Iranskfødte Nazaneen Pourkavoos (53), bulgarske Krum Kafedzhiyski (33) og Florian Anders Föger fra Østrig (31) går nok ikke lige rundt i Måløv uden for den storkøbehavnske bygrænse og tænker på det. Men de udgør et af de internationale forskerteam, som bor og arbejder i Danmark, og som arbejdsgiveren Novo Nordisk - og også den danske regering, økonomer og vismænd - har så store forhåbninger til. For de er hentet til Danmark, fordi de skal udvikle nogle af de mange produkter, der kan sikre Novo - og hele samfundet - innovation, nye produkter og dermed vækst.

De har alle en farmaceutisk baggrund, og tilfældigheder har bragt dem sammen, men de har nu det klare mål inden for en tidsgrænse på ti år at udvikle insulin, som de mange - og det voldsomt stigende antal - sukkersygepatienter kan tage i form af en pille. I dag må det gøres med en sprøjte, men den virksomhed, der kommer først med insulinpillen, har et gyldnet marked.

Det er også en af grundene til, at de kan arbejde på den såkaldte forskerordning, hvilket vil sige, at de kan nøjes med at betale 25 procent i skat i tre år.

Lederen af teamet, den 31-årige Florian Anders Föger, har nu været hos Novo Nordisk i fire år, så han betaler almindelig dansk skat, men det bekymrer ham nu ikke så meget, for efter de tre år blev han udnævnt til leder for teamet, som er en del af en større forskergruppe på ti, og den udfordring holder ham i Måløv.

»Oprindeligt var det også jobindholdet, det fik mig til at søge stillingen. Det ville have været underordnet, hvor virksomheden havde ligget, jeg havde søgt stillingen alligevel. Men jeg sætter stor pris på det internationale miljø med kolleger fra forskellige kulturer. Vi lærer meget fra hinanden,« siger Florian Anders Föger.

De tre forskere kan ikke rigtig forklare, hvem der præcis gør hvad i den noget komplicerede proces med at få insulin over i pilleform. Enzymer i spyt og i maven gør det svært at ramme den samme effekt og sikkerhed, som i den insulin, man sprøjter direkte ind under huden. Derfor kan deres arbejde bedst forklares med, at det er en lang række prøv-og-fejl forsøg, der så en dag forhåbentlig lykkes, som de siger. De får så at sige leveret en portion molekyler ovre fra »molekyle-kollegerne« med jævne mellemrum, og så tager de ellers fat på at omforme dem.

Inspirerer hinanden

Selv om Nazaneen Pourkavoos er født i Iran, har hun boet i Pennsylvania i USA det meste af sit liv. Hun arbejdede for andre medicinalvirksomheder som Merck og Pfizer, inden hun kom til Novo som en del af forsketeamet. Hun beskæftigede sig i forvejen med, hvordan medicin kan tages i pilleform og fandt opslaget fra Novo på nettet:

»Det er det, der interesserer mig, og vi inspirerer hinanden meget og arbejder meget sammen for at nå målet. Det er et plus, at koncernsproget er engelsk, men det betyder ikke noget, at Novo Nordisk ligger i Danmark. Det er det, jeg beskæftiger mig med, der er afgørende,« siger hun.

Den lange tidshorisont i projektet gør, at det ikke nødvendigvis er de samme tre forskere, der gør opgaven færdig, når man når dertil.

Krum Kafedzhiyski arbejder under forskerordningen i dag, men ved endnu ikke, om han vil forsætte i Novo Nordisk efter de tre år, hvis han så skal betale fuld skat. Han er født i Bulgariens hovedstad Sofia, fik sin Master-grad i Belgien og arbejdede hos det amerikanske Quintiles i Bulgarien, inden han kom til Novo Nordisk i 2008.

Halvdelen af de forskere, der hidtil er kommet til Novo Nordisk på den treårige forskerordning, som nu er på vej til at blive udvidet til fem år, har forladt virksomheden, når de tre år udløb.

»Jeg ved ikke, hvad der vil ske til den tid. Men det, jeg beskæftiger mig med nu, har førsteprioritet, og det kan skatten ikke ændre ved,« siger han.