DF-profil ser ikke længere EU som et fredsprojekt – nu vil han kaste sig ind i en ideologisk kamp mod Macron

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, er med egne ord »i meget høj grad meget skeptiker« af EU. Han håber, at en stor alliance mellem nationalkonservative partier kan bekæmpe mere europæisk integration, men er ikke bekymret for alliancepartnernes syn på Rusland.

»Man kan godt sige, at man vil ud i morgen. Det er fair nok. Men jeg synes bare, at danskerne skal vide, hvad de stemmer sig ud til,« siger Peter Kofod, spidskandidat for Dansk Folkeparti til europaparlamentsvalget, om Danmarks EU-medlemskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Peter Kofod rynker brynene.

Berlingske har netop spurgt Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet til mange EU-tilhængeres karakteristik af unionen som et »fredens projekt«, og det afføder en lille, bevidst grimasse. For spørger man i DF, burde æren for Europas fredsommelighed snarere og mere entydigt tilfalde NATO.

Også selvom Peter Kofod rent faktisk mener, at beskrivelsen gav »god mening« helt tilbage i Kul- og Stålunionens tid i efterkrigsårene.

»Men hvis du kigger tilbage på de sidste 20 år, mener jeg godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved teorien,« siger Peter Kofod.

»Altså, hvilken stabilitet har euro-projektet bidraget til? Hvilken fred og stabilitet har det bidraget med, at man i perioder har haft nærmest fri adgang til Europa (som flygtning og migrant, red.), på trods af at vi blev stillet noget andet i udsigt? Har EU bidraget til fred og stabilitet på den konto? Det, tror jeg, er svært at argumentere for,« tilføjer han.

Peter Kofod, der i dag er DFs retsordfører på Christiansborg, har fået opgaven med at lede Danmarks største EU-skeptiske partis europaparlamentsvalgkamp, nu hvor stemmeslugeren Morten Messerschmidt i stedet vil i Folketinget, og på et tidspunkt, hvor Brexit ser ud til at have fået danskernes EU-opbakning til at stige.

Netop Brexit var anledningen til Berlingskes spørgsmål. For diskussionen om, hvorvidt en britisk udtræden af EUs toldunion vil føre til en hård grænse mellem Republikken Irland og britiske Nordirland, har affødt en frygt for, at gamle spøgelser igen vil vise sig i det engang så uroplagede område.

Peter Kofod, kunne det ikke bevise, at der stadigvæk er tale om et fredsprojekt?

»Nej, for der er nogle nationale, identitetspolitiske spørgsmål, der knytter sig til den irsk-britiske relation. Det går mange hundrede år tilbage,« siger Peter Kofod, der – adspurgt, om han er EU-skeptiker eller EU-modstander – erklærer sig som »i meget høj grad meget skeptiker«, når det kommer til Danmarks medlemskab.

»Man kan godt sige, at man vil ud i morgen. Det er fair nok. Men jeg synes bare, at danskerne skal vide, hvad de stemmer sig ud til. Og så er det bare et faktum, at uanset hvad, så kommer Danmark ikke ud i morgen,« siger han.

Vil blande sig i ideologisk kamp

​I mellemtiden vil Peter Kofod i stedet kaste sig ind i det, han kalder en ideologisk kamp i EU mellem på den ene side »føderalisterne« anført af den franske præsident, Emmanuel Macron, og på den anden side »nationalstatsfløjen« med den italienske Lega-leder Matteo Salvini i spidsen.

For nylig meddelte DF, at partiet har indgået en alliance med Salvinis parti og andre EU- og indvandringskritiske partier som finske De Sande Finner, franske Rassemblement National, tyske Alternative Für Deutschland og østrigske FPÖ, som måske munder ud i en stor, nationalkonservativ partigruppe i Europa-Parlamentet efter valget. Den skal med Kofods ord arbejde for »mindre EU og mere nationalstat«.

Peter Kofod kom i Folketinget for Dansk Folkeparti ved valget i 2015 og har i størstedelen af tiden siden været sit partis retsordfører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvordan vil I – helt konkret – udmønte det?

»Den røde tråd er jo et mangfoldighedsprojekt i den forstand, at det handler om at forsvare, at man har lov til at gøre noget derhjemme, som ikke nødvendigvis skal være EU,« siger DF-politikeren:

»Det handler om, at når vi får sagerne ind og kigger på dem, er det spørgsmålet, om det er noget, EU skal bestemme, eller om det er en fordel, at nationalstaterne klarer det selv. Min forventning er, at det for en meget stor dels vedkommende vil være nationalstaterne.«

Han knytter samtidig store forhåbninger til, at flere af Europas regeringer efterhånden også er EU-skeptiske og måske kunne finde på at udpege EU-kritiske kommissærer.

»Så har man EU-skepticismen i både Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og så er vi derhenne, hvor det godt kunne blive interessant,« siger han.

I den EU-skeptiske alliance får Dansk Folkeparti dog ikke følgeskab af Sverigedemokraterne, som partiet ellers har en god relation til og samarbejder med i Europa-Parlamentets nuværende ECR-gruppe. Sverigedemokraternes spidskandidat, Peter Lundgren, har således gjort det klart, at partiet ikke vil »forbindes med parter, der samarbejder med Rusland« – hvilket både Rassemblement National og FPÖ beskyldes for.

Peter Kofod, når Sverigedemokraterne trækker en streg i sandet, gør det så ikke indtryk på dig?

»Det er rigtigt, at vi har en rigtig god relation til Sverigedemokraterne, som vi er meget glade for at samarbejde med. Jeg tror, vi har hovedfortjenesten for, at de sidder i ECR-gruppen. Men lige præcis med det, Peter Lundgren siger, er det jo godt, at det er et mangfoldighedsprojekt. For vi mener jo, at udenrigspolitikken fastlægges af landene selv. Jeg er ikke pro-russer. Det er jeg godt nok ikke. Men hvis andre lande i Europa har den linje, må de have friheden til selv at fastlægge udenrigspolitikken,« siger han.

Svar skyldig på DFs resultater

​Peter Kofod regner selv med, at Dansk Folkeparti vinder to mandater i Europa-Parlamentet – det halve af høsten ved kanonvalget i 2014. Men siden dengang har DFs EU-gruppe været belastet af en række møgsager. Først og fremmest Meld- og Feld-sagen – der bl.a. førte til, at europaparlamentariker Rikke Karlssons forlod partiet – men også sagen om europarlamentariker Jørn Dohrmann, der tiltvang sig et kamera fra en TV-fotograf.

Peter Kofod, kan du ikke helt konkret fortælle, hvad danskerne har fået ud af at få fire europaparlamentarikere valgt fra Dansk Folkeparti?

»Ja, man har jo fået fire skeptikere. Nu er Rikke Karlson så ikke en del af partiet mere, så hun er ude af ligningen, men man har fået fire skeptikere, der har markeret sig i parlamentets tredjestørste gruppe for at trække det i en EU-skeptisk retning. Men hvis du vil høre ind til deciderede afstemningsresultater eller forhandlinger, foreslår jeg, at du taler med Vistisen (DFs gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, red.),« siger Peter Kofod:

»Anders har gjort det glimrende, Jørn har gjort det fint i landbrugsudvalget.«

Da Berlingske igen spørger til de konkrete resultater, svarer Peter Kofod, at parlamentarikerne selv »må præsentere deres arbejde«.

»Jeg har sådan set ikke lyst til at gå ind i det.«

Til gengæld peger Peter Kofod på tre politikområder, han selv vil fokusere på i Europa-Parlamentet: EUs ydre grænser skal »fuldstændig lukkes af«, og kampen mod social dumping er i hans øjne »utrolig vigtigt«.

»Og så ligger dyrevelfærd mig også meget på sinde,« siger Peter Kofod.