Kapitalfondenes diskrete charme

Uge 45 blev en mindeværdig uge for kapitalfondene. På skærmen kunne vi følge den triste historie om røveriet mod TDC. Vi erfarede om kapitalens flugtvej ud af Danmark via Luxembourg. Og i Aalborg meldte Altor Equity Partners udsolgt, da OW fik behov for at bunkre kapital.

Travlhed i OW Bunkers hovedkontor fredag aften, hvor den nordjyske virksomhed blev erklæret konkurs. Foto: Henning Bagger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag kunne vi på TV-skærmen følge historien om TDCs sørgelige deroute. Ledelsen anført af Thorleif Krarup og Henning Dyremose solgte i 2006 selskabet til fem kapitalfonde. Det var sikkert godt for Krarup og Dyremose. Men det var skidt for TDC.

Efter blot et par måneder havde kapitalfondene tømt TDC for en egenkapital på mere end 40 milliarder kroner. Et udmarvet TDC forsømte sine investeringer; kassen var tom. Kapitalfondene har for længst solgt sig ud af selskabet.

TDC – engang Danmarks flagskib på teleområdet – er et skoleeksempel på, hvorledes kapitalfonde opererer, og selskabet er et eksempel på, hvordan det kan gå, når vi giver os markedet i vold og ophøjer shareholder value til det egentlige formål med al erhvervsvirksomhed. TDC er mere optaget af at indfri aktionærernes udbytteforventninger end kundernes ønsker om et landsdækkende mobilt netværk og hurtige bredbåndsforbindelser.

Allerede i 1997 havde staten solgt sine aktier i TDC (dengang Tele Danmark). Som den daværende finansminister, Mogens Lykketoft (S), forleden udtalte til DR, fandt man, at der var brug for et teleselskab, som kapitalmæssigt var bedre rustet! Det var opfattelsen, oplyste Lykketoft, at man havde sikret sig mod utilsigtede skatteundvigelser, men, tilføjede han, man kan altid blive klogere.

Luxembourg – villa Skattely

Kapitalfondenes skattebetaling har tidligere været omgivet af nogen mystik. Nu fik vi syn for sagn. Kapitalfondene havde snøret det danske skattevæsen. Det viser sig, at PwC, et af de store internationale revisionsselskaber, har hjulpet Luxembourg med at etablere storhertugdømmet som en nationernes Mogens Glistrup. Mod et beskedent honorar til de luxembourgske myndigheder kan multinationale virksomheder som Apple, IKEA og kapitalfondene, der ejede TDC, få hjælp til at gøre sig skattefri i værtslandet (læs Danmark).

PwC hævder, at arrangementet er fuldt lovligt. Det skal såmænd nok passe. (Glistrup mente i øvrigt det samme). Men det er moralsk angribeligt. Vi lever i en tid, hvor virksomheder med respekt for sig selv – men ikke nødvendigvis for andre – skilter med Good Corporate Governance og Corporate Social Responsibility. Mange kunne uden skade lægge de højstemte tirader til side og i stedet forsøge sig med noget så gammeldags som ordentlighed. Og det gælder også for revisionsselskaberne.

Endnu før vi havde haft lejlighed til at studere de lækkede skattelister fra Luxembourg, var vor mand i Bruxelles, Jeppe Kofod, MEP, og skatteministeren, Benny Bomstærk, klar med stærke fordømmelser. Stakkels Jean-Claude Juncker; han ved ikke, hvem han er oppe imod.

Det er beskæmmende, at myndighederne så længe har vendt ryggen til den såkaldte skattefinte i Luxembourg. Først når den fjerde statsmagt tager sagen op, sker der noget. At man i Luxembourg kan noget med skat, har vi længe vidst. Men nu kom der navn på. I øvrigt synes især de beskedne honorarer til de hjælpsomme myndigheder i Luxembourg at have stimuleret forargelsen.

Kom med om bord

Vi skulle 5. november komme til at høre mere om kapitalfonde. Den svenske kapitalfond Altor, der siden august 2007 havde ejet OW Bunker, førte i marts 2014 selskabet på børsen. Altor, der solgte 58 pct. af aktiekapitalen, kunne stikke tre milliarder kroner i lommen. Markedet – der var den igen – tillagde OW Bunker, der køber og sælger olie, en værdi på mere end fire gange den bogførte egenkapital. Investorerne havde sandelig selv budt sig til.

Sent onsdag aften meddelte OW Bunker, at koncernen var blevet bedraget for 125 millioner dollar, og at man siden 23. oktober havde tabt yderligere 150 millioner dollar som følge af en mangelfuld risikoafdækning. Det blev en lang nat i Aalborg. Men tidligt torsdag morgen måtte OW Bunker efter blot syv måneder på børsen søge ly i skifteretten.

Altor tager gevinsten hjem

Angiveligt ville de udenlandske banker ikke være med længere. Set fra sidelinjen er det svært at forstå, at det skulle gå så galt. Nok er egenkapitalen, der for en måned siden blev bogført til 255 millioner dollar, tabt. Men 92 pct. af OW Bunkers aktiver er omsætningsaktiver. Det måtte dog være muligt at forholde sig til risikoen.

Altor trak i marts tre milliarder kroner ud af investeringen i OW Bunker. Mon ikke Altor kunne have sikret OW Bunker mod et sammenbrud, såfremt fonden, helt eller delvist, havde bragt beløbet i spil igen. Men det skal såmænd nok vise sig at være vanskeliggjort af det aftalekompleks, der regulerer investorernes deltagelse i fonden.

Tilbage står, om kapitalfonde – navnlig lukkede fonde – kan forventes at udfylde rollen som ansvarlig hovedaktionær, når en investering truer med at køre af sporet. Om kapitalfonde har et problem med omdømmet, så er det ikke blevet mindre efter tilfældet OW Bunker.