Vækst og opsving: Usikkerhed er i sig selv ikke nær så afgørende, som vi økonomer gik og troede

Økonomi. På trods af dommedagsprofetier er der økonomisk fremgang.

Brexit, præsidentskifte i USA og valg i de europæiske hovedlande Tyskland og Frankrig: Internationale politiske begivenheder kan have store økonomiske konsekvenser, men »usikkerhed om fremtiden er ikke i sig selv nok til at sætte væksten i stå«. Arkivfoto: Hannibal Hanschke/Reuters Fold sammen
Læs mere

Politisk usikkerhed står højt på agendaen i både Europa og USA for tiden. Vi har netop overstået det hollandske valg, og resultatet blev bedre end frygtet, vil jeg mene. I de kommende måneder følger præsidentvalget i Frankrig og det tyske parlamentsvalg senere i efteråret. Læg dertil forhandlingerne om Storbritanniens udtrædelse af EU. Vender vi blikket mod den anden side af Atlanten, spøger præsident Donald Trumps skiftende politiske udmeldinger.

Der er nok at holde øje med, og medierne dækker det hele tæt. Så tæt, at man til tider har indtryk af, at den økonomiske fremgang i Europa og USA afgøres af skiftende meningsmålinger og de seneste tweets fra Trump. Men der skal mere til for at ændre kurs på den økonomiske skude.

Indtil videre er både virksomheder og forbrugere i høj grad upåvirkede af den politiske usikkerhed. Aktivitetsbarometrene for industri og serviceerhverv er begge skudt i vejret i euroområdet og USA de seneste måneder, og forbrugerne ser lyst på fremtiden.

For USA er udlægningen ofte, at forbrugere og virksomheder jubler over udsigten til kommende finanspolitiske lempelser. Det er dog næppe hele sandheden.

Den økonomiske fremgang havde godt tag i USA lang tid før Trumps indtog i Det Hvide Hus, og arbejdsmarkedet buldrede allerede derudad i 2015. Økonomien er faktisk i så god gænge – og ledigheden så lav – at man kan sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i at gennemføre markante finanspolitiske lempelser i år.

Den stigende optimisme i industrien er da heller ikke et amerikansk fænomen, men en international tendens. Det tyder på, at et globalt opsving i industrien er i gang. Det skal vi være glade for – for hvis det primært var håbet om kommende finanspolitiske lempelser, der holdt amerikansk økonomi på sporet, var der fare for en kommende opbremsning.

De seneste meldinger tyder på, at det bliver svært for Trump at få Kongressen med om bord på de helt store ændringer.

Vil økonomien så gå i stå, når det går op for amerikanerne? Næppe. Så længe ledig­heden er lav, jobvæksten holder sig oppe, og indkomsterne er i fremgang, vil amerikanerne fortsat bruge penge.

Finansmarkederne vil i perioder bølge i takt med udviklingen i de franske og tyske meningsmålinger og reagere på Trumps udmeldinger. Men den seneste tid har vist, at usikkerhed i sig selv ikke er nær så afgørende, som vi økonomer gik og troede.

Brexit er et godt eksempel – efter briternes farvel til EU opererer både virksomheder og forbrugere under meget stor usikkerhed om fremtiden. Men på trods af dommedagsprofetier om Storbritanniens skæbne efter et farvel til EU har økonomien indtil videre faktisk klaret sig overraskende godt.

Effekterne er dog så småt begyndt at melde sig. Svækkelsen af det britiske pund har skubbet de indenlandske priser i vejret, og det udhuler forbrugernes købekraft. Væksten i Storbritannien forventes at komme lidt ned i gear i år, primært som følge af et lavere privatforbrug. Der er dog stadig lang vej til de dystre forudsigelser før valget.

Alt dette understreger, at politiske begivenheder kan have store økonomiske konsekvenser. Usikkerhed om fremtiden er ikke i sig selv nok til at sætte væksten i stå – men hvis det kan det mærkes på indtjeningen og pengepungen, så reagerer virksomheder og forbrugere.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk