• Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Herning, Kasper Fredensborg, er kommet i mediernes søgelys efter nogle udtalelse om flygtninge, der druknede under turen fra Nordafrika til Italien. Det er ikke første gang, at en politiker fra DF kommer med kontroversielle udtalelser. Læs en række af disse citater lige her.

    1 / 13

  • Foto: Jens Nørgaard Larsen

    Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Herning, Kasper Fredensborg, er kommet i mediernes søgelys efter nogle udtalelse om flygtninge, der druknede under turen fra Nordafrika til Italien. Det er ikke første gang, at en politiker fra DF kommer med kontroversielle udtalelser.

    En af dem, der ofte har gjort sig bemærket med mere eller mindre rabiate udtalelser, er Mogens Camre.

    Flere gange har han udtalt sig meget kritiske om islam og muslimer:

    »De tyske soldater i vore gader opførte sig bedre end de muslimske drenge. Langt bedre. Soldaterne var veldisciplinerede, unge, tyske drenge.« Interview med hollandsk tv, 2009.

    »Det er en syg idé og helt naturstridigt, at en fundamentalist med tørklæde skal være medlem af vores demokratiske parlament. Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre.« 20. april 2007. Senere samme dag trak han dog udtalelsen tilbage.

    »Naser Khader er en araber med tæppehandlerlogik, der sammen med en flok amatører ønsker at lukke op for asylstrømmen.« Camres hjemmeside, 14. november 2007.

    Camre er dog langt fra den eneste DFer, som har gjort sig bemærket med kontroversielle udtalelser. Klik videre og se en række andre citater.

    2 / 13

  • Foto: Thomas Lekfeldt

    Jesper Langballe er blevet idømt dagbøder for at have udtalt følgende:

    »Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.«

    3 / 13

  • Foto: Annelene Petersen

    Søren Krarups udtalte, i forbindelse med Asmaa Abdol-Hamids kandidatur til Folketinget, følgende:

    »For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som Islams tørklæde«

    4 / 13

  • Foto: Jens Nørgaard Larsen

    Pia Kjærsgaard er flere gange blevet anklaget for racisme. Her er et udpluk af hendes kontroversielle citater:

    »Det har været nævnt, at den 11. september blev indledningen til en kamp mellem civilisationer. Deri er jeg ikke enig, for en kamp mellem civilisationer ville jo betinge, at der var tale om to civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation, og det er vores.«

    »At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 – i stedet for i 2005.«

    »at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin.«

    5 / 13

  • Foto: Keld Navntoft

    Da Søren Espersen udtalte sig om, hvorvidt Danmark skulle give efterkommerne af de slaver, som vi hentede til de dansk vestindiske øer, en undskyldning, afviste han det blankt med ordene:

    »De er i den fordelagtige situation, at de er vokset op i USA med amerikansk pas i et frit og velstående land. Alternativet var jo, at de var opvokset i Ghana i en eller anden knaldhytte.«

    Espersen har også ytret sig kontroversielt på Twitter, da han efter Eurovision finalen kommenterede at de havde spillet EU-hymnen:

    »Ulækkert at de synger og spiller EU-hymnen ved GrandPrix. Der er bunker af europæiske lande, der ikke er med i den klamme klub.«

    6 / 13

  • Foto: Jens Nørgaard Larsen

    Morten Messerschmidt har tidligere udtalt, at »alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker«

    7 / 13

  • Foto: Torkil Adsersen

    Det er ikke alt, der handler om muslimer og Islam. På sin blog har Marie Krarup skrevet følgende om den newzealandske Maori-kultur:

    Uddrag fra bloggen:

    »Nej, vi blev modtaget med et maori-danseritual, med en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori. Han udførte mærkelige ritualer og rakte tunge, mens vi så til og blev instrueret af en lokal om, at vi ikke måtte grine, og at vi efter hans brølekoncert skulle gå ind i maori-templet, hvor søofficererne ventede på os.«

    »Vi skulle igennem et langt ritual, der foregik på maori, hvor de nydelige, hvidklædte og europæisk udseende sø- officerer talte på gebrokkent maori og sang en sang, der lød som "Mariehønen evigglad" på maori - komplet med pædagog-guitar-akkompagnement.«

    »Jeg skal hilse og sige, at man føler sig som en idiot, når man tvinges til at gnide næste med 10 europæisk udseende søofficerer.«


    8 / 13

  • Foto: Claus Bech

    Også de homoseksuelle har stået for tur i Dansk Folkeparti. I en dabat om homoseksuelles rettighed til at få børn udtalte Mette Hjermind Dencker:

    »Skal vi til at kunne gifte os med andre end mennesker, men måske også med dyr?«

    Det var ikke første gang, hun lavede den sammenligning. I en anden debat har hun udtalt:

    »Forslaget er ligesom homovielserne i kirken endnu et forsøg fra regeringen på at eliminere kernefamilien. Hvis der bliver åbnet for det her, er der ingen grænser for, hvilket ragnarok det vil være. Hvorfor lige fire forældre, hvad med fem eller seks? Der er jo ingen grænser for, hvilke konstellationer man kan forestille sig. Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med sin hund?«

    9 / 13

  • Foto: Niels Ahlmann Olesen

    Alex Ahrendtsen er ikke med på listen for en uheldig udtalelse, men for en uheldig valgvideo. Den viser Alex Ahrendtsen på tur i Vollsmose, hvor han forklarer, hvorfor man skal stemme på ham, mens der i baggrunden er opsat et overfald på en ældre dame. Du kan se videoen lige her:

    10 / 13

  • Karin Fink Eriksen, byrådskandidat i Aarhus, har tidligere lagt dette billede op på sin Facebook-profil, som antyder, at alle muslimer er enten terrorister, voldtægtsforbrydere eller pædofile.

    11 / 13

  • Foto: Claus Fisker

    En lidt mindre sag, som ikke trak den store opmærksomhed er fra Vejle, hvor tidligere borgmesterkandidat, Holger Gorm Petersen, fik skåret alle ikke-vestlige lande over en kam som »Hulabula-lande.«

    12 / 13

  • Foto: Scanpix

    Og nu kører så sagen om Kasper Ravn Fredensborg, der altså ikke har meget sympati til overs for flygtninge.
    »Jeg har ikke ondt af dem, der drukner på flugt« - »De kunne jo også bare lade være,« sagde han torsdag til BT.

    13 / 13

Luk