Ekspert: Kritik af Eritrea-rapport er både uhørt og modig

En embedsmands skarpe kritik af arbejdet omkring den omstridte Eritrea-rapport er ganske usædvanlig - og modig. Det vurderer lektor i offentlig forvaltning.

Foto: Linda Kastrup. Arkivfoto. Flygtninge fra Eritrea fotograferet i det midlertidige modtagecenter i det tomme Helsingør Hospital.
Læs mere
Fold sammen

Det er »usædvanligt« og ligefrem »uhørt«, at en embedsmand offentligt kritiserer sin overordnede i så hårde vendinger, som tilfældet er med en chefkonsulent fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med den stærkt omdiskuterede rapport om forholdene i Eritrea.

Det vurderer lektor i offentlig forvaltning Birgitte Poulsen på baggrund af, at den sygemeldte chefkonsulent Jens Weise Olesen i onsdagens Berlingske rejser en skarp kritik af forholdene under en såkaldt fact finding-mission i Eritrea, hvor Udlændingestyrelsen ønskede at beskrive situationen i det lukkede land.

»Jeg ved godt, at jeg rører ved noget nu, som jeg ikke må. Men både under og efter missionen var det min klare opfattelse, at vores kontorchef ikke så meget fokuserede på at indsamle oplysninger, men på, hvordan oplysningerne kunne bruges asylretligt,« lyder det blandt andet fra Jens Weise Olesen til Berlingske.

Og det er en ganske usædvanlig kritik, siger lektor Birgitte Poulsen:

»Det er uhørt, at en embedsmand på den måde går ud og underkender det arbejde, der er blevet produceret i styrelsen, og som han selv har bidraget til.«

Hun beskæftiger sig især med embedsværket og kan ikke umiddelbart komme på fortilfælde, hvor kritikken fra en embedsmand har været så udtalt.

»Det er usædvanligt, at en embedsmand går ud og fortæller fra de indre linjer om at have oplevet sådan et politisk pres. Sædvanligvis forholder de, der er ansat i systemet, sig neutralt og anonymt.«

I dag har Jens Weise Olesen og hans kollega, specialkonsulent Jan Olsen, modtaget skriftlige advarsler af Udlændingestyrelsen, og begge er nu sygemeldt. Og det er svært at forestille sig, at udmeldingen er »karrierefremmende«, påpeger Birgitte Poulsen.

»Det er ikke karrierefremmende at gå ud og tale sin overordnede imod - og heller ikke at kritisere den politiske linje i ministeriet. Og på den måde kan man godt kalde det modigt,« siger hun.

Efter alt at dømme ser sagen nu ud til at udvikle sig til endnu en skandale for det danske embedsværk, og Birgitte Poulsen peger på, at den indfinder sig i en række af sager, der har været rejst om embedsværkets metoder, heriblandt Christiania-sagen, Zornig-sagen og GGGI-sagen.

»Denne sag er endnu en sag i mængden af sager, hvor vi ser, at det fører til en grundlæggende diskussion om embedsværket,« siger lektoren.