Opgør med gakkede afgifter giver vækst og bedre integration

Regelsanering. Saneringsudvalget er i gang med at rydde op i afgiftsjunglen. Men regeringen burde også lempe kravene om indberetning af data til Danmarks Statistik.

Det komplicerede afgiftssystem og de mange unødvendige administrationskrav spænder ben for de mange handlende på Grønttorvet. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Som direktør for en af landets største multikulturelle arbejdspladser, det gamle Grønttorvet, oplever jeg hver eneste dag den mangfoldighed, der udspringer af at udveksle forskellige syn på verden – for slet ikke at tale om spændende, fremmede frugter, grøntsager og blomster, som længe har været ukendte i Danmark.

Jeg oplever ligeledes en respekt for den danske velfærdsstat og dét, at alle må bidrage gennem diverse skatter og afgifter. Desværre oplever jeg også, hvordan staten med sit komplicerede afgiftssystem og unødvendige administrationskrav spænder ben og gør det vanskeligt for både danskere og især nydanskere at handle efter loven.

Det gælder i særdeleshed den omdiskuterede nøddeafgift, som regeringen nu endelig vil give dødsstødet. Tak for det.

Et farvel til en ekstremt kompliceret nøddeafgift, som kræver store administrations­omkostninger, vil nu frigive vigtige ressourcer. Nøddehandlerne skal ikke længere spilde tid på at måle, veje og vurdere, om nødderne er med eller uden skal, afhindet, hakket eller knust, saltet eller ristet.

At forenkle og fjerne unødigt bureaukrati i erhvervslivet er afgørende for at sikre vækst, innovation og måske endda vellykket integration. Derfor er det glædeligt, at regeringen også har foreslået at sætte penge af til sanering af andre punktafgifter, som er særligt administrativt tidskrævende, og som tiden er løbet fra.

Mens Saneringsudvalget rydder op i afgiftsjunglen, foreslår jeg, at regeringen lemper kravene om indberetning af data til Danmarks Statistik. I tide og utide pålægger Danmarks Statistik mig og mine lejere på Grønttorvet at rapportere om udviklingen i antal medarbejdere, udgiftsposter til IT og andre typer data, som typisk er offentligt tilgængelige i CVR-registret eller på virksomhedernes egne hjemmesider.

Jeg gyser ved tanken om, hvor meget tid vi – og tusindvis af andre danske virksom­heder – spilder på at grave disse infor­mationer frem og sende via den svarkuvert, der følger med brevet. Tænk, hvor mange penge skatteborgerne betaler til kuverter, fri­mærker og efterbehandling af alle disse breve, der sendes frem og tilbage – midt i digitaliseringens tidsalder.

Det er lovpligtigt at deltage i disse undersøgelser, så vi har ikke engang noget valg. I en verden med »big data« kunne Danmarks Statistik måske trække informationerne selv?

Hvis politikerne ønsker innovation og integration, må det være en ambition at gøre mødet med erhvervslivet så let og attraktivt som muligt.