Lav rente tvinger danskerne ud i større risici

Det er ikke længere en indbringende forretning at lade pengene hvile på bankbogen. Vil man tjene penge, er man nødt til at tage større risici, lyder det fra flere økonomer.

Tre af landets erfarne økonomer er enige om, at danskere med minimum 200.000 kroner på bankbogen bør investere sine penge i en kombination af obligationer og aktier. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Glem alt om at sætte alle dine penge ind på bankkontoen, hvis du drømmer om at skabe profit i disse år. For med en rente så lav, at nationalbankdirektør Lars Rohde nærmest sætter historisk limborekord, hvis rentestangen sænkes yderligere, er danskerne nødt til at tage større risici end normalt, hvis de vil sikre sig et rimeligt realt afkast.

Som et alternativ til bankbogen vælger private som regel at sætte penge i aktier eller obligationer. Investerer man i aktier, har man i perioden 1950 til 2013 gennemsnitligt fået et årligt afkast på 7,2 procent, mens den korte rente, som man typisk får i banken, har givet 1,4 procent pr. år. Over en tiårig periode vil man således næsten have fordoblet sin formue ved køb af aktier, mens formuen kun vil være vokset med 17 procent ved placering i en kort rente.

Det viser beregninger, som cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard har foretaget på baggrund af data fra det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 og den amerikanske centralbank, der følges tæt af det danske marked.

»Vi står i en helt speciel situation, hvor vi ikke kan se den korte rente give nogen særlig forrentning i de kommende år. Man er næsten sikker på, at ens penge bliver udhulet i værdi, hvis man bare lader dem stå på bankbogen. Vil man have muligheden for at få afkast af sin formue i disse tider, er man nødt til at løbe en større risiko. Og det viser alle beregninger, at man historisk som regel bliver belønnet for at gøre, hvis man har en vis tidshorisont,« siger Lone Kjærgaard.

Obligationer og aktier er vejen frem

Også professor ved CBS Jesper Rangvid, der er ekspert i økonomi og den finansielle sektor, bekræfter, at den lave nominelle rente lokker profitsøgende danskere ud i mere risikable investeringer, og at den samtidig har gjort det sværere at være investor.

»Når renterne er så lave, trækker det i retning af, at man skal løbe endnu mere risiko for at få et rimeligt afkast. Der er ikke nogen nem vej til penge i det her miljø, men renteniveauet har alt andet lige gjort det sværere at tjene penge som investor. Det kræver, at man bliver nødt til at bruge mere tid og i højere grad undersøge, hvilke risici man påtager sig,« siger han.

For at finde ud af, hvordan danskerne bedst optimerer deres formuer til den nye lavrentevirkelighed, har Berlingske Business været i dialog med tre af landets erfarne økonomer, som alle er enige om, at danskere med minimum 200.000 kroner på bank-bogen bør investere sine penge i en kombination af obligationer og aktier. Samtidig lyder anbefalingen, at danskerne bør sprede sine aktier og tænke ud over virksomheder som for eksempel Carlsberg og Vestas.

»Danskerne er for tilbøjelige til at købe de aktier, men der er ikke meget spredning i kun at være på et lille marked, som det danske. OW Bunker er forhåbentligt et skrækeksempel på, at man ikke skal sætte alle sine penge ét sted. I stedet skal man sprede sin risiko ved for eksempel at have aktier i Brasilien, mange i USA og Europa samt en lille andel danske aktier,« siger Lone Kjærgaard.

Michael Møller, der er professor ved CBS og medlem af Nationalbankens bestyrelse, mener dog, at man skal passe på med at oversælge argumentet for at købe aktier, når renten er lav, da det forventede fremtidige afkast af aktier sandsynligvis også er faldet som følge af rentefaldet.

Omvendt skal man heller ikke lade sig skræmme væk fra aktier som følge af de høje kurser, sådan som nogle gør.

»At købe aktier er som at være 90, det er ikke så dårligt i forhold til alternativet,« siger Michael Møller.

Teorien tilsiger, at aktier må forventes at give mere end obligationer. Der er med andre ord ikke nogen grund til at ændre på den fordeling på aktier og obligationer, man hidtil har haft.

Udviklingen har dog betydet, at bankindskud er blevet mere attraktivt i forhold til at eje obligationer.

»Tidligere kunne man være sikker på, at obligationer gav mere end bankindskud, men det er ikke længere tilfældet,« siger Michael Møller.

Is i maven

Økonomerne understreger dog, at det langtfra er nogen gavebod at handle aktier, og at man skal være villig til at påtage sig en risiko. Købte en investor eksempelvis for en halv million kroner aktier i 2008, inden Lehman Brothers krakkede, tabte han i gennemsnit 20,8 procent.

Året efter steg samme andel af aktier dog med 22,8 procent, og derfor handler det ifølge Lone Kjærgaard om at have is i maven, når et lignende fald opstår igen.

»Mange private investorer ryger ofte i den faldgrube, at de begynder at sælge ud, når de kan se, at de har tabt over 100.000 kroner på et år. Der skal man i stedet være professionel og lade være med at ryste på hånden – faktisk skal man købe endnu flere aktier til ens portefølje. Og ja – det koster tid og penge at investere, men det giver også et langt højere afkast. Skal formuen yngle, skal det ske andre steder end på bankbogen.«