Disse højrenationalister kommer til Folkemødet

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Geert Wilders, Frihedspartiet, Holland Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI.

Geert Wilders, Frihedspartiet, Holland

Den hollandske politiker har adskillige gange vakt opsigt med sine stærkt islamkritiske holdninger. Han har blandt andet foreslået et forbud mod Koranen på linje med forbuddet mod Adolf Hitlers »Mein Kampf«.

Geert Wilders var oprindeligt medlem af det hollandske underhus for det borgerlige parti VVD, men i 2006 grundlagde han sit eget parti, der i dag hedder Frihedspartiet.

51-årige Wilders er politisk leder af Frihedspartiet, hvis største mærkesag er at stoppe »islamiseringen af Holland«. Partiet er desuden særdeles EU-skeptisk og vil have Holland ud af EU.

I 2008 udgav Wilders den stærkt omdiskuterede kortfilm »Fitna« om den islamisering af Europa, som Geert Wilders mener, der foregår. Oprindeligt indeholdt filmen den danske tegner Kurt Westergaards Muhammed-tegning, men den blev siden redigeret ud.

Georgios Epitideios, Gyldent Daggry, Grækenland Fold sammen
Læs mere
Foto: Ruslan Shamukov.

Georgios Epitideios, Gyldent Daggry, Grækenland

62-årige Georgios Epitideios sidder i Europa-Parlamentet for Gyldent Daggry, der af modstandere betegnes som nynazistisk og fascistisk. Partiet mistænkes for at stå bag organiseret politisk vold mod indvandrere i Grækenland, og de græske myndigheder forsøger ihærdigt at få det forbudt ved at stemple det som en kriminel organisation.

En af Epitideios’ mærkesager er, at han vil have alle illegale indvandrere smidt ud af Grækenland.

69 medlemmer af Gyldent Daggry - flere fra partiets ledelse - sidder i øjeblikket fængslet for anklager om kriminalitet, vold, planer om terror og meddelagtighed i mord. Retssagen er i øjeblikket i gang.

Epitideios har tidligere været generalløjtnant i den græske hær.

Roberto Fiore, Forza Nuova, Italien Fold sammen
Læs mere
Foto: ANATOLY MALTSEV.

Roberto Fiore, Forza Nuova, Italien

Den 56-årige italiener er grundlægger og leder af det italienske nationalistparti Forza Nuova, der betyder Ny Front. Partiet ligger helt ude på højrefløjen og bliver betegnet som neofascistisk.

Roberto Fiore var tidligere medlem af den højreekstreme politiske organisation Terza Posizione. I 1980 flygtede han til Storbritannien, da italiensk politi efterlyste ham, fordi der blev fundet et stort lager af våben og sprængstoffer på et af Terza Posiziones lokale kontorer.

Terza Posiziones blev mistænkt for at være involveret i massakren på hovedbanegården i Bologna i Italien i august samme år, hvor 85 personer blev dræbt under en bombesprængning.

I 2011 demonstrerede Forza Nuova med Fiore i spidsen mod de mange illegale migranter, der kommer til den italienske ø Lampedusa.

Yvan Benedetti, L’uvre française, Frankrig Fold sammen
Læs mere
Foto: JEAN-PIERRE CLATOT.

Yvan Benedetti, L’uvre française, Frankrig

49-årige Yvan Bendetti er leder af den franske ultranationalistiske politiske bevægelse L’uvre française. L’uvre française ligger til højre for det højreorienterede, nationalistiske Front National.

Ifølge L’uvre française hjemmeside har Bendetti tidligere været medlem af Front National, men han blev smidt ud af partiet i 2011.

Han har tidligere været direktør på avisen Jeune Nation, der var den første avis til at blive retsforfulgt for homofobi efter at have ført en kampagne mod en pride-parade i Lyon.