Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Men i stedet for at bekymre sig om at finde den helt perfekte kandidat, der matcher alle de mange ønsker og krav, som arbejdsgivere fristes til at anføre i deres jobopslag, burde de i stedet koncentrere sig mere om, hvordan de via læring, mentorordninger og efteruddannelse kan skabe denne perfekte kandidat selv. Enten ud fra en allerede eksisterende ansat eller en kandidat, der ville passe godt ind i virksomheden, men måske ikke lige matcher alle punkterne i opslaget.
Det er lidt for let bare at kaste håndklædet i ringen for derefter at beskylde markedet for ikke at have de rette talenter. Arbejdsgiverne bør lære at skære ned på forventningerne og skrive realistiske jobopslag, der fokuserer på, hvilken type kandidat de ønsker at ansætte, og ikke en profil, som kandidaterne bør matche 100 procent.
For hvis man får ansat den rette type person med nogle kvalifikationer, der kan bygges ovenpå, så kan man som arbejdsgiver ofte selv gøre resten af arbejdet. Beslut dig for, hvad din »næsten perfekte«-kandidat mangler for at blive perfekt – og giv så ham eller hende alle de redskaber, du kan, for at opnå disse færdigheder og kvalifikationer.
Ved at bruge innovative læringsmetoder som e-læring, mentorordninger, TED talk-lignende videoer, der inspirerer og opbygger lyst til læring, og naturligvis adgang til kurser og efteruddannelse, kan man skabe sin helt egen perfekte kandidat.
Man kan med fordel også se på, hvordan digitaliseringen har påvirket vores liv, både privat og på jobbet, og benytte sig af det i jagten på at skabe den perfekte kandidat. Moderne medarbejdere er vant til at bruge sociale medier, og de er vant til at kunne tilgå dem på diverse platforme, uanset hvor de befinder sig. Ved at gøre læring tilgængelig på samme måde, både ved at benytte metoder fra de sociale medier og ved at gøre det mobilt, kan læring blive en naturlig og moderne del af arbejdslivet.
Medarbejderne har bevæget sig fra at være simple brugere af virksomheders intranet og interne sociale medier til også at være bidragsydere, der kan dele viden og skabe teams og netværk ved hjælp af moderne teknologi.
Hvis man udnytter det store potentiale, der allerede findes i virksomheden, kan medarbejderne endda være med til at forme de nye kandidater og kommende kolleger.
Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk