Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De to kandidater er relativt unge, Voetmann 31 år og Klougart 25 år, og Jens Andersen overvejer - idet han citerer den lige så undrende litteraturkommentator på Kristeligt Dagblad, Anders Juhl Rasmussen - om den danske komité, der står bag nomineringerne, udøver en slags skjult litteraturpolitik, idet man »tilsyneladende ønsker at fremhæve unge forfattere på bekostning af deres ældre kolleger«.
Og så nævner Jens Andersen den danske udvælgelseskomité: »digteren Asger Schnack, litteraturkritikeren Lilian Munk Rösing og forfatteren Sven Holm«.
Det er rigtigt, at jeg på papiret er medlem af komitéen, men jeg medvirker som suppleant, og Schnack og Rösing har (stik imod arbejdsgangen i den forrige komité) ikke ønsket at inddrage mig, hverken i deres overvejelser eller deres beslutninger.
Jeg måtte til og med ringe til Stockholm for at få at vide, hvem de danske kandidater var, og jeg må tilstå, at jeg blev lige så forundret som Andersen og Juhl Rasmussen, da jeg fik navnene læst op i telefonen.
Nordisk Råds Litteraturpris er den største litteraturpris i Norden. Både på grund af de 350.000 danske kroner, der følger med, og på grund af den opmærksomhed, som prisuddelingerne plejer at udløse - men også på grund af den række af helt fremragende nordiske forfattere, der har modtaget prisen igennem de mange år, den har eksisteret.
Med et snuptag kan valget af de to, ganske vist dygtige og talentfulde, men spinkle danske bøger sende betydningen af denne pris i frit fald, både i publikums og den litterære verdens.