Enhedslisten fremlægger model for 30 timers arbejdsuge

Økonomer roser partiet for at bruge anerkendte regnemetoder. Fremtidig lønfremgang veksles til mere fritid.

Foto: Henning Bagger. Arkivfoto. Enhedslisten har lavet et regnestykke, der viser, hvordan vi får råd til en 30 timers arbejdsuge.
Læs mere
Fold sammen

Enhedslisten har lavet et regnestykke, der viser, hvordan vi får råd til en 30 timers arbejdsuge.

Partiets økonomiske model er baseret på anerkendte regnemetoder, der viser, hvordan lønmodtagerne ved fremtidige overenskomstforhandlinger vil kunne veksle højere løn til kortere arbejdstid.

Det skriver Information fredag.

- Vi vil gerne diskutere, hvordan vi investerer i andre værdier end ensporet økonomisk vækst. Vi har tusindvis, der gerne vil i arbejde, men ikke har et, siger partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, til avisen om udspillet "Tid til mere - job til flere".

- Samtidig har vi et arbejdsmarked, hvor flere bliver ramt af sygdom, stress og nedslidning eller ikke kan få familielivet til at hænge sammen.

Enhedslisten foreslår at indfase modellen over 21 år. Den indebærer, at folk på arbejdsmarkedet kan bevare både deres nuværende velstand og serviceniveauet i den offentlige sektor.

Det skal ske gennem en gradvis sænkning af arbejdstiden, der finansieres gennem produktivitetsforbedringer, så lønmodtagerne gennem årlige overenskomstforhandlinger kan veksle lønfremgang til mere fritid.

Information har fremlagt modellen for flere økonomer, som roser Enhedslisten.

- Enhedslisten viser gode takter i dele af deres notat, fordi de træder ind på en økonomisk bane, hvor vi bruger de samme modeller, siger Jens Hauch, cheføkonom i Kraka, til avisen.

Omvendt kritiserer han blandt andet, at Enhedslisten indregner gevinster ved mindre sygefravær og undlader at tage stilling til omkostninger ved flaskehalse og lønpres.

Information har også bedt Bo Sandemann Ramussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, om at læse Enhedslistens 20 siders oplæg.

Bo Sandemann Rasmussen siger god for modellen, men fremhæver i lighed med Jens Hauch fra Kraka, at en af konsekvenserne vil være, at der skal skæres ned på det offentlige forbrug.