Grønland udfordres af magtmisbrug

De mange skandaler i Grønlands politiske top hænger sammen med landets lille administration. Det giver stor risiko for, at politiske og økonomiske interesser smelter sammen, vurderer en eksperter.

Nepotisme, kammerateri og rod i regnskaberne.

Grønland har haft adskillige skandalesager i den politiske administration i løbet af årene, og senest har Aleqa Hammond trukket sig som formand for Siumut og for det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, på grund af en bilagssag.

Men hvorfor synes der at være så mange problemer med at følge lovgivningen blandt grønlandske politikere? Ifølge Anne Mette Christiansen, der er bestyrelsesmedlem i antikorruptionsorganisationen Transparency International Greenland, hænger det sammen med, at befolkningen består af blot 56.000 mennesker.

Derfor er landets politiske og økonomiske top en tilsvarende snæver kreds af personer, og det gør systemet sårbart over for nepotisme.

»Det her med at sikre objektivitet og sikre, at man trækker sig, når man er inhabil, samt at få dokumenteret, hvorfor man vælger en bestemt kandidat eller leverandør, er noget, man først rigtigt er ved at vænne sig til i Grønland nu,« siger Anne Mette Christiansen og kalder det politiske rod og mangel på gennemsigtighed i systemet for »super problematisk«.

For to år siden bestilte Transparency Internationals grønlandske afdeling et såkaldt Nationalt Integritetssystem Studie, der analyserer et systems robusthed over for korruption. Og her var hovedkonklusionen, at Grønland har »udfordringer i forhold til det etiske beredskab«.

Blandt eksemplerne er fraværet af en whistleblower-ordning og det faktum, at Grønland ikke har implementeret FNs konvention mod korruption.

Grønlandsekspert Ulrik Pram Gad er enig i, at befolkningens størrelse er en væsentlig årsag til de tilbagevendende problemer. Han peger på, at forklaringen skal findes i landets kombination af at have » store ambitioner og meget få menneskelige ressourcer«.

»Den grønlandske administration er meget skrøbelig. Det er et lille antal embedsmænd, der arbejder for politikerne. Desuden har især den seneste regering skiftet ret meget ud på chefplan, og det vil sige, at der måske sidder nogle chefer, som er mere loyale over for partiets projekt end for lovgivningen. Og samtidig er det nogle chefer, som ikke er så erfarne i rollen som topembedsmand,« siger Ulrik Pram Gad, post. doc. ved Københavns Universitet.

»Hvis man gerne vil have en højere indtægt i Grønland, er politik et ret oplagt sted at gå hen. Fordi der ikke er så mange mennesker, er der ikke så hård konkurrence om de politiske poster. Det betyder, at der måske sidder nogle personer, som er mere interesseret i lønstigning end i egentlige visioner for landet,« siger han.

Skandalen omkring Aleqa Hammonds påståede misbrug af offentlige midler udløste onsdag valg. Grønlænderne skal vælge nyt landsstyre 28. november.