.

En lang række af reformens konkrete tiltag har dagen igennem høstet ros, men første, og yderst afgørende, skridt på vejen til bedre erhvervsskoler er alene det faktum, at politikerne har taget fat og skabt opmærksomhed, lyder det fra flere fagfolk.

»Erhvervsuddannelserne har fået det, som de har sukket efter i mange, mange år. Nemlig politisk og offentlig opmærksomhed,« siger lektor og centerleder Naomi Katzelson fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Hun understreger imidlertid, at et forbedret omdømme for de tidligere udskældte erhvervsuddannelser står og falder med de unges konkrete oplevelser.

»Politikerne har fået talt det op, men det afgørende er de unges fortælling fra mund til mund om, at »her er der fedt at gå, her kan jeg lære noget«. Det er den fortælling, der skal bære succesen igennem i sidste ende,« fastslår hun.

Fortsat mange spørgsmål

Også Jens Jonatan Steen, analysechef i centrum-venstretænketanken Cevea, fastslår, at det første, vigtige skridt nu er taget.

»Regeringen har gjort meget allerede ved blot at sætte fokus på dette meget forsømte område, og der er en række gode tiltag i reformen,« siger han og peger blandt andet på det højere timetal, færre indgange til uddannelserne, styrkelse af produktionsskolerne og den erhvervsrettede 10. klasse.

Analysechefen afviser imidlertid, at regeringen og forligsparterne skulle have fundet den gyldne løsning allerede nu:

»Vi har fået en start og den målretning, som der var brug for, men der er stadig rigtig mange spørgsmål i det her, som vi kommer til at arbejde videre med de næste år. Vil vejledningen blive opkvalificeret nok i forhold til at kunne rådgive ordentligt om erhvervsskolerne? Får vi nok praktisk kunnen ind i den nye 10. klasse?,« spørger han eksempelvis.

Der er sat høje ambitioner og mål for fremtidens erhvervsuddannelser. Det tårnhøje frafald skal mindskes, og langt flere unge mennesker skal have erhvervsskolevejen som førsteprioritet. Forligspartierne er enige om, at det i 2025 skal være 30 pct. af en ungdomsårgang, der vælger den erhvervsfaglige vej.

Sekretær Ejner K. Holst fra hovedorganisationen LO er optimistisk:

»For det første har vi nu et signal om, at vi vil erhvervsuddannelserne, i stedet for signalet om, at vi alligevel ikke skal være et produktionssamfund. For det andet handler det om, at de unge, når de kommer ind på erhvervsskolerne, nu ved, hvad der forventes af dem, ved at de kan blive færdige, og ved at de kan bruge deres uddannelse til at videreuddanne sig. Så med reformen fjerner man to blindgyder, nemlig at man mangler praktikpladsen, og at man føler sig låst,« siger Ejner K. Holst.

Men ude blandt erhvervsskolernes nuværende elever er håbet knap så lysegrønt. Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Morten Ryom tvivler på, at flere unge fremover vil søge ind på erhvervsskolerne, ikke mindst på grund af den reducerede vejledning af folkeskoleeleverne.

»Jeg tror egentlig ikke, at flere kommer til at søge. Man har forlænget grundforløbet, hvilket måske vil afskrække nogen, og man har de nye adgangskrav, der også vil frasortere nogen. Og så bliver der ikke gjort meget ved det imageproblem, som erhvervsskolerne har, og det skal man arbejde med allerede ude i folkeskolen. Man skal have bedre vejledning i den traditionelle forstand, men også mere brobygning, så folk kan få lov til at prøve at være håndværkere,« siger elevformanden.