Redaktør: Endelig får Folkemødet lidt kant

Efter annonceringen af, at flere udenlandske nationalister deltager på årets Folkemøde, er der for første gang en reel debat knyttet til Folkemødet, mener Radio24syvs politiske redaktør.

ARKIVFOTO 2013: Medlemmer af Gyldent Daggry demonstrerer foran den tyske ambassade i Athen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS MESSINIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der plejer at være øl, smil og taler i massevis i Allinge på Bornholm, når Folkemødet bliver afholdt. Men der er langt mellem de dagsordensættende politiske udtalelser.

Det mener Radio24syvs politiske redaktør, Jesper Termansen, som i den henseende glæder sig over, at flere udenlandske nationalister nu har meldt deres ankomst. Det har nemlig sat gang i en relevant demokratisk debat om ytringsfrihed.

»Endelig får Folkemødet lidt kant. Nu har jeg deltaget i tre ud af fire, og der sker intet som helst på de folkemøder - altså bortset fra, at der har været en indenrigspolitisk dagsorden, der har spillet en rolle to af gangene,« siger Jesper Termansen og henviser til forhandlinger om en folkeskolereform og en skattereform.

En livlig debat har raset, siden det blev kendt, at den hollandske islamkritiker Geert Wilders deltager på Folkemødet i år. Siden har Danskernes Parti annonceret, at også det ultranationalistiske græske parti Gyldent Daggry og flere andre europæiske højrepolitikere har meldt deres ankomst.

Jesper Termansen synes, Folkemødet tidligere haft karakter af åndeligt indhold med slidte politiske budskaber, der allerede er kendt fra foråret og fra Folketingets afslutningsdebat, og han håber, det ændrer sig nu.

»Politikerne, der kommer, har ikke brugt Folkemødet til noget som helst. Man har ikke gidet eller orket at sætte nye dagsordener, og der har ikke været noget interessant, som kunne huskes, når talen var holdt.«

»Nu bliver Folkemødet for første gang testet i forhold til, hvor rummeligt det er, det her demokratiets værksted, som det er blevet kaldt. Nu er der en diskussion om ytringsfrihed og grænser for ytringsfrihed,« siger Jesper Termansen.

Mens politikernes budskaber de forrige år har været noget sløve, har journalisterne skrevet om selve det logistiske ved Folkemødet. Om der ville være plads til alle, om der kom nok almindelige danskere.

»Nu har det faktisk noget med demokrati at gøre,« pointerer redaktøren, der ellers ikke forholder sig til det indholdsmæssige i, hvorvidt de nationalistiske udenlandske politikere bør komme eller ej.