En amerikansk bank er krakket og schweiziske Credit Suisse har været nødt til at få en hjælpende hånd til mange milliarder. Det har nok jaget en skræk i livet på mange danskere, men selvom banksektoren vakler er der ikke tale om starten på en ny finanskrise. Den største udfordring for den internationale økonomi ligger stadig et helt andet sted.

Sådan lyder det fra de rige landes samarbejdsorgan OECD, der netop har sendt en ny opdateret analyse af den internationale økonomi på gaden.

Heri laver OECD en mindre opjustering af udsigterne for væksten i år fra 2,2 procent til 2,6 procent. Det bliver kaldt et skrøbeligt opsving, som stammer fra fald i energi- og fødevarepriserne og stigende tillid i virksomhederne.

OECDs fungerende cheføkonom Álvaro Pereira fremhæver, at de lysere udsigter betyder, at pengepolitikken »skal forblive restriktiv, indtil der er klare tegn på, at det underliggende inflationspres sænkes varigt«.

Det sker, selvom Silicon Valley Bank gik ned i sidste uge og de voldsomme problemer for Credit Suisses.

Det kaos bør centralbankerne ikke reagere på, mener Álvaro Pereira.

»Vi står stadig over for en situation, hvor inflationen er den største bekymring. Hvis du ser på mange dele af verden, er inflationen blevet mere udbredt,« siger han ifølge Bloomberg til Financial Times.

Han bemærker, at det store problem er, at selvom de overordnede renter er blevet hævet, forbliver kerneinflationen ubehageligt høj. Det vil sige, at de stigende renter stadig ikke har gjort sit arbejde med at få bragt inflationen ned.

Der er en risiko

I rapporten understreger OECD tre ting i forhold til den økonomiske politik. Pengepolitikken skal forblive stram også ind i 2024, fordi det stramme arbejdsmarkedet gør, at der fortsat er risiko for en løn- og prisspiral i flere lande.

Herudover fremhæver den Paris-baserede organisation, at mange lande har iværksat brede hjælpepakker for at beskytte virksomheder og forbrugere mod de stigende energipriser. De pakker skal nu udfases og man skal nøjes med at lave målrettet hjælp til grupper, hvor der er behov.

Det sidste er, at OECD gerne ser, at de enkelte lande sætter gang i initiativer, som kan hæve produktiviteten. Udviklingen i produktiviteten har haltet lidt for meget i en række år, mener organisationen. Fremgangen i produktiviteten er afgørende for, hvor meget økonomisk vækst, vi kan få på længere sigt.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, kalder rapporten fra OECD forholdsvis optimistisk.

Han fremhæver i en kommentar til rapporten, at opjusteringen skyldes, at der er kommet en række overraskende stærke nøgletal her i starten af 2023. Det har forbedret vækstudsigterne i særligt USA, Europa og Kina.

»Særligt arbejdsmarkedet har udviklet sig robust, samtidig med at forbruger- og erhvervstilliden generelt er blevet forbedret. En fremgang, der formentlig skal ses i sammenhæng med det tydelige fald i de globale energipriser,« fremhæver Tore Stamer.

Han påpeger, at OECD også ser en risiko i de stigende renter, der kan være med til at hæmme den økonomiske vækst og presse banksektoren og boligmarkedet i en række lande, hvor de står svagt.

»Det er bestemt en risiko, man skal tage alvorligt. Når det er sagt, så er der tale om en risiko. Den nuværende inflationskrise er derimod meget nærværende og bør derfor også fortsat have førsteprioritet i fastsættelsen af den økonomisk politik,« skriver Tore Stramer.