Draghi: Bredt funderet vækst kræver stadig tålmodighed

Læs mere
Fold sammen

Væksten er nu bredt funderet på tværs af lande og sektorer i eurozonen, men inflationen udvikler sig kun moderat, og det kræver tålmodighed og indblanding, før det manifesterer sig.

Det siger chefen for den europæiske centralbank, Mario Draghi, ved en høring i Europa-Parlamentets økonomiske udvalg.

- Den økonomiske vækst er nu fast og bredt funderet over eurolandene og sektorer, men målene for underliggende inflation har kun reageret moderat de sidste måneder, så vi bliver nødt til at være tålmodige og vedvarende.

- Vi bliver mere sikre på, at inflationen til sidst vil være på linje med vores mål, men vi ved også, at der stadig er behov for en substantiel grad af indblanding, før den opadgående inflation manifesterer sig, siger Mario Draghi.

Ifølge centralbankchefen vil banken senere i år beslutte sig for en pengepolitik, der passer til eurolandenes økonomiske situation.

- Senere i år vil vi beslutte os for en rekalibrering af vores pengepolitiske instrumenter, som indeholder den grad af monetær support, som eurozonen stadig har brug for, siger Mario Draghi.

/ritzau/FINANS