Når den store investor går ned

Fra den ene dag til den anden mistede en stribe virksomheder al troværdighed og adgang til kapital, alene fordi de var en del af det investeringsselskab, der også havde IT Factory i sin portefølje. De blev et kedeligt ­eksempel på, hvor galt det kan gå for en virksomhed, når investoren bliver ramt af en krise. Og nu rumler det igen faretruende på de finansielle markeder, og flere firmaer er i farezonen for at gå i graven på grund af deres familierelationer.