Vores pensionsselskab er blevet ribbet af Nordea

Debatten om Nordeas handler med Nordea Liv- og Pension fortsætter. Her skriver en tidligere ansat i Tryg om »selskabstømningen«.

Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Under overskriften »Nordea har gjort det igen, igen« skrev Jørn Astrup Hansen her i avisen 12. januar om TryghedsGruppen, oprindelig Trygfonden, Norliv og Nordeas ualmindeligt ringe behandling af de pen­sionskunder, der har lagt opsparing til »det store cirkus«.

Jeg har som ansat i forsikringsselskabet Danmark, senere en del af Tryg-koncernen, indtil 2002 fulgt forløbet på tæt hold.

Selv om vi kunder er efterladt på per­ronen uden reelle muligheder for at ændre noget, har vi behov for at gøre omverdenen opmærksom på selskabstømningen af Nordea Liv- og Pension. Vi har behov for at gøre Nordea og Norlivs bestyrelser begribeligt, at vi ikke er komplet uvidende tosser. Endelig har vi behov for at slå et slag for, at fremtidige pensionskunder tænker sig om og ikke placerer deres opsparinger i aktie­selskaber, men vælger veldrevne gensidige livs- og pensionsselskaber.

Når selskabet ejes af kunderne, er de sikre på, at overskuddet går ubeskåret til deres egne fremtidige bonustilskrivninger og ikke ender som aktieudbytte i selskaber á la Nordea.

Da Tryg gik på aktier i begyndelsen af halvfemserne, var Tryg Liv- og Pension så velkonsolideret, at vi internt spøgte med, at vi burde lukke selskabet for nye kunder og lade dem bliver kunder i et nystiftet pensionsselskab. Årsagen var, at hver ny kunde fremtidigt ville udvande og forringe de betragtelige bonusreserver, der lå i selskabet.

At vi her i 2018 står med et selskab, der er strippet, får ganske enkelt ild til at sprutte ud af ører og mund på mig, når Nordea bliver bragt på banen.

Ud over at Nordea har ribbet selskabet for de bonusbeløb, vi skulle have haft, så tillader Norliv-fonden sig den flothed at spendere et pænt beløb på administrationen af sig selv og derudover forære 20 procent af Norlivs indtægt til »fremme af god mental­sundhed i arbejds- og seniorlivet«.

Kan nogen forklare logikken i, at en del af de penge, pensionskunderne indbetaler til sikring af deres tid som pensionister, skal finansiere et projekt, som i bund og grund er en opgave for det offentlige?

Tillad mig at fremsætte følgende to forslag:

1. Omdan selskabet til en gensidig­selskabsform som eksempelvis ATP og PFA, så sparer vi bestyrelseshonorarer og administrationsomkostninger i Norliv, og alle pengene bliver i selskabet og tilskrives kundernes pensionskonti.

2. Selskabet skifter navn til alt andet end noget med Nordea.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk