Finansministeriet har undervurderet dansk økonomi siden 2010

Skiftende danske finansministre kan have holdt dansk økonomi i unødigt stramme tøjler i årene, siden den økonomiske krise ramte Danmark i 2008, skriver Altinget.

Arkivfoto af finansminister Kristian Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

År efter år har Finansministeriet forudset markante milliardunderskud på de offentlige finanser. Og år efter år har virkeligheden vist sig væsentligt mere gunstig, når året er omme, og indtægter og udgifter føres til regnskab.

Siden 2010 er der i snit hvert år kommet 40 milliarder kroner mere i kassen, end Finansministeriet forudsagde ved årets begyndelse, viser Altingets beregninger.

Samlet har ministeriet fra 2010 til og med 2017 undervurderet balancen mellem udgifter og indtægter med knap 320 milliarder kroner.

»Man må virkelig undre sig over, at fejlskønnene tilsyneladende sker systematisk. Set i bakspejlet kan det have haft nærmest katastrofale virkninger i årene lige efter finanskrisen, hvor man kom til at føre en alt for stram politik,« siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, til Altinget.

Han peger på, at skønnet er blandt de centrale nøgletal for den økonomiske situation i Danmark. Finansministeriets fejlskøn har ifølge Bo Sandberg dermed bidraget med et indtryk af, at økonomien var mere dystert, end den var.

»Og det kan have trukket genopretningen efter den økonomiske krise i unødigt langdrag,« lyder det.

Den vurdering deler Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F: "Man kan godt have en mistanke om, at Finansministeriet er lidt for forsigtige i deres skøn for at indgyde en stemning af, at der er behov for mådehold. Det er jo dem, der sidder på kassen," siger han til Altinget.

Pelle Dragsted ser det som et udtryk for, at Finansministeriet foretrækker »et meget konservativt skøn«, og at der er brugt færre penge i det offentligt, end man havde budgetteret med:

»Efter indførelsen af budgetloven og dens drakoniske sanktioner, har man jo nogle år set underforbrug på over 10 milliarder kroner. Og det har virkeligt været med til at forlænge krisen, fordi det både har betydet færre ansatte til velfærden, højere arbejdsløshed og mindre privat efterspørgsel,« siger Pelle Dragsted til Altinget.

Finansminister Kristian Jensen (V) hæfter sig ved, at hans ministerium kan forklare den enkelte års fravigelse konkret fra år til år. Men han medgiver, at det er svært at forudse bundlinjen for de offentlige finanser.

»Det er netop derfor, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra den strukturelle offentlige saldo, der i modsætning til den faktiske saldo ikke bliver påvirket af konjunktursituationen og svingende indtægtsposter,« skriver Kristian Jensen i en mail til Altinget.

/ritzau/FINANS