Justitsminister vil drøfte topembedsmænds »nødløgne«

Justitsminister Karen Hækkerup (S) indkalder Folketingets partier til drøftelser om »uskyldig nødløgn« efter frikendelse af to ledende topembedsmænd i Christiania-sagen.

ARKIVFOTO. Justitsminister Karen Hækkerup vil drøfte begrebet »nødløgne« med Folketingets partier ovenpå Justitsministerens redegørelse af Christiania-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folketingets partier bliver indkaldt til drøftelser i Justitsministeriet, efter en undersøgelseskommission har frikendt to ledende topembedsmænd i Justitsministeriet i den betændte Christiania-sag. De to embedsmænd var angiveligt med til at vildlede Folketingets Retsudvalg, men fordi der var tale om en - ifølge kommissionsundersøgelsen - »uskyldig nødløgn«, bliver begge frikendt og kan vende tilbage til deres arbejde.

»Det centrale spørgsmål er imidlertid, om Anne Kristine Axelsson (daværende departementschef i Justitsministeriet, red.) og Jens Christian Bülow (daværende afdelingschef i Justitsministeriet, red.) , stillet i det nævnte dilemma, kunne have gjort andet, det vil sige, om de havde noget andet valg. Når henses til, at der var tale om varetagelse af et ubestrideligt legitimt hensyn af en helt særlig karakter, og at der intet grundlag er for at antage, at der bag udsættelsen af besøget lå nogen form for forsøg på at hindre Retsudvalget i – med Pia Kjærsgaard (daværende formand for Dansk Folkeparti, red.) som deltager – at besøge Christiania, må svaret herpå efter forhørsledelsens opfattelse være klart benægtende,« står der i den 180 siders lange rapport.

»Den usandhed, der lå i Johan Reimann (daværende politidirektør, red.) begrundelsen, kan således bedst betegnes som en forklarlig og undskyldelig nødløgn,« konkluderes det.

Justitsminister Karen Hækkerup vil nu indkalde samtlige gruppeformænd fra Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan man fremadrettet kan genskabe tilliden til, at ministerierne giver retvisende oplysninger til Folketingets udvalg. Derudover lægger hun op til at diskutere, hvordan man i fremtiden undgår situationer, hvor nødløgne bliver bragt i spil.

Tidligere Justitsminister Morten Bødskov måtte i december trække sig som minister, efter at Berlingske kunne afsløre, at han og daværende formand for Folketingets Retsudvalg Anna Baastrup (SF) bevidst havde givet retsudvalget forkerte oplysninger om aflysningen af et planlagt besøg på Christiania i 2012, som Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard også skulle deltage i.

Først blev aflysningen begrundet med, at politidirektør Johan Reimann ikke kunne deltage på den specifikke dag. Men da Berlingske kunne afsløre, at det ikke var den reelle begrundelse, men at aflysningen skyldtes »et skærpet trusselsbillede«, blev tidligere Justitsminister Morten Bødskov kaldt i samråd, der efterfølgende kostede ham jobbet som justitsminister, fordi han her erkendte, at der var tale om en konstrueret løgn.

En løgn, som tidligere departementschef og afdelingschef i Justitsministeriet var under mistanke for at bidrage til.

I mere end fire måneder har kommissionen arbejdet bag lukkede døre afhørt vidner i sagen med det formål at kortlægge embedsmændenes ansvar. Men fordi de ikke har begået ulovligheder forventes det nu, at de to topembedsmænd kan fortsætte i deres stillinger.