Formanden, ministeren, nestoren og 'konen & Unionen': Portræt af Holger K.s politiske liv

Tag med på en 'tour de Holger'. Politiko.dk tegner et portræt i både billeder og tekst af manden, der har været en del af SF og dansk politik i mere end tre årtier, men som i dag meddelte, at han ikke genopstiller, når der igen ringes ind til Folketingsvalg.

Holger K. Nielsen
Holger K. Nielsen, SF. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Moe

Han har været formand for SF, siddet over 30 år i Folketinget, været skatteminister og udenrigsminister og medlem af Folketingets Præsidium.

Der er ikke meget, Holger K. Nielsen ikke har prøvet i dansk politik. Men når statsminister Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen og udskriver folketingsvalg næste gang, er det slut.

Holger K. Nielsen genopstiller ikke og dermed lakker en lang politisk karriere mod enden. Politiko.dk tegner i den forbindelse et portræt af manden, hvis kones holdning til EU alle kender, mens hvis mellemnavn i offentligheden aldrig har været andet end »K.«.

Vi har inddelt hans lange politiske karriere i fire hovedtemaer, som du kan læse om herunder. Længere ned får du også svaret på, hvad K'et i SF-profilens navn står for.

Holger, konen & Unionen

Der findes få politiske slogans - hvis nogen overhovedet - der har brændt sig stærkere fast i den danske befolkning end det, SF lancerede op til afstemningen om Maastricht-traktaten 2. juni 1992.

»Holger og konen siger nej til unionen«, stod der på partiets valgplakat, der hang landet over og også foran partiformandens hus.

Holger K Nielsen med sin kone foran en valgplakat med påskriften 'Holger og konen siger nej til Unionen' ved et afstemningssted i Jonstrup, den 2. juni 1992. Fold sammen
Læs mere
Foto: Geert Bardrum.

Sloganet blev udtænkt af »et lyst hoved i partiet«, som Holger K. Nielsen fortæller i et interview i bogen ’Europa på vej’, og står i dag som en milepæl for nej’et i 1992.

Ja-siden havde ellers ført klart i meningsmålingerne gennem længere tid, men med SF og Holger K. Nielsen i spidsen fik nej-siden vendt stemningen i befolkningen, så 50,7 procent af danskerne endte med at bakke op om Holger og konens nej.

Kampagnen bragte Holger K. Nielsen på fornavn med danskerne, og det var efterfølgende også SF-formanden, der sammen med Socialdemokraternes formand, Poul Nyrup Rasmussen, var arkitekten bag det, der blev kendt som »Det nationale kompromis« med de fire forbehold, som danskerne nu skulle tage stilling til.

Ved Folketingets åbningsdebat 8. oktober 1992 foreslog Holger K. Nielsen fra talerstolen et nationalt kompromis, der respekterede det danske nej, men muliggjorde fortsat udvikling i EF-samarbejdet.

Derefter forhandlede SF, Socialdemokraterne og de Radikale hovedtrækkene i et nyt forslag sammen, inden regeringen med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i spidsen kunne nå at komme med sit bud på en løsning.

Holger K. Nielsen til politisk duel med Venstres Uffe Ellemann-Jensen og de Radikales Lone Dybkjær. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN JACOBSEN.

Alle Folketingets partier på nær Fremskridtspartiet bakkede op om »Det nationale kompromis«, der anerkendte Maastrichtaftalens gyldighed, men med de fire forbehold, at Danmark blev holdt uden for den fælles forsvarspolitik, den fælles mønt og andre dele af den Økonomiske og Monetære Unions tredje og sidste fase, unionsborgerskabet, samt suverænitetsafgivelse på det retslige og politimæssige område – det forbehold danskerne så sent som sidste år igen forkastede ved en afstemning.

På et møde i Edinburgh 12. december 1992 accepterede de andre EF-medlemslande forslaget, der derfra blev til Edinburgh-aftalen.

Den skulle danskerne tage stilling til 18. maj 1993, og nu var Holger og konen bannerfører for et ja til det nye forslag.

Det endte som bekendt med et ja, og efter Holger K. Nielsens havde ændret sin holdning til EF-spørgsmålet, blev det nok så berømte slogan i dele af befolkningen nu fortalt som »Holger og madammen siger ja og amen.«

Men trods de lidt spydige bemærkninger havde Holger K. Nielsen endnu engang kunnet trække sig sejrrigt ud af en europæisk afstemning.

Det kunne han også for tredje gang i 2000, hvor det gjaldt ophævelse af forbeholdet mod EUs fælles mønt, som SF og danskerne sagde nej til, mens hans eneste europæiske nederlag som partiformand var afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998, som befolkningen støttede trods SFs anbefaling om at sige nej.

