Når teenagere vokser, sker det gerne i nogle ryk, som kan give sig temmelig uharmoniske udtryk: Arme og ben bliver underligt lange i forhold til kroppen, ansigtet skæmmes af bumser, og temperamenterne koger op. Men efter en tid indtræder harmonien; de bliver voksne.
Måske vil det gå ligesådan med de af EUs nye medlemslande i Østeuropa, som i disse år slider med økonomier i voldsom ubalance. Arbejdsløsheden er høj, og der er store underskud både på betalingsbalancer og de offentlige budgetter.
Måske er ubalancer ganske simpelt uundgåelige i økonomier, der vokser så hurtigt som de østeuropæiske landes; Estland har for eksempel på ti år ikke mindre end fordoblet sin økonomi.
Men i nogle af landene har ubalancerne nået bekymrende niveauer. Det gælder især Letland, som har et betalingsbalanceunderskud på 21 procent af bruttonationalproduktet det er knap det femdobbelte af, hvad Danmark havde, da vi stod på randen af afgrunden og lønninger, der stiger med tocifrede tal.
Erfaringerne fra Ungarn viser, at den manglende styring også kan true den politiske stabilitet. Derfor bør EU aflægge den diplomatiske tone og opfordre til reformer, herunder begrænsning af de offentlige udgifter, mens tid er. Brændstoffet bag østlandenes voldsomme vækst er til dels det historisk lave renteniveau, og det er ikke et brændstof, som man kan forudsætte vil være til stede til evig tid.
