Dansk økonomi inde i det hidtil mest skæve opsving

De vellønnede familier i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte kommuner er dem, som har fået mest ud af det igangværende opsving. Deres disponible indkomster er steget med over 25 pct. de seneste ti år.

De seneste ti år har givet en pæn fremgang i den disponible indkomst for de familier med de højeste indkomster. Derimod har de familier med de laveste indkomster haft en nedgang i deres indkomst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Topskatten er ikke fjernet, men det er alligevel de mest vellønnede danskere, som løber med de største gevinster i det nuværende opsving. Målt på disponibel indkomst er det igangværende opsving det historisk mest skæve.

Bedst ser det ud for familierne i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København. De har haft landets procentvise største fremgang i deres disponible indkomst i opsvinget. På de næste pladser kommer de mest vellønnede familier i Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune.

Blandt de jyske kommuner er det de vellønnede familier i Aalborg, som har haft den største procentvise fremgang i deres disponible indkomst. Aalborg kommer lige et mulehår foran Aarhus.

Den disponible indkomst er det beløb, en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt.

Socialdemokraterne mener, at man fra Folketingets side skal vedtage lovgivning, så »udviklingen ikke løber løbsk«. Regeringen afviser, at gevinsterne i det her opsving er skævt fordelt.

Det er Danmarks Statistik, der har set på udviklingen i indkomsterne for de danske familier. Tallene viser, at de danske familier med de ti pct. højeste indkomster har haft en fremgang i deres indkomst på 18 pct. i årene fra 2007 til 2017. Det står i skærende kontrast til de ti pct. med de laveste indkomster, som i den samme periode har haft en nedgang i deres disponible indkomst.

»Det er selvsagt bemærkelsesværdigt, at de laveste indkomstgrupper tilsyneladende ikke har taget del i de sidste ti års tydelige indkomstopsving i dansk økonomi,« siger cheføkonom Tore Stramer, Nykredit.

»Det er en udvikling, vi ikke har set tidligere. Der er meget, der tyder på, at det nuværende opsving har været ekstraordinært skævt,« konstaterer han.

Flere årsager

Rent geografisk er der naturligt nok også stor forskel på, hvor meget familierne har fået ud af opsvinget. De generelt vellønnede familier i Lyngby-Taarbæk Kommune har haft en fremgang i deres disponible indkomst i de sidste ti år på 28,7 pct. I Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune har der været en fremgang på henholdsvis 27,3 pct. og 27 pct.

I Københavns Kommune har der tilsvarende været et plus på 25,3 pct. for de mest vellønnede familier. De dårligst stillede familier i hovedstaden har haft en nedgang i deres disponible indkomst på 1,5 pct. i de sidste ti år.

Nykredit fremhæver, at der er flere forklaringer på, at uligheden i indkomsterne er øget. Indkomsten for de lavest lønnede er påvirket af, at der er kommet flere studerende efter finanskrisen.

Når man er studerende har man midlertidigt en meget lavindkomst, men det er i sig selv ikke noget problem, da det må antages, at de studerende får en pæn stigning i deres indkomst, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Herudover er der kommet mange flygtninge og indvandrere til, der står uden for arbejdsmarkedet.

Et andet forhold, som har øget uligheden er aktieformuen. Den er blevet mere skævt fordelt over de seneste ti år. Der er flere af de mest vellønnede, som ejer aktier, og derved får de direkte del i de senere års betydelige udbyttebetalinger og kursstigninger.

»Dertil kommer, at de seneste års rentefald særligt har givet en besparelse til boligejerne, der typisk tilhører de ovre indkomstgrupper,« siger Tore Stramer.

Artiklen fortsætter under grafiken.

Gode reformer

I tallene fra Danmarks Statistik kan man ligeledes se på udviklingen i de disponible indkomster i årene fra 1987 til 1997 og i årene fra 1997 til 2007. I begge perioder havde lavindkomstgrupperne en fremgang i deres