Magtskifte på vej i grønlandsk kaos

Efter kun halvandet år ved magten i Grønland blev Siumut og Aleqa Hammond ramt af en af sine sager. Favorit ved det kommende valg er den unge IA-leder Sara Olsvig.

Den 35-årige Sara Olsvig (th.) forventes at blive ny regeringsleder i Grønland efter landstingsvalget 28. november, idet man regner med, at hendes parti, Inuit Ataqatigiit, IA, vinder valget. Arkivfoto: Ulrik Bang Fold sammen
Læs mere

Det tegner til et magtskifte i Grønland i kølvandet på skandalen omkring Siumut-lederen Aleqa Hammonds misbrug af over 100.000 kr. fra Grønlands Selvstyres kasse til private formål. En sag, som har kastet landet ud i kaos, er endt med at fælde hende som Grønlands politiske leder og tvunget Siumut til at udskrive valg til Landstinget.

Siumut-regeringen er ydmyget og i mindretal i landstinget. Efter halvandet år i opposition ventes venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA), med Sara Olsvig i spidsen efter landstingsvalget den 28. november at overtage regeringsmagten efter det socialdemokratiske Siumut.

»Inuit Ataqatigiit står i en ønskesituation. De har fået ny formand og har et godt sammentømret parti, mens Siumut mildest talt står med håret ned ad nakken.«

Det siger Jakob Janussen, mangeårig topchef i Hjemmestyret og senere Selvstyret og en af Grønlands førende politiske kommentatorer.

»Sara Olsvig har nogle gode analytiske evner og er leder for et godt sammentømret hold. Andre politikere, der står stærkt i IA, er næstformanden Aqqaluk B. Egede, Naaja Nathanielsen og Juliane Henningsen,« lyder det fra Jakob Janussen.

Regeringsparti i opløsning

Men i modstanderens lejr, i Siumut, hersker der udtalt forvirring om, hvem der har magten, ikke mindst hvem der bliver formand. En ny formand skal vælges på en ekstraordinær generalforsamling, da Aleqa Hammond ud over at være sendt på orlov fra landsstyreformandsposten trådte tilbage fra posten som Siumut-formand. Blandt førende folk i partiet er den politiske ordfører, Karl Kristian Kruse, og fungerende landsstyreformand, Kim Kielsen. Foran og bag kulisserne trækker landstingsformand, den 68-årige Lars Emil Johansen, Siumuts politiske grand old man og taktiker, fortsat i trådene. Om han stiller op til valget er uvist, men det er ikke usandsynligt. Folketings- og landstingsmedlem Doris Jakobsen har meldt sig som kandidat til formandsposten i Siumut, men hun bliver næppe formand.

Siumut har bortset fra perioden juni 2009 til april 2013 været det ledende parti i landsstyret siden Hjemmestyrets indførelse i 1979. Men selv om korruption, nepotisme og magtmisbrug ikke er nye fænomener i grønlandsk politik, fik en række sager om skatteyderbetalte familiemiddage, udlandsrejser, hotelophold og besøg på stripbar til ledende Siumut-politikere de grønlandske vælgere til at sætte dem på porten i 2009.

I forbindelse med overgangen til selvstyre vandt venstrefløjen i skikkelse af IA en overraskende og historisk sejr ved landstingsvalget, hvor Kuupik Kleist fik et kanonvalg og afløste Siumuts daværende landsstyreformand Hans Enoksen. Ved landstingsvalget i marts 2013 var vælgerne imidlertid blevet trætte af IA-styret. Her vandt Aleqa Hammond en jordskredssejr.

»Siumut har efter tidligere nederlag vist at kunne rejse sig igen, da det har en stærk organisation med partiafdelinger i samtlige byer og bygder i Grønland. Det er partiets styrke,« siger Jakob Janussen.

Den 35-årige IA-leder Sara Olsvig, der er internationalt kendt fra sit engagement i arktiske forhold og indtil for nylig har siddet Folketinget, afløste på et landsmøde i IA tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist som partiformand. Kleist meddelte i denne uge, at han forlader Grønlands landsting efter rod i sine bilag. Kuupik Kleist skyldte landskassen 25.000 kr. for flybilletter til sine børn. Han trak sig ifølge Berlingskes kilder også for at lægge ekstra pres på Aleqa Hammond for at trække sig.

Økonomisk krise får endnu et hak

Aleqa Hammonds drømme om et selvstændigt Grønland har over de seneste måneder fortonet sig mere og mere, hvis man med økonomisk selvstændighed forudsætter økonomisk selvstændighed. Blandt andet fordi et råstofeventyr i Grønland næppe kan realiseres de første tre til fem årtier, i hvert fald ikke når det gælder olie. Og indtægter fra minedrift ventes heller ikke at kunne løfte Grønlands Selvstyres indtægter, så det virkelig batter noget. Siumut og IA er lodret uenige om, hvordan indtægterne fra minevirksomhed skal beskattes. Siumut-landsstyret har indført royalty-beskatning af mineselskaberne, hvilket IA er imod. Samtidig har Siumut ophævet den såkaldte nultolerance for uran, som betyder, at der er åbnet for, at et selskab som eksempelvis det australske mineselskab Greenland Minerals & Energy kan søge om tilladelse til at åbne en mine med udvinding af sjældne jordarter med uran. Det er IA stærkt imod.

»Med de ustabile politiske forhold i Grønland bliver det nu endnu sværere at tiltrække investorer og kapital udefra. Investorerne tør ikke sætte penge i råstofbranchen, hvor der virkelig er brug for mange penge, hvis der skal gang i udviklingen. Der er både uenighed om royalty og nul-tolerance omkring uranholdige mineraler. Befolkningen og Landstinget er delt i to lejre i den sag. Selv efter valget tror jeg, at det bliver svært at tiltrække investorer til minebranchen i Grønland,« vurderer Jakob Janussen.

Erhvervsmanden Michael Binzer, der netop er fratrådt som topchef for den store selvstyreejede telefon-og postkoncern, Tele-Post, kritiserede for nogle år siden offentligt medlemmer af den daværende Siumut-regering for nepotisme. Han deltog i tirsdags i en stor demonstration i Nuuk med 1.000 deltagere, der opfordrede Aleqa Hammond til at gå af.

»Vi står i en værre politisk situation, end dengang jeg i 00erne kom med kritik af det gamle Siumut-styre. Nu har vi fået et opbrud i Grønland. Jeg håber, det her giver anledning til overvejelser og så stor selvrefleksion hos alle partier om, at det efter valget er nødvendigt at danne en bred regeringskoalition hen over midten,« siger han.

»Samlet set må vi vælge nogle politikere, vi har tillid til, og som har deres personlige integritet i orden. Og hvis Siumut kan få nyt blod ved at skifte de mest korrupte politikere ud, kan Siumut også være med i et nyt styre. Hvis Grønland skal på ret kurs igen, har vi behov for brede reformer, bl.a. på skatte- og velfærdsområdet, børneområdet og inden for erhvervsudvikling,« siger Michael Binzer.