Dansk økonomi overrasker en smule

Den økonomiske vækst herhjemme var i første kvartal en lille tand bedre end ventet. Men udviklingen er svag og også svagere end i de fleste eurolande. Både eksporten og forbruget er faldet.

Foto: Kasper Palsnov.
Læs mere
Fold sammen

Dansk økonomi målt på bruttonationalproduktet voksede med bare 0,2 procent fra første til andet kvartal i år. Det er en kun lille og mindre fremgang, som dog lidt bedre end end den nulvækst, som flere havde ventet.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Samlet har der nu været en positiv vækst herhjemme otte kvartaler i træk. Det er en af de længste periode med vækst i mange år.

Men den danske vækst er i den lave ende i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. USA's BNP voksede 0,6 procent i andet kvartal, mens væksten i hele EU var på 0,4 procent.

Der var små positive bidrag investeringerne, men ellers faldt både eksporten og det private forbrug. Privatforbruget dykkede med så meget som 0,5 procent i andet kvartal, mens eksporten dykkede 2,2 procent.

»Man kan ikke kalde dette for gode tal for dansk økonomi - de var blot lidt bedre end frygtet. Beskæftigelsen steg dog med knap 7.000 personer, hvilket var lidt bedre end vi havde ventet,« siger cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank i en kommentar til tallene.

Han tilføjer, at der der kun er to perioder med tilsvarende lang eller længere ubrudt vækst i perioden siden 1990. Den ene periode var fra 3. kvartal 1998 til 4. kvartal 2000 den anden var fra 3. kvartal 1995 til 2. kvartal 1997.

»Under overophedningen i perioden 2004 til 2007 havde vi faktisk ikke på noget tidspunkt mere end syv kvartaler i træk med fremgang i økonomien, da BNP faldt marginalt i starten af 2005,« siger Steen Bocian.

Chefkonsulent Fredserik I. Pedersen fra AE-rådet vurderer, at der er gode forudsætninger for fremgang i dansk økonomi i den kommende tid.

»Der er nemlig masser af opsparede penge i dansk økonomi og væksten i Europa tegner stærkere end set længe. Med mindre der kommer ny international uro med realøkonomiske effekter, er det vores vurdering, at vi får fortsat fremgang i den sidste halvdel af i år, så opsvinget lever endnu,« siger han.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos kalder det »bekymrende,« at det private forbrug er faldetr.

»Forbruget fylder halvdelen af BNP, så hvis det private forbrug står stille, så hæmmer det væksten. Men forhåbentlig vil den stigende beskæftigelse, bedre realløn og mere positive forventninger til fremtiden medføre, at husholdningerne fremadrettet finder det fornuftigt at øge forbruget,« siger han.

I hele årets førrste halvdel sted BNP med 1,7 procent i forhold til samme periode sidste år.

Der er stor usikkerheden om de første tal for BNP-væksten, der let lan svinge 0,5 procentpoint op og ned senere.