Siden kommunalvalget i november har 11 byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti under stor dramatik enten frivilligt eller ufrivilligt forladt partiet. Årsagerne har blandt andet været trusler mod embedsmand, indbyrdes skænderier under byrådsmøder og manglende partidisciplin, skriver Politiken.

»Det viser, at der er lang vej, før DF er et helt almindeligt parti i kommunerne. Det tog 10-15 års målrettet arbejde i landspolitikken og vil tage lige så lang tid i mange kommuner,« forudser kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

I Middelfart Kommune blev byrådsmedlem Svend Åge Nielsen (DF) i juni ekskluderet af partiet, efter at han var røget så uklar med en partifælle, at en tredje partifælle var nødt til at sætte sig imellem dem i byrådssalen.

Interne magtkampe i Slagelse byråd førte til, at den nu tidligere DFer Tonny Borgstrøm (DF) for et par måneder siden blev smidt ud af partiet, efter at han havde kritiseret en partifælle så højt i byrådssalen, at Venstres borgmester måtte skride ind.

I Sønderborg meldte den tidligere DFer Lars Dyhr Hansen (DF) sig på opfordring fra partiledelsen selv ud af partiet og byrådet, da det kom frem, at han havde truet kommunens tekniske direktør med at klippe fingrene af hende.

Hos socialdemokraterne med omkring tre gange så mange byrådsmedlemmer som DF, har ni medlemmer sagt farvel til partiet. To SFere og to konservative har meldt sig ud af deres partier, mens Enhedslisten oplyser, at ingen af partiets valgte byrådsmedlemmer har forladt partiet.

Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet, kalder udviklingen meget typisk for et parti, der har pludselig fremgang og derfor får uprøvede kræfter valgt ind.

»Det er jo et parti, der er meget topstyret, men det er bare meget svært at topstyre ude omkring i 98 kommuner«, siger han til Politiken.