Forsker: DA-udspil giver flere fattige og større ulighed

Dansk Arbejdsgiverforenings livtag med overførselsindkomsterne vil øge uligheden og betyde flere fattige danskere, lyder det fra velfærdsforsker Bent Greve.

Læs mere
Fold sammen

Flere fattige danskere og større økonomisk ulighed mellem ledige og folk i arbejde. Det vil ifølge velfærdsforsker Bent Greve være konsekvensen af Dansk Arbejdsgiverforenings opgør med overførselsindkomsterne.

»Det betyder, at vi vil få flere fattige i Danmark og en større opsplitning mellem dem udenfor og dem inden for arbejdsmarkedet, og det vil føre til et mere ulige samfund end i dag,« siger Bent Greve, der er professor ved Roskilde Universitet og tidligere socialdemokratisk folketingskandidat.

Arbejdsgiverne vil skrue ned for offentlige ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Eksempelvis skal kontanthjælpen for forsørgere over 30 år sænkes med lidt over 1.000 kroner om måneden, mens både sygedagpenge og førtidspension ifølge arbejdsgiverorganisationen skal barberes med mere end 4.000 kroner om måneden.

Logikken er, at det skal gøre det mere attraktivt at have et arbejde, men her hopper kæden ifølge velfærdsforskeren af. Det at skære i ydelserne fører ikke nødvendigvis til flere job, mener Bent Greve.

»Mange af de, der modtager offentlige ydelser, kan ikke komme ind på arbejdsmarkedet. Der er ganske mange andre, der står foran i køen. Jeg tror ikke på, at effekten af at sænke ydelserne er, at flere kommer i arbejde,« siger han.

Velfærdsforskeren peger på, at den seneste arbejdskraftundersøgelse fra 2014 viser, at flere end 200.000 uden for arbejdsmarkedet rent faktisk gerne vil have et arbejde.

Det er ifølge hans vurdering bevis på, at mange uden for arbejdsmarkedet gerne vil, men ikke kan, finde et arbejde.

Ifølge Bent Greve vil nedsættelsen af de offentlige ydelser også betyde mindre af den højtbesungne fleksibilitet på arbejdsmarkedet. De mindre ydelser vil smitte af på lønningerne, og folk vil blive mere angste for at miste jobbet.

»Der er en risiko for, at det kan føre til en større stivning på arbejdsmarkedet, fordi den økonomiske tryghed, der er en del af flexicurity-modellen, bliver væsentlig mindre,« siger Bent Greve.