Jyder og ældre vil have grænsebomme

Knap halvdelen af danskerne mener, at den permanente grænsekontrol med bomme og vagter skal genetableres, selv om det strider mod EUs regler om fri bevægelighed. Et stort politisk flertal er stadig imod.

På den svenske side af Øresundsbron er der permanent grænsekontrol, hvorimod den i Danmark kun er sporadisk. Arkivfoto: Morten Germund
Læs mere
Fold sammen

De fleste af os kan sikkert huske, hvordan det var. Man sagtnede farten, trillede langsomt bilen hen mod bomanlægget og skiltet, der tydeligt markerede, at man var få meter fra dansk jord, for så typisk at blive vinket forbi af en smilende, uniformeret tolder.

Det er efterhånden lang tid siden, at det foregik sådan ved de danske grænser – men næsten halvdelen af danskerne drømmer sig tilbage til det scenarie, fremgår det af en ny meningsmåling, som Tænketanken Europa offentliggør i et notat i dag.

Målingen, der er lavet af YouGov blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, viser, at befolkningen er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark – i strid med reglerne i EUs indre marked – skal genindføre den permanente grænsekontrol med bomme og grænsevagter. 44 pct. svarer ja, og 45 pct. svarer nej.

Bag befolkningens meget lige fordeling for og imod permanent grænsekontrol gemmer der sig imidlertid demografiske og geografiske forskelle. Jyderne er mere tilbøjelige til at ønske sig grænsebommene tilbage end beboere i hovedstaden. Også alderen ser ud til at spille ind – mens det er 32 pct. af de 18-29-årige, der ønsker permanent grænsekontrol, gælder det 51 pct. af de 45-59-årige, viser tallene.

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, mener ikke, at grænsebomme er den rette løsning, hvis man er bekymret for grænseoverskridende kriminalitet. Nærmest tværtimod.

»Permanent grænsekontrol kan ikke lade sig gøre, så længe vi skal være med i Schengen-samarbejdet. Politiet bruger aktivt Schengens informationssystemer til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, og adgangen til data og fingeraftryk på mistænkte personer er her af vital betydning. Så hvis man vil have fysiske grænsebomme, risikerer vi, at politiet rent faktisk vil miste nogle arbejdsredskaber,« siger han.

Bjarke Møller hæfter sig desuden ved, at en lignende undersøgelse, som Epinion lavede for DR tidligere på året, viste en større opbakning til permanent kontrol ved de danske grænser.

»Det er interessant at se på, hvorvidt folks holdning ændrer sig, hvis de samtidig får at vide, at permanent grænsekontrol strider mod EUs indre markedsprincip om fri bevægelighed. Altså kommer folk i tvivl, hvis de bliver bedre oplyst,« siger han.

Lignende optimisme er at finde hos Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov.

»Vi har tidligere set meget højere tal (for opbakning til permanent grænsekontrol. red.), og de nye tal kan måske tyde på, at danskerne kan se, at vejen til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet går via det tætte samarbejde og den intelligente grænsekontrol, hvor man nøje analyserer kriminalitetsmønstrene. Det er den mest effektive måde at gøre det på, frem for bare at sætte grænsebomme op, som de kriminelle kan køre udenom,« siger Morten Bødskov.

Falsk sikkerhed

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, erkender, at der i kampen mod de kriminelle er behov for tæt samarbejde med tysk politi og Europol, men det erstatter ikke behovet for en fast og systematisk kontrol.

»Vi skal også have nogen, der står på selve grænsen og kan kontrollere, hvem der kan komme ind i vores land, ligesom når man skal vise sin billet for at komme i biografen. Jeg synes faktisk, det er vældig imponerende, at halvdelen af danskerne ser behovet for grænsekontrollen, for de har jo været udsat for en massiv påvirkning fra EU-partierne, der har forsøgt at gøre det til en dum og uintelligent grænsekontrol, når man taler om grænsebomme,« siger han.

Grænsebommene kan vise sig at blive et hedt tema i den kommende valgkamp. Både regeringen og Venstre har argumenteret for en mere »intelligent grænsekontrol«, blandt andet med nummerpladescannere, baglandspatruljer og mere politi og toldere i grænseområdet.

Tilbage i 2011 fik DF en aftale om permanent grænsekontrol i hus med den daværende VK-regering som »betaling« for at lægge stemmer til at halvere dagpengeperioden og forringe efterlønnen. Planerne udløste dengang international kritik – men blev aldrig en realitet, da magten skiftede kort efter. Men en lignende aftale står højt på ønskesedlen til en eventuel ny borgerlig regering, fastslår DFs Peter Skaarup:

»Hvis vi får de afgørende mandater, så vil de gå til at sige til den til enhver tid siddende regering, at der er brug for grænsekontrol. Man kunne starte med at tage udgangspunkt i aftalen fra 2011.«

I et politisk udspil op til europaparlamentsvalget sidste år afviste Venstre klart de faste grænsebomme, og EU-ordfører Jakob Ellemann understreger, at det stadig står ved magt.

»Venstre ønsker ikke at genindføre en grænsekontrol i form af en rød-hvid stribet bom ved grænsen til Kruså. Det vil dels være i strid med det indre marked og dels være tåbeligt for vores evner til at bevæge os rundt i verden. De fleste ville nok have sig frabedt, at vi alle skulle til at holde i kø, når vi skulle ind i det indre marked,« siger han og vurderer, at splittelsen i befolkningen afspejler et generelt ønske om en øget beskyttelse mod tilrejsende kriminelle:

»Folk ønsker, at man styrker indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, og det ønsker Venstre også. Men fem meter plastic ved grænsen vil være en falsk sikkerhed.«