Det står på side 27 i regeringsgrundlaget og fylder seks en halv linje.

Alligevel er regeringens naturpolitik blevet storpolitik, og i slutningen af april skal forhandlingerne om naturpakken afgøre, om februars spruttende regeringskrise definitivt kan blive skrinlagt.

Det står der i regeringsgrundlaget:

Tidligt i morges afmonterede miljøminister Esben Lunde Larsen i første omgang den deadline-bombe, de Konservative havde sat til sprængning på fredag med kravet om, at regeringen inden da skulle garantere, at den ville »imødekomme« partiets krav om, at udledningen af kvælstof sænkes i 2017 og 2018.

»Klaveret spiller jo ikke sådan, at fordi en minister har måttet gå, så mener vi ikke længere noget politisk. Derfor siger vi nu til ministeren, at han har 14 dage til at meddele, om han er indstillet på at imødekomme vores krav eller ej. Og det må han så finde ud af,« sagde K-formand Søren Pape Poulsen fredag 25. marts til Berlingske.

Forhistorien til det citat er efterhånden velkendt; slagsmålet i kølvandet på den borgerlige landbrugspakke kostede Eva Kjer Hansen posten som miljø- og fødevareminister, skabte revner i det blå samarbejde og fik endda statsministeren til at true med at udskrive folketingsvalg.

Hvad landbrugspakken ikke fik af opmærksomhed, dengang den blev indgået i december 2015, har den så sandelig fået i 2016.

Og med Esben Lunde Larsens lovning om at »imødekomme« de Konservatives kvælstofreguleringskrav i den kommende naturpakke er sidste akt af det grønne sværdslag i blå blok altså rykket en lille måned frem.

Politiko.dk guider dig her til, hvad du kan forvente, når naturpakke-forhandlingerne bliver blæst i gang.

Hvornår skal de forhandle?

Det kan bestemt ikke udelukkes, at der i de kommende dage og uger vil blive holdt gang i debatten om den grønne strid i blå blok. Men den officielle forhandlingsstart er først omkring 25. april.

Miljøministeren skal lige hen over et eksportfremstød i Asien, inden han vil præsentere regeringens naturudspil for de øvrige blå partier. Ministeren har selv sat 25. april som datoen, der sigtes efter. Derfor forventes det, at de første reelle forhandlinger vil gå i gang umiddelbart derefter.

Miljøministeren har dog allerede sonderet terrænet, som det hedder på christiansborgsk.

Esben Lunde Larsen er således allerede mødtes med de blå partier en enkelt gang. Det møde handlede, som en af de tilstedeværende udtrykker det, om at »føle hinanden på tænderne«.

Esben Lunde Larsen har desuden mødtes med en række grønne organisationer for at høre deres input. Arbejdet med at udforme regeringens naturpakkeudspil er nu gået ind i den afgørende fase.

Hvem skal forhandle?

Regeringskrisen fra februar blev udløst i spillet om landbrugspakken. Og i forbindelse med de kommende naturpakke-forhandlinger mødes flere centrale aktører fra dengang igen i forhandlingslokalet. Ministeren hedder godt nok ikke længere Eva Kjer Hansen, men Esben Lunde Larsen.

Men både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sender gengangere fra dengang. Fra Liberal Alliance drejer det sig om landbrugsordfører Mette Bock, der får miljøordfører Carsten Bach ved sin side.

Dansk Folkeparti sender nok engang landbrugsordfører René Christensen, der også er formand for Landbrug- og Fødevareudvalget. Denne gang deltager også DFs miljøordfører Pia Adelsteen.

De konservative sender miljøordfører Mette Abildgaard.

Hvad skal forhandlingerne handle om?

Det er jo det store spørgsmål. Og så alligevel ikke. For en del er sådan set kendt i forvejen.

Ikke mindst efter Esben Lunde Larsens udtalelser onsdag morgen, hvor han lovede, at de Konservative krav om at udledningen af kvælstof skal sænkes de kommende år, vil være en del af regeringens naturpakke-udspil.

Hos de Konservative har man hele dagen jublet over den melding. K-formand Søren Pape Poulsen indledte jublen i morges.

Og den officielle konservative Twitter-konto gik endda skridtet længere og annoncerede, at Esben Lunde Larsen har lovet K en tillægspakke:

Så langt gik miljøministeren dog ikke, hvis man nærlæser hans udmelding fra i morges.

Løftet gik på, at der ville være kvælstofregulerende tiltag i regeringens udspil. Ikke hvor meget - og ikke en accept af det konservative krav om at mindske kvælstofudledningen med 624 tons i 2017 og 2018.

»Hvor meget det måtte blive, hvilke virkemidler der skal anvendes, og hvad det kommer til at koste, vil komme i et udspil. Men det er vigtigt at påpege, at der skal findes en økonomi til det. For man kan ikke lave kvælstofreduktion gratis,« sagde Esben Lunde Larsen i dag til DR.

Og hvis vi igen hiver regeringsgrundlaget og passagen om regeringens naturpolitik frem, står der heller ikke noget om kvælstofregulerende tiltag.

Til gengæld står der, at regeringen ønsker at »udlægge statslig skov til biodiversitetsformål«. Og at »et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig«. Og endelig står der, at det skal være »mere attraktivt for danskerne at bruge naturen i både hverdag og fritid«.

Samme fokusområder gentages i øvrigt (omend med forskellig vægt), når både de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance skal identificere deres hovedfokus i de kommende naturpakke-forhandlinger.

Til gengæld er kvælstofreducerende tiltag ikke noget, som hverken Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance mener, der skal indgå som selvstændige inititativer i naturpakken.

»Man kan ikke møde op til naturpakke-forhandlinger og forvente at man skal snakke kvælstofreducering. Naturpakken handler om natur, ikke om kvælstof. Det går ikke, at de Konservative kommer til naturforhandlinger med et regneark over kvælstofudledningen,« siger for eksempel Dansk Folkepartis landbrugsordfører René Christensen og bliver bakket op af LAs Carsten Bach:

»Det er en naturpakke, vi skal forhandle om. Og det betyder, at vi skal forhandle om naturen. Mit udgangspunkt er derfor ikke, at der er blomster i forhandlingsbuketten, der kun skal gå på kvælstofsreduktion.«

Og så er vi fremme ved det, der kan ende med at blive knasten i forhandlingerne.

For selvom hverken DF og LA mener, at K-kravet om at reducere kvælstofudledningen med de føromtalte 624 tons (et forslag, der ifølge det konservative regnestykke vil koste 51,9 mio. kr. at gennemføre) er særlig stort, udviser partierne heller ikke nogen stor tilskyndelse til at hjælpe det på vej og bakke de Konservative op.

I løbet af april - måske først i maj - er vi meget klogere på, hvordan det hele ender. Og om det tumultariske forløb omkring landbrugspakken bliver løst i mindelighed i forbindelse med naturpakken.