Offentligt ansatte dominerer på Tinge

Folketinget flytter sig stadig længere fra befolkningen, når det gælder medlemmernes uddannelse og erhverv. Men det er ikke nødvendigvis et problem, mener valgforsker.

Medlemmerne af det nyvalgte folketing flytter sig på flere punkter længere væk fra den befolkning, de repræsenterer.

Når det gælder uddannelse, øger folketingsmedlemmerne atter afstanden til befolkningen, og andelen af offentligt ansatte har fået endnu et puf opad.

I det nyvalgte folketing er tæt på halvdelen – 45 procent – offentligt ansatte. Det er en stigning i forhold til det gamle folketing på fem procentpoint og klart en større andel end i befolkningen som helhed.

Og også når det gælder uddannelse, er der betydelig afstand mellem politikere og befolkning. 37 pct. af medlemmerne har en lang videregående uddannelse, mod syv procent i befolkningen, og når det gælder etnisk tilhørsforhold, er der trods flere nyvalgte politikere med anden etnisk baggrund stadig langt fra Folketingets to procent indvandrere til befolkningens seks procent.

Når det gælder fordelingen mellem mænd og kvinder, er der stadig færre kvinder i Folketinget i forhold til deres andel af befolkningen - 38 pct. i Folketinget mod 51 pct. i befolkningen. Men i forhold til det folketing, der blev valgt i 2005, går udviklingen mod lige repræsentation dog fremad.

Skæv repræsentation
Men afstanden mellem politikere og befolkning er ikke nødvendigvis et problem; i hvert fald ikke når det gælder uddannelse og køn, mener valgforsker ved Syddansk Universitet, Robert Klemmensen.

»Jeg tilhører dem, der mener, at man godt kan repræsentere kvinder uden at være en af dem. Der er andre, der mener, at det må være et selvstændigt mål med en præcis afspejling af befolkningen. Man begrunder det med argumenter som at en universitetsuddannet ikke kan repræsentere en ufaglært, fordi vedkommende ikke har den ufaglærtes erfaringer. Men jeg er stærk tilhænger af det repræsentative demokrati, og jeg stoler trygt på, at vælgerne godt kan sammensætte det folketing, de gerne vil have,« siger Robert Klemmensen.

Alligevel er han lidt bekymret over den stigende andel af offentligt ansatte.

»Det mener jeg faktisk betyder noget. En professor her på instituttet mener eksempelvis, at det er tæt på umuligt at føre klassisk borgerlig-liberal politik, når to tredjedele af befolkningen på én eller anden måde er afhængig af det offentlige,« siger han.

Overrepræsentationen af offentligt ansatte overrasker dog ikke Robert Klemmensen. De private erhvervsdrivende og ansatte har sværere ved at få fri til at deltage i det politiske arbejde, der går forud at blive valgt. Og når først der er flertal af vælgere og politikere, der er afhængige af det offentlige, opstår der den såkaldte »velfærdskoalition«.

»Jeg er enig i, at den klassiske liberalisme langsomt vil forsvinde, og brutalt sagt er det jo historien om Venstre. Det er vel en af de analyser, som Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjorth Frederiksen har foretaget. De forsøger så at gøre noget ved det på forskellige måder, bl.a. holder de boligskatten nede så længe, at befolkningen ikke har råd til at stemme på partier, der vil hæve den,« funderer Robert Klemmensen.

R er alderspræsidenter
Undersøgelsen viser også, at Folketingets ældste politiske gruppe nu er Det Radikale Venstre, hvor gennemsnitsalderen er over 50 år. Det er en følge af, at gruppen blev næsten halveret ved valget. Dem, der overlevede valget, er især partiets veteraner, der sidder i de mest sikre kredse. Næstældste gruppe er Ny Alliances fem mand store folketingsgruppe.