Mattias Tesfaye om Uffe Elbæks fascisme-advarsel: »Det er helt, helt galt – det er enormt skadeligt«

I tirsdags advarede Uffe Elbæk (Alt) mod fascistiske tegn i dansk politik. Dog drager Uffe Elbæk en forkert konklusion, men peger på en relevant debat, mener udlændinge og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S).

topbillede
»Helt ærligt … Jeg synes ikke, det gør ondt at erkende, hvad Danmark er på vej til at blive. Jeg tror, jeg leverer et bedre samfund til mine børn, end jeg selv fik af mine egne forældre,« siger udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Mattias Tesfaye (S) tænker sig grundigt om, før han svarer på spørgsmålet.

Og når svaret kommer, er der ingen tvivl om, hvad han mener:

»Det er helt, helt galt. Det er enormt skadeligt for den kvalificerede debat, når han siger, at der findes »tilstande, som kan virke dehumaniserende og i visse tilfælde minder om et fascistisk menneske- og samfundssyn.« Det er forkert og afsporer en relevant diskussion.«

Udmeldingen fra Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, kommer på baggrund af et interview, hvori Alternativets leder, Uffe Elbæk, udtrykker bekymring og advarer mod den politiske udvikling i både udenlandsk og dansk politik.

Uffe Elbæk mener, at udviklingen har fascistiske tendenser og minder om 1930ernes Europa. Brugen af det »ekstreme« ord fascisme er ifølge Elbæk en nødvendighed, fordi vi skal lære af historiske erfaringer. Det, der var utænkeligt for 20 år siden, er nu normalt, mener Elbæk.

Diskussionen er legitim, mener Mattias Tesfaye. Men han forstår ikke, at diskussionen skal tages med udgangspunkt i advarsler om fascistiske tegn i dansk politik.

Elbæk peger jo på flere tendenser, der danner en helhed, som han mener bevæger sig i en fascistisk retning. Har han ikke en pointe i det?

»Det er ikke rigtigt, hvis man ser på Danmark. Hverken da Socialdemokratiet havde regeringsmagten, eller nu, hvor Løkke har den. Der er ikke brud på de liberale frihedsværdier. Hvis man ser på udlandet, så har Danmark været et af de steder, hvor vi har været bedst til at løse samfundsproblemer som migration, økonomi og frihedsrettigheder.«

Større mangfoldighed er lig mere lovgivning

En af de lovgivninger, som Uffe Elbæk nævner som en del af tendensen, er maskeringsforbuddet. Mattias Tesfaye mener ikke, at det peger i retning af et fascistisk menneskesyn. Det er nærmere et forsøg på at sige »Vi lever i et åbent, demokratisk samfund,« siger han.

Hvorfor er det »et åbent samfund« at forbyde folk at gå med burka?

»Fordi en del af vores åbne samfund handler om, at vi kan se hinanden i øjnene, og at vi ikke er anonyme over for hinanden.«

Men det er da ikke liberalt?

»Rigtigt. Derfor er det også en relevant debat. Nemlig at diskutere det liberale demokratis tilstand – og derfor er maskeringsforbuddet en naturlig diskussion, men det ærgrer mig, at diskussionen skal åbnes på denne baggrund.«

»Det er et udtryk for, at det danske folkestyre i alle sine røvkedelige hverdagsrutiner og parlamentariske rugbrødsarbejde, faktisk fungerer ret godt,« siger Mattias Tesfaye (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

»Maskeringsforbuddet er et forsøg på at være det modsatte af fascistisk: At insistere på at mennesker er individer. Fascismen består nemlig i at afindividualisere folk. Det er nærmere fascisme at anonymisere hinanden end at individualisere hinanden.«

Men er det individualiserende at forbyde folk at gå med burka?

»I Danmark er vi i gang med at blive en befolkning med flere forskellige religiøse og kulturelle baggrunde. Derfor kommer der flere diskussioner om regulering. Jeg tror, de fleste politikere ønsker mindst muligt regulering, men hvis ikke folk anerkender Danmarks uskrevne regler, så opstår der diskussioner og dermed indgreb for at håndhæve det frie, åbne og demokratiske samfund.«

Hvilke uskrevne regler?

»For eksempel at vi mødes med åbne ansigter og giver hinanden hånden.«

Åbn for den kedelige debat

Mattias Tesfaye mener, at der findes relevante, politiske diskussioner, som ligger under Uffe Elbæks »hårde anklage«.

I stedet for at servere den hårde anklage, burde man åbne for de mere kedelige diskussioner.

»Faldende oplag af dagblade, social ulighed og øget mistillid til det politiske system. Det er mere kedelige debatter, men dét er det relevante. Det kræver mere substans at løfte end Elbæks anklager, som er lette,« mener Mattias Tesfaye.

Tesfaye påpeger ligeledes, at det måske er kedeligt at diskutere, om man må køre 110 eller 120 kilometer på motorvejen. Det er sjovere at diskutere de brede penselstrøg og storladne armbevægelser, men ikke desto mindre er kedsomhed et udtryk for sundhed, mener han.

»Det er et udtryk for, at det danske folkestyre i alle sine røvkedelige hverdagsrutiner og parlamentariske rugbrødsarbejde, faktisk fungerer ret godt.«

Hvad skulle Uffe Elbæk have gjort for, at du havde mere til overs for den diskussion, han lægger på banen?

»Jeg ville ikke have noget imod, hvis Alternativet fyldte noget mere i det almindelige, politiske rugbrødsarbejde.«

Hvad mener du med det?

»I de fleste forligskredse, jeg deltager i, er Alternativet ikke til stede. De er ikke en del af de brede politiske forlig, der bærer den almindelige, lovgivningsmæssige rugbrødsmaskine på Christiansborg,« siger Mattias Tesfaye.

»Helt ærligt … Jeg synes ikke, det gør ondt at erkende, hvad Danmark er på vej til at blive. Jeg tror, jeg leverer et bedre samfund til mine børn, end jeg selv fik af mine egne forældre.«