Formanden

Holger K. Nielsen - K'et står for Kirkholm - havde siddet i Folketinget af to omgange, først fra 1981-1984 og igen fra 1987 og frem,  og inden da været formand for SF Ungdom, da han i 1991 blev katapulteret frem i forreste geled.

»Ikke desto mindre var jeg meget i tvivl, om jeg kunne klare det. Der er trods alt langt fra at sidde som menigt folketingsmedlem til at skulle matche Schlüter, Auken, Ellemann og de andre 'store elefanter',« fortalte Holger K. Nielsen i sin erindringsbog »I venstre side - Erindringsglimt« om tiden op til, at han besluttede sig for at udfordre SFs daværende kronprins Steen Gade.

Holger K. Nielsen og Steen Gade. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOGENS LADEGAARD.

Holger K. Nielsen og Steen Gade repræsenterede to forskellige fløje i SF; den røde og den grønne.

Steen Gades støtter så dengang Holger K. Nielsen som personifikationen af den gammelmarxistiske linje, de gerne ville væk fra, skriver Weekendavisens journalist og SF-kender, Hans Mortensen, i sin bog 'Den Røde Tråd - SF og vejen til magten'.

Forskellen på de to formandskandidater betød ifølge Hans Mortensen, at Gade-lejren tildelte Holger K. øgenavnte Ligatjov - med henvisning til det sovjetiske kommunistpartis førende modstander af Gorbatjovs reformer, Jegor Ligatjov.

70 års fødselsdagsreception på Christiansborg for SFeren Steen Gade. Her er det Holger K. Nielsen der ankommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

Efter en landsturné, hvor de to formandskandidater sammen og i relativ mindelighed turnerede land og rige rundt for at fortælle, hvad de ville med partiet, og en mere beskidt krig på det, Hans Mortensen kalder løjtnantniveau, endte det hele i et kampvalg.

Steen Gade fik 132 stemmer, Holger K. Nielsen blev partiets formand med 155 stemmer.

Det var altså i 1991. I løbet af det år lå SF ret konstant på mellem 9 og 10 procent i Gallups meningsmålinger. I en enkelt endda helt oppe på 11,8. Det var i august.

Men efter i januar 1992 at have høstet hele 12,5 pct. i en Gallup-måling gik tingene den forkerte vej for Holger K. Nielsens SF.

Ved valget i 1994 fik partiet 7,3 procent af stemmerne og med 7,6 procent fire år senere, havde Holger K. Nielsen ikke flyttet SF markant efter syv år som formand.

Trods en kort og ganske heftig opblussen i forbindelse med Nyrups efterlønsreform, hvor Socialdemokraterne dykkede næsten 8 procentpoint på en enkelt meningsmåling (det var dengang, Poul Nyrup Rasmussen sagde: »Der har været værre døgn i mit politiske liv - men ikke retmange. Jeg er ked af det.«) og SF samtidig gik 4,6 procentpoint frem, blev det ved folketingsvalget i 2001 til blot 6,4 procent af stemmerne.

Da kun 6 procent af danskerne ved valget i februar 2005, måtte Holger K. Nielsen erkende, at han ikke var den rette til at være formand for SF længere.

»Vi fik ikke et katastrofalt valg, men det var alligevel utilfredsstillende, også fordi S gik så meget tilbage. Vi kan konstatere, at vi ikke opfangede den tilbagegang. Jeg vil ikke blande mig i hvem der skal være min afløser. Det gjorde Gert Petersen ikke, da jeg overtog formandsposten for 14 år siden, og det var en god måde. Men SFs nye formand skal være en der kan samle partiet, det skal være en person der kan skabe sammenhæng mellem den røde og grønne linje, men samtidig skal vedkommende kunne sælge partiet,« sagde Holger K. Nielsen, da han dagen efter valget annoncerede, at han ville trække sig som formand, så SF kunne vælge en ny på landsmødet i april samme år.

Den nye formand blev som bekendt Villy Søvndal.

Ministeren

Han havde jo egentlig trukket sig tilbage. Og han havde evnet at gøre det uden at kritisere sin efterfølger for meget. Der var godt nok kritikken af SRSF-regeringens regnemodeller efter skattereformen i 2012, men ellers havde Holger K. Nielsen forholdt sig ret tavs om Villy Søvndals måde at drive SF på.

Og han havde befundet sig godt i rollen som forsvars- og udenrigsordfører samtidig med, at han fra 2007 repræsenterede SF i Folketingets Præsidium.

Men 16. oktober 2012 gjorde Holger K. Nielsen comeback på allerøverste hylde i dansk politik, da han af Annette Vilhelmsen pegede på ham som ny skatteminister.

Holger K. Nielsen og Anette Vilhelmsen med statsminister Helle Thorning-Schmidt. (Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen.

Vilhelmsen var tre dage tidligere blevet SFs formand efter et overraskende forløb, der betød, at hun slog forhåndsfavoritten Astrid Krag. Under formandsvalgkampen havde Holger K. Nielsen trofast støttet Vilhelmsen, og nu skulle den nye formand sætte sit eget ministerhold.

Derfor blev Thor Möger Pedersen (der nu arbejder for Socialdemokraterne, red.) hældt ud, og Holger K. Nielsen hentet ind som ny skatteminister. 20 år efter, at Holger K. Nielsen sagde nej til unionen, sagde han altså ja til toppositionen, som Jyllands-Posten skrev i et portræt af manden, der fungerede som Annette Vilhelmsens højre hånd og nære samarbejdspartner - ikke mindst i starten af hendes tid som formand for SF.

Finansminister Bjarne Corydon (S) i front for Holger K. Nielsen (SF) og Margrethe Vestager (R) i forbindelse med finanslovsforhandlinger i Finansministeriet onsdag d. 20. november, 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov.

Holger K. Nielsen nåede at være skatteminister i lidt mere end et år, hvor han gjorde det til sine topprioriteter at bekæmpe social dumping, tage kampen op mod brugen af sort arbejde og at sætte ind over for skattely. I den tid opbyggede han desuden et tillidsfuldt forhold og et godt samarbejde med finansminister Bjarne Corydon (S) og den radikale leder Margrethe Vestager i regeringens magtfulde økonomiudvalg, det navnkundige mini-ø.

12. december 2013 var det dog igen tid til ministerrokade i regeringen. Villy Søvndal trak sig som udenrigsminister af helbredsmæssige årsager, og så pegede pilen på Holger K. Nielsen. Dermed fik den garvede SFer et af sine største politiske ønsker opfyldt. Sådan blev rokaden i hvert fald solgt udadtil.

Men ifølge Hans Mortensens bog 'SF- Magtens pris' lå der mere end blot en forfremmelse bag Holger K. Nielsens skifte fra Skatteministeriet til Udenrigsministeriet. For i takt med, at Holger K. Nielsen fik mere og mere magt som skatteminister, blev Annette Vilhelmsen ifølge Hans Mortensen også mere og mere frustreret over, at hun blev holdt ude af vigtige forhandlinger.

Derfor var rokaden også Vilhelmsens måde at skubbe sin skatteminister ud af det indenrigspolitiske magtcentrum på, skriver Hans Mortensen i sin bog.

Ministeroverdragelse i Udenrigsministeriet: Villy Søvndal og Holger K. Nielsen. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013) Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

Drømmejob eller udmanøvrering, Holger K. Nielsen var udadtil pavestolt over sit nye virke på Asiatisk Plads. Allerede fra start tiltrak han sig opmærksomhed, da han gav Villy Søvndal en CD med Buena Vista Social Club som afskedsgave ved overdragelsesforretningen.

»...så kan du her til sommer hænge hængekøjen op mellem to træer og høre den her CD og drømme dig til de cubanske strande og det cubanske paradis,« sagde han til sin partifælle og høstede med det samme en 'invitation' til et samråd.

»Jeg er rystet, det må jeg sige,« sagde Søren Pind og blev bakket op af Lene Espersen, der kaldte kommentaren for »pinlig«. Dagen efter trak især Søren Pind dog i land. Han havde fået »breve fra gode, borgerlige mennesker«, der ifølge Pind mente, at et samråd var for meget.

Arkivfoto: Holger K. Nielsen (SF) kommenterer Venstres Ellen Trane Nørby's ordførertale under Folketingets åbningsdebat torsdag 6. oktober 2011 (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2011). Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

»Og det lytter jeg selvfølgelig til,« sagde Pind og droppede Cuba-samrådet.

52 dage senere var det slut. Efter et tumultarisk SF-forløb omkring salget af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs trak Annette Vilhelmsen SF ud af regeringen og stoppede selv som formand.

Derfor var ministertiden også slut for Holger K. Nielsen.

»Jeg er hamrende ked af det, men sådan er politik,« sagde den afgående udenrigminister et par dage senere til den tiltrædende, Martin Lidegaard (R).

Ministerieoverdragelse i Udenrigsministeriet. Afgående udenrigsminister Holger K Nielsen (sf) afløses af ny udenrigsminister og Martin Lidegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft.

Han fik en flaske cubansk rom af SFeren, der sagde farvel til ministerhvervet med følgende kommentar:

»Her er så lidt til din cubanske odyssé. Du behøver ikke drømme dig til den der strand, som vi ikke kan tale om.«

Nestoren

Efter Holger K. Nielsen var trådt tilbage som formand for SF i 2005, satte han sig – som tidligere partiformænd så ofte gør – på de bagerste rækker i Folketinget og gjorde sig klar til en mere anonym rolle i dansk politik.

Herfra kunne han se Villy Søvndal tage over og begynde den optur for den nye formand, der kulminerede ved valget i 2011 og SFs første indtræden i en regering nogensinde.

Tidligere formand for SF Holger K. Nielsen 25 års jubilæum på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

Holger K. Nielsen involverede sig ikke kampen om sin efterfølger, der stod mellem Villy Søvndal, Pia Olsen Dyhr og Meta Fuglsang. Men ifølge bogen ’Villys verden’ havde Villy Søvndal rådført sig hos Holger K. Nielsen, inden han offentliggjorde sit kandidatur

»Jeg tror ikke, at Villy selv var i tvivl om, at jeg helst så ham som ny partiformand, men jeg valgte bevidst ikke at blande mig i den efterfølgende valgkamp,« siger Holger K. Nielsen i bogen.

Mens ’Villy-effekten’ begyndte at tage rigtig fat, fungerede Holger K. Nielsen i stigende grad i det skjulte som en form for nestor i partiet, som de yngre kræfter kunne rådføre sig hos. Samtidig udførte han en ihærdig indsats for partiet igennem sine ordførerposter inden for blandt andet forsvars- og udenrigspolitik.

SF's Holger K Nielsen får tid til cigaret under et valg-tour stop onsdag den 7. november 2001 i Marstal. (Foto: BJARKE ØRSTED/SCANPIX NORDFOTO 2001) Fold sammen
Læs mere
Foto: BJARKE ØRSTED.

Holger K. Nielsen kom også til at spille en særdeles vigtig rolle på de indre og ydre linjer, da SF endnu engang skulle ud i et opgør om formandsposten, efter Villy Søvndal 7. september 2012 valgte at trække sig som formand for partiet.

Alt tegnede til, at næstformand og sundhedsminister Astrid Krag skulle føre stafetten videre som ny formand fra Søvndal og hans fløj i partiet, men i andre og mere venstreorienterede kredse af SF, blev der arbejdet på at finde et alternativ til Krag.

Det blev den i folketingssammenhæng uerfarne fynbo Annette Vilhelmsen, der blev bakket op af folketingsmedlemmer som Trine Pertou Mach, Anne Baastrup og senere i valgkampen - Holger K. Nielsen.

»Jeg agter at stemme på Annette, fordi hun efter min mening bedst vil kunne samle partiet. De seneste dages meget personlige angreb på Annette fra folk som Margrete Auken, Steen Gade og Emilie Turunen er helt uacceptable,« skrev Holger K. Nielsen på sin Facebook-profil.

De tidligere SF-formænd Gert Petersen og Holger K. Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Det blev begyndelsen til et markant comeback i toppen af dansk politik for den tidligere partiformand.

Tre dage efter Annette Vilhelmsen havde vundet en overbevisende sejr over Astrid Krag, blev Holger K. Nielsen som tidligere beskrevet ny skatteminister. Nestoren var igen trådt frem på de forreste rækker, og Annette Vilhelmsens trak ham helt ind som sin nærmeste støtte og rådgiver.

Da SF tumultarisk forlod regeringen i januar 2014 og Annette Vilhelmsen trak sig som partiets formand, pegede Holger K. Nielsen hurtigt på Pia Olsen Dyhr som bedste bud på en ny formand.

»Jeg håber, og jeg vil meget opfordre Pia Olsen Dyhr til at stille op. Hun er det bedste bud i den situation, vi står i. Hun kan samle partiet, og hun har signaleret, at det er det, der er hendes interesse«, sagde Holger K. Nielsen til Politiken.

Partilederne ankommer til Amalienborg fredag d. 19 juni 2015 for at meddele dronning Margrethe, hvem de peger på som landets kommende statsminister. Her er det Pia Olsen Dyhr og Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti (SF) Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Pia Olsen Dyhr blev formand, SF slikkede sine sår og begyndte genrejsningen af partiet. Og partiets gamle formand gled igen tilbage som den erfarne nestor i partiet, der fra de bagerste rækker kunne være en støtte for partiet og støbe politikken.

Der sidder han nu, men næste gang, der skal trykkes plakater til et folketingsvalg, bliver det uden Holger K. Nielsen.

Politiko.dk har til denne artikel brugt information fra artikler i Politiken, Information og Jyllands-Posten samt bøgerne ’Villys verden’, 'Den Røde Tråd - SF og vejen til magten', ’SF - Magtens pris’ og ’Europa på Vej’.