DF på dagsordenen i sag om statsløse

Dansk Folkeparti var et væsentligt tema, da tidligere integrationsminister Bertel Haarder blev afhørt i Statsløsekommissionen.

ARKIVFOTO. Udspørger Poul Heidmann hæftede sig under onsdagens afhøring ved en mail fra netop Birthe Rønn Hornbech til Søren Krarup (tv) og Jesper Langballe (th) fra Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen fra Dansk Folkeparti skal afhøres i Statsløsekommissionen, men det var ikke desto mindre den tidligere VK-regerings støtteparti, som kommissionens udspørger, Poul Heidmann, især interesserede sig for under afhøringen af tidligere integrationsminister Bertel Haarder (V) og Haarders departementschef, Niels Preisler.

Kommissionen undersøger sagen om fejlagtige og konventionsstridige afslag på statsborgerskab til statsløse under tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), og udspørger Poul Heidmann hæftede sig under onsdagens afhøring ved en mail fra netop Birthe Rønn Hornbech til Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti.

I mailen omtaler Rønn Hornbech muligheden for at rykke statsløses rettigheder til statsborgerskab fra de hengemte lovbemærkninger ind i selve lovteksten - trods en aftale med støttepartiet. Poul Heidmann spekulerede i, om der mon var indgået en politisk aftale mellem VK-regeringen og DF om at bevare de statsløses rettigheder omme i bemærkningerne og ikke beskrive dem i selve loven.

- Men hun skriver dog, at det ikke ændrer substansen. Det er for mig det vigtige, sagde Bertel Haarder.

Han forklarede, at det for ham som integrationsminister (2001-2005) i bund og grund var ligegyldigt, om de statsløses konventionssikrede rettigheder stod i selve loven, i cirkulæret eller lovbemærkningerne, som enhver embedsmand burde kende til. Det afgørende var, at konventionerne blev overholdt, fastslog Bertel Haarder.

Han fik støtte af sin daværende departementschef.

- Dansk Folkeparti var meget optagede af det her spørgsmål om betingelser for indfødsret. Også mere optagede end regeringen var, og de var meget utålmodige med at komme i gang med forhandlingerne, huskede Niels Preisler.

- Men der har ikke været nogen tvivl om, at det var konventionerne, der gjaldt. Det har ikke været anfægtet, og det har heller ikke været anfægtet af DF, sagde han.

Bertel Haarder erkendte, at selvom man havde et skarpt øje på at overholde alle konventioner, så havde det været en god ide, hvis man havde understreget de statsløses rettigheder mere, da VK-regeringen i selskab med Dansk Folkeparti løbende strammede udlændingeloven i 00erne.

- Ja, men det afgørende er som sagt, at konventionerne bliver overholdt, og det med de statsløses særlige rettigheder var jo ikke noget nyt. Det tror jeg, at selv jeg var klar over dengang. Så om det står i bemærkninger eller cirkulæret, det er jeg ikke sikker på har haft en betydning. Men om det har haft en betydning, hvis en ikke særlig erfaren embedsmand skulle behandle det, kan jo godt være, lød det.

Haarder fastslog efter afhøringen, at han ikke selv har nogen andel i de konventionsstridige afslag, som mange statsløse senere fik.

- Jeg kan ikke have andel i det, men man kan altid diskutere, om der var noget information af ministeriets medarbejdere, der kunne have været bedre.

Sagens hovedperson, Birthe Rønn Hornbech, der kendte til den fejlagtige praksis med at afvise statsløse i cirka to år, inden hun informerede Folketinget om det i 2010, skal afhøres af kommissionen til maj.