Khader vil gøre det lettere at tage godkendelse fra trossamfund

Hvis godkendte trossamfund modarbejder de grundlæggende værdier i vores samfund, skal det være lettere at fratage deres godkendelse og de privilegier, der følger, mener Naser Khader.

Naser Khader. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

De godkendte trossamfund i Danmark skal løbende evalueres, så det bliver lettere at fratage deres godkendelse, hvis de modarbejder de værdier, det danske samfund bygger på. Det mener Konservatives kirkeordfører, Naser Khader (K).

»De privilegier, et godkendt trossamfund har, skal de vide, at de kan miste, hvis de ikke samarbejder om integration og afradikalisering, eller hvis de rådgiver bag dørene på en måde, der modarbejder demokrati og afradikalisering,« siger han.

Reaktionen kommer efter, Berlingske kan fortælle, at Københavns Kommune vil droppe samarbejdet med Islamisk Trossamfund, hvis det ikke inden for en måned tager afstand fra en række kontroversielle ytringer fra imamer, der har ledt bønner i moskeen.

»Jeg synes, det er fornuftigt, at Københavns Kommune giver Islamisk Trossamfund det gule kort. På den måde sender man et budskab til trossamfundene om, at hvis de ikke samarbejder med os om integration og afradikalisering, så bliver vi nødt til at stoppe samarbejdet,« siger Naser Khader og fortsætter:

»Personligt vil jeg gerne undersøge muligheden for at gå lidt videre.«

I dag er der et udvalg under Kirkeministeriet, som tager stilling til trossamfunds godkendelse. Naser Khaders forslag går på, at det udvalg løbende skal evaluere, om de godkendte trossamfund skal beholde deres godkendelse og de privilegier, der følger med.

»Jeg mener, at hvis de godkendte trossamfund gør ting, der kolliderer med demokrati og integration, så skal det have nogle konsekvenser. Jeg vil undersøge muligheden for, at den konsekvens kan være, at vi fratager deres godkendelse,« siger han.

Spørgsmål: Mener du, vi skal kontrollere trossamfundenes holdninger og udtalelser?

»Nej. Folk må gerne have en masse forskellige holdninger. Men hvis de rådgiver unge mennesker, der søger råd og vejledning om, at de skal søge isolationen i stedet for integrationen, og når de nægter kvinder at blive skilt og så videre, så skal de have at vide, at det kan have nogle konsekvenser. Jeg mener, at vi, måske hvert femte år, skal evaluere, om trossamfundene stadig er deres godkendelse værdig.«

Spørgsmål: Risikerer vi i så fald ikke at miste kontakten til de unge, der er i risikozonen for at blive radikaliseret?

»Jeg er efterhånden træt af den trussel. Hver gang vi opfordrer folk til at indordne sig vores demokrati og grundlæggende værdier, så er reaktionen, at det skal vi ikke, for så bliver de radikaliseret. Hvis der ikke skal mere til for, at de unge bliver radikaliseret, så har vi altså et problem. Nogle gange er man nødt til at stå fast og sige, at det er det her, der gælder.«