Besparelser på erhvervsskoler skal finansiere ny uddannelse

Uddannelsen FGU finansieres ved at skære på gymnasier og erhvervsskoler, der kritiserer beslutningen.

Åbningsdebat i Folketinget på
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sender blandede signaler om sin prioritering af erhvervsskolerne, når hun dels vil droppe det kritiserede omprioriteringsbidrag, dels sparer andre steder, mener Dansk Metal. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En del af pengene til det nye uddannelsestilbud FGU, der skal klæde unge under 25 år på til en ungdomsuddannelse eller et job, skal de kommende år findes ved at spare på erhvervsskoler og gymnasier.

Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Det betyder besparelser på 60 millioner årligt i 2020-2023. Samlet løber det op i 240 millioner kroner over de næste fire år.

Den politiske aftale om FGU'en blev vedtaget i 2017 med et mål om at tage hånd om de 50.000 unge uden en uddannelse, og som hverken er i gang med en uddannelse eller har et job. Uddannelsen åbner til august.

Dengang blev det aftalt, at en del af finansieringen først skulle aftales i år, hvilket fredag er faldet på plads. Det oplyser Undervisningsministeriet.

Bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, DF, De Radikale, SF, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Dansk Metal bakker op om FGU, men mener, at det er helt forkert at spare på erhvervsuddannelserne.

»Det er uansvarligt at spare på erhvervsskoler, når vi har mangel på faglært arbejdskraft, og det bliver et endnu mere akut problem fremover. Det er meget kortsigtet,« siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

»Hvis vi i fremtiden skal have industriarbejdspladser i Danmark, så skal vi have flere unge til at tage en uddannelse, og det får vi altså ikke ved at spare.«

Han anerkender, at regeringen har signaleret, at den vil droppe sparekrav på to procent om året - kendt som omprioriteringsbidraget - og varslet, at den vil føre videreføre en økonomisk pulje til erhvervsskolerne i 2020-2023.

»Det hjælper bare ikke så meget, hvis man går ind og udhuler de ting med andre omkostninger. Det er lidt to skridt frem og et tilbage,« siger Kasper Palm.

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening mener formand Thomas Kepler, at det er helt skævt at spare, fordi det går ud over undervisningen.

»Det er trist, skørt og skuffende - og helt uden respekt for den dybt alvorlige situation på landets gymnasier.«

»Jeg tror, at eleverne og lærerne er ligeglade med, hvad de kalder besparelserne - resultatet er en dårligere skole og lavere kvalitet,« siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/