Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er endnu uvist, om ultranationalisterne fra det græske parti Gyldent Daggry får lov at deltage på årets folkemøde på Bornholm.
I retningslinjerne for den politiske festival står der blandt andet, at arrangementer ikke må »virke anstødelige«, oplyser festivalleder på Folkemødet, Jette Lykke, og det vil nu blive besluttet, om Danskernes Partis debatmøde med grækerne hører under betegnelse.
»Det har aldrig før været brugt i forbindelse med Folkemødet, men det er klart, at det også er en regel, vi har inde over radaren, når vi skal vurdere det her,« siger festivallederen.
Beslutningen vil blive truffet mandag under samråd med jurister fra Bornholms Regionskommune, der er medarrangør af Folkemødet.
»I princippet gør vi os de samme tanker, som vi gør i forhold til alle mulige andre events. De skal overholde vores retningslinjer om at være åbne og gratis for alle, de må ikke virke anstødelige og de må ikke være i konflikt med de demokratiske principper, der er skrevet ind i grundloven,« forklarer Jette Lykke.
»Hvis der er overvejelser af sikkerhedsmæssig art, ryger de direkte videre til politiet,« tilføjer hun.
Gyldent Daggrys deltagelse i Folkemødet har skabt heftig debat, fordi det græske parti, som modstandere kalder nynazistisk, blandt andet bliver koblet sammen med flere voldshandlinger og drab i Grækenland.
Politiet er derfor sideløbende i gang med at vurdere, om det kan udgøre en sikkerhedsrisiko, at europaparlamentsmedlem Georgios Epitideios fra Gyldent Daggry skal deltage i paneldebatten med partileder Daniel Carlsen fra Danskernes Parti og en repræsentant for franske Front National.
»I princippet kan vi rumme alt, der falder inden for vores retningslinjer. Men det er jo klart, at hvis vi får efterretninger fra politiet om, at der nogen deltagere, der er persona grata, eller der er noget kriminelt eller lignende, så er vi ude i et scenarie, hvor vi kan afvise,« forklarer Jette Lykke.
Samtlige 2.500 af årets arrangementer på Folkemødet bliver screenet på samme vis. Man har allerede afvist 25-30 arrangementer ved årets folkemøde, men det er med helt andre begrundelser, blandt andet at de mangler samfundsfaglig relevans, eller at det er en reklame for et firma.
Folkemødet har før haft kontroversielle talere som Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet og den svenske kunstner Lars Vilks, uden at det har vakt særlig opsigt. I år kommer den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders på invitation af Trykkefrihedsselskabet, og det har ligeledes medført voldsomme reaktioner.
Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) kalder Wilders og deltagerne i Danskernes Partis arrangement for »klovner«, og hun opfordrer deltagere i Folkemødet til at gå til andre arrangementer. Özlem Cekic (SF) mener slet ikke, at de islamkritiske røster har hjemme på Folkemødet.
»Folkemødet er et rum, hvor vi mødes for at komme tættere på hinanden. Ikke for at sætte befolkningsgrupper op over for hinanden og opfordre til had. Det er ekstremister som Geert Wilders og Gyldent Daggrys dagsorden,« siger hun.
Også bornholmerne er trætte af de kontroversielle deltagere, fortæller chefredaktør Søren Christensen fra Bornholms Tidende.
»Folk på Bornholm kan ikke forstå, hvorfor de skal komme og ødelægge vores folkemøde,« siger han.
TV: Ekstremister kan puste liv i Folkemøde: