Musketér-eden gentaget foran de røde faner

OK18: Lørdag forhandles der om det kommunale område. Alle fagbevægelsens delegationer er dog samlede og sidder klar i Forligsinstitutionen - også regionerne og staten.

De røde faner er fremme. Forhandlinger i Forligsinstitutionen for de statsansatte, onsdag den 28. marts 2018. . (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Det er hårdt arbejde at være valgt som fanebærersuppleant i fagbevægelsen i disse tider. Lørdag morgen var de røde faner igen samlede foran Forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne om overenskomsten på det offentlige arbejdsmarked er gået ind i den første forlængede spillerunde, efter at forligsmand Mette Christensen har udsat de varslede konflikter med 14 dage.

Mandag forhandlede regionerne, onsdag var det staten, og påskelørdag var turen så kommet til det kommunale område.

»Arbejdsgiverne skal bare rykke sig en lille smule, så er vi tæt på at nå i mål. Vi er her for at lande en aftale. Det er vi på lønområdet, det er vi på arbejdstidsområdet, det er vi på frokostpauseområdet, og det er vi på seniorområdet,« sagde Anders Bondo Christensen, formand for lærerne og hovedforhandler på det kommunale område, inden han gik ind til dagens forhandlinger.

Dermed nævner han de tilbageværende krav og knaster inden for alle de tre hovedområder: Staten, kommunerne og regionerne.

For selv om lørdag er afsat til forhandling af det kommunale område, var det fagbevægelsens forhandlere inden for alle tre hovedområder, som sammen med Anders Bondo trådte ud ad døren til Sankt Annæ Plads 5 til det lovede »doorstep«-pressemøde - og til de mange fagforeningsmedlemmer, der var mødt op allerede fra morgenstunden for at heppe på hjemmeholdet.

Der var overlægerne i de hvide regnjakker, pædagogerne med de lyserøde huer, konstablerne i camouflagetøj og 3Ferne med gule refleksveste  samlet omkring et halvt hundrede røde faner - plus den hvide fane fra Dansk Sygeplejeråd - foran indgangen til 'forligsen'.

»Der er nogle politiske krav, som man forsøger at presse igennem over for alle grupper. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi også møder dem. Vi bliver mødt med krav på arbejdstidsområdet, der minder meget om det, lærerne bliver mødt med,« sagde Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og hovedforhandler på det regionale område.

»Vi kæmper for at skabe gode arbejdsvilkår og rigtigt gode lønvilkår for vores medlemmer på tværs af den offentlige sektor. Det står vi sammen om. Og derfor er vi (statens og regionernes forhandlere. red.) her også i dag. For at støtte vores kommunale kolleger, men også for at være til rådighed hvis der er noget, vi skal koordinere,« sagde Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening og leder af den centrale forhandlingsdelegation på det statslige område.

Signalet fra forhandlerne var helt entydigt, at fagbevægelsen holder sammen, og at intet område kan købes til at bryde »musketer-eden« om at støtte hovedkravene på de andres områder med højere løn.

Tidligere på ugen har både arbejdstagere og arbejdsgivere tilkendegivet, at lønstigningerne ikke længere er et uløseligt konfliktpunkt imellem parterne. Topforhandler for de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening Michael Ziegler har sagt, at lønnen skal »læne sig op ad den private lønudvikling«, hvilket fra begyndelsen har været fagbevægelsens krav. På det punkt står striden nu om, hvad den private lønudvikling så har været, og hvor langt den offentlige lønudvikling er fra at »læne sig« op ad den«.

Men en aftale om løn er ikke nok, siger fagbevægelsens forhandlere inden for alle tre områder i dag samstemmende:

»Man tager fejl, hvis man tror, at kravene på de enkelte områder kun handler om specifikke grupper: Lærernes arbejstid handler om, at vi har en stor gruppe af kolleger, som får deres arbejdstid reguleret ved lov og ikke ved aftaler. Det er hovedproblemet. Spisepausen handler om, at arbejdsgiveren fastholder retten til at fjerne en rettighed. Denne gang er det spisepausen, næste gang kan det blive hvad som helst. Det er dét, de slagsmål handler om - det er langt mere end den konkrete situation,« siger Flemming Vinther.

»For os hænger det hele sammen. Hele fagbevægelsen står sammen og viser, at vi rent faktisk støtter hinanden,« siger Grete Christensen fra DSR og regionerne.

Så i dag har fagbevægelsen alle sine forhandlingsdelegationer klar i Forligsinstitutionen, selv om det er de kommunale forhandlinger, der er planlagt til at foregå. Betyder det, at man er klar til at indgå en stor, fælles aftale? Betyder det, at man er klar til at gå ud samlet, når det hele bryder sammen? Det ved kun forhandlerne og forligsmanden, og de siger det ikke til os andre.

Det er nærmest umuligt at tolke på noget som helst, der bliver sagt, mens man forhandler i Forligsinstitutionen, siger en af vores mest erfarne arbejdsmarkedsforskere.

»Der foregår altid noget, vi ikke får at vide. Det, som sker inde i 'forligsen', er fortroligt. Der kan komme et retligt efterspil for at bryde tavshedspligten, men jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis en forhandler siger så meget, at forligsmanden mener, det kan have konsekvenser, vil de blive bedt om at holde kæft. Det er hende, der bestemmer, og hun er meget erfaren,« siger Jesper Jørgen Due, professor emeritus ved Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

Men der er samtidig ingen tvivl om, at forhandlere i dag siger mere undervejs, end de gjorde i de gode gamle dage før sociale medier, »live«-TV på alle platforme og væg-til-væg-kommunikationsstrategikere.

Ved trepartsforhandlingerne i 2008 blev Dennis Kristensen fra FOA beskyldt for at »forhandle ud ad vinduet«, fordi han kommunikerede meget direkte til offentligheden, og i 2013 var det både arbejdsgivere og arbejdstagere, der kæmpede via YouTube-videoer om den offentlig mening.

»Vi har tidligere set, at når der blev 'forhandlet ud ad vinduerne', har man ofte været længere om at komme til et forlig. Så det kunne være et godt tegn, hvis forhandlerne ser alvorsfulde ud og går ind uden at sige noget. Men det findes der ingen regler om,« siger Jesper Jørgen Due, der har fulgt overenskomstforhandlinger på både det private og det offentlige arbejdsmarked igennem mange årtier og derfor ikke vil komme med bare antydningen af et gæt på, hvor vi lander denne gang.

Indtil videre er forhandlingerne forlænget med 14 dage og kan forlænges med yderligere 14 dage, hvis forligsmanden ser en mulighed for at forlige parterne.

Dermed kan der i princippet tidligst udbryde strejke 22. april og lockout 28. april. Forligsmanden kan dog også afbryde forhandlingerne i utide, hvis der opstår en uløselig knude, og så kan konflikterne træde i kraft efter fem dage.