Skatterådgivning trænger til et eftersyn

Det er ikke underligt, hvis den danske befolkning sidder temmeligt forvirrede tilbage efter DR’s fire dokumentarudsendelser under titlen »I Skattely.« Hvad er op, og hvad er ned - og står det virkelig så grelt til?

Foto: Casper Christoffersen. Langt, langt de fleste seere vil givetvis sidde tilbage med en harme og en vrede mod eliten i rådgivningsfirmaerne for at snyde på skattevægten.
Læs mere
Fold sammen

Langt, langt de fleste seere vil givetvis sidde tilbage med en harme og en vrede mod eliten i rådgivningsfirmaerne for at snyde på skattevægten. Mand og mand i mellem vil det lyde, at er man bare rig nok og kan købe de rigtige rådgivere, så kan man også undgå den høje danske skat. Hokus-pokus.

De pågældende rådgivningsfirmaer, som er sat under anklage og famlende forsøger at tage til genmæle, vil derimod føle sig kørt over af en damptromle. Mest af alt ligner det en rådgiverbranche (revisorer, advokater og bankfolk), som efter de fire udsendelser har fået så alvorligt et gok i imagenøden, at branchen mere eller mindre er kastet ud i kaos. Den fjerde og sidste udsendelse blev sendt mandag aften. Ingen tvivl om, at DR har sat et overordentligt væsentligt tema på dagsordenen.

Debatten om skatteflugt er ikke bare et dansk fænomen, men et af de vigtigste temaer på den globale, politiske dagsorden lige nu. Politikerne vil stå i kø for - i generelle termer forstås - at understrege, hvor vigtigt det er at komme den ulovlige og uetiske del af skatteflugten til livs. Ingen kan være uenig i det, men i den ophedede debat risikerer nuancerne at gå tabt, og de selvsamme politikere glemmer også, at de ikke har kunnet blive enige om særligt meget på den internationale lovgivningsfront for at imødegå skatteflugten.

Baggrunden for den voldsomme stigning i skattespekulation og skattearbitrage landene imellem skal ses i lyset af, at globaliseringen i de seneste et-to årtier er løbet langt stærkere end en tilsvarende global regulering med international skattelovning. Pengene flyder lystigt fra land til land og fra kontinent til kontinent, mens skattelovgivningen og -kontrollen fortsat er national. Det giver rum for kreative rådgivere.

Styrken ved DR-dokumentarerne er, at det hele er blevet meget konkret, beløbene er forståelige, der er rigtige mennesker involveret og præsentationerne er forenklede. Ulempen er, at de angrebne (rådgiverne) har været udsat for skjult kamera, og at DR har klippet angiveligt adskillige timer ned til blot få minutter i de enkelte udsendelser. Skjult kamera skal håndteres med meget, meget stor forsigtighed, men set udefra synes det noget nært umuligt at få disse historier og disse udsagn frem uden brug af skjult kamera. Som tidligere skrevet ville DR dog stå sig ved at udlevere de 11 timers råbånd i Jyske Bank-sagen, så offentligheden selv kan bedømme det samlede billede.

Fire virksomheder har været i gabestokken. Først advokatfirmaet Rønne & Lundgren i Tuborg Nord i København, så Jyske Bank, og senest det store revisionsfirma Ernst & Young samt et af landet største advokatfirmaet Bech-Bruun. Både Rønne & Lundgren, Ernst & Young samt Bech-Bruun har lynhurtigt affære, lagt sig ned og skilt sig af med de partnere, som optrådte i DR’s udsendelser. Kun Jyske Bank har afvist at have gjort noget forkert. De tre førstnævnte erkender således en alvorlig brist eller to i forretningen.

Bech-Bruun famler sig noget frem i blinde. På den ene side beskylder de DR’s fremstilling for at være »groft manipulerende.« Og på den anden side tager de konsekvensen og smider den pågældende partner i firmaet, som har rådgivet i DR-udsendelsen, ud. Det er svært at se en linje i de beslutninger, svært at se og svært at tro på, at den nu afsatte partner er ene om at have bevæget sig ud over kanten af den gode forretningsetik hos Bech-Bruun. Det sætter fokus på miljøet generelt i denne branche, nemlig om etikken nu også er, som den er beskrevet i de interne kodeks. Det er galt med kulturen, hvis iveren efter at få nye, formuende kunder i butikken totalt overskygger det fine etiske kodeks, der er indrammet på væggen.

Noget tyder på, at den danske finansielle rådgiverbranche står med et meget alvorligt troværdighedsproblem. Både eksternt og internt. Internt med at uddanne sine medarbejdere (og angiveligt også partnerne) til at tage de nedskrevne forretningsgange alvorligt, måske en justering af de interne incitamentsordninger og eksternt med at overbevise omverdenen om, at tingene foregår ordentligt og redeligt i både revisions-, advokat- og bankbranchen.