Norden vinder digitaliseringskampen

Den enkelte nordiske virksomhed kan med den rette strategi og eksekvering blive en vinder i den fremtidige barske digitaliseringskamp.

Læs mere
Fold sammen

Vi er med stormskridt på vej over i en digital økonomi. Alt hvad der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Det har stået på i over 30 år, men tempoet øges eksponentielt.

Det går så hurtigt, at det kan være vanskeligt at fatte. Men det er afgørende at forstå, for ellers bliver man hægtet af. De analoge produkter og services erstattes eller suppleres af digitale løsninger. Fra detailhandel, restauration og skatterådgivning til bygninger og biler. Fremtidens bil er en computer med hjul. Fremtidens hus er en computer med kunstig intelligens, som også har vægge, gulve og tag.

For erhvervsledere i Danmark gik digitalisering – ifølge surveyundersøgelser – på få år (2014-2016) fra at være noget IT-afdelingen tog sig af til at være øverste strategiske prioritet for ledelsen. Men det er selvsagt ikke kun erhvervslivet, det påvirker. Det ændrer arbejdsmarkedet fundamentalt, idet ca. halvdelen af de jobs, vi kender i dag, vil være væk inden 2030 ifølge både McKinsey & Company og Oxford University.

Netop udviklingen på arbejdsmarkedet er bagrunden for, at regeringen i maj 2017 nedsatte det såkaldte disruptionråd. Digitaliseringen påvirker også den store offentlige sektor som karakteriserer Danmark og de nordiske lande, og som er en central del af økonomien. Det gælder alt fra servicering af borgere og patienter til forvaltning og undervisning.

I mange år har der været fokus på, at vi skal tænke win-win og ikke win-lose, som enkeltindivider, virksomheder og lande. Det er ofte en tankegang, der tjener os godt, om end den nuværende amerikanske præsident ikke nødvendigvis deler den opfattelse. Og faktum er, at digitaliseringen er en kamp. En hård konkurrence som vil medføre vindere og tabere.

Som i sport vil den der er bedst forberedt, har trænet mest og har det bedste udstyr – alt andet lige – også være den der klarer sig bedst. Og det vil have betydning for alle centrale økonomiske indikatorer: vækst, beskæftigelse, eksport, investeringer og konkurrenceevne.

I digitaliseringskampen står Norden til at vinde guld. For de nordiske lande er de der – samlet set – er bedst forberedt på den digitale økonomi. Og både erhvervsliv og politikere prioriterer den digitale omstilling meget højt. Nordisk Ministerråd har nedsat et ad hoc ministerråd som i perioden 2017 til 2020 skal fremme en sammenhængende og integreret digital region i Norden-Baltikum.

De nordiske lande ligger ikke nummer 1 i samtlige relevante statistikker, men altid højt. Og når det hele lægges sammen, så vinder Norden. Lad os se på nogle tal for at understrege Nordens stærke placering i verden. I internetudbredelse har de nordiske lande i mange år ligget helt i top.

Ifølge Internet World Statistics ligger Island, Danmark, Norge og Sverige i top 6 sammen med to små lande med under 70.000 indbyggere. Ifølge World Economic Forum var Singapore i 2016 det land som var bedst forberedt på den digitale økonomi, men derefter fulgte Finland som nummer 2, Sverige som nummer 3 og Norge som nummer 4. Når det gælder e-government har FN netop for 3 uger siden udråbt Danmark til at være det bedste land i verden.

Sverige er nummer 6 og Finland nummer 7. Og i EU’s digital economy and society index 2017 ligger Danmark nr. 1, Finland nr. 2 og Sverige nr. 3. Endelig er det vigtigt at have med, at de fire store nordiske lande alle er i top 15 på Bloombergs liste over mest innovative lande i verden.

Det digitale Norden, som har ambitioner om at fasholde og styrke sin globale førerposition, skaber mange muligheder for danske virksomheder i den vigtigste region i verden for dansk eksport.

I en – som følge af den demografiske udvikling – økonomisk presset offentlige sektor, ses digitale løsninger som måden at forbedre service til borgerne samtidig med, at omkostningerne reduceres. Det skaber muligheder for danske virksomheder inden for sundhed, undervisning og forvaltning og på tværs af disse områder indenfor bl.a. cloudløsninger og data/cyber-sikkerhed. Cyberangreb er digitaliseringens problematiske tvillingsøster i takt med at borgere, virksomheder og landes sårbarhed øges med den digitale udbredelse.

I den private sektor efterspørges både løsninger der kan være med til at tage kampen op mod techgiganterne fra USA i forhold til online-markedsføring og salg og indsamling og brug af data. Og i forlængelse af dette er der efterspørgsel efter løsninger i alle dele af værdikæden, der kan være med til at reducere omkostninger og øget salget.

Således kan den enkelte nordiske virksomhed – med den rette strategi og eksekvering – også blive en vinder i den fremtidige spændende, men også barske digitaliseringskamp.