Der bliver flere ledige stillinger i Danmark

Flere og flere job står åbne i Danmark. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Arkivfoto. Flere og flere job står åbne i Danmark. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Læs mere
Fold sammen

Antallet af ledige stillinger i Danmark er steget i tredje kvartal. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

I faktiske tal steg antallet af ledige stillinger med 500 til 30.000 i tredje kvartal, der dækker over perioden fra juli til og med september.

Andelen af ledige stillinger af den samlede mængde i Danmark endte dermed på 1,8 procent, hvilket er på niveau med det første halve år.

- Hovedstaden havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger på 2,2 procent, mens Region Syddanmark havde en andel på 1,6 procent i tredje kvartal 2016.

- I Region Nordjylland var andelen af ledige stillinger uændret på 1,0 procent, og hermed havde regionen den laveste andel af ledige stillinger, skriver Danmarks Statistik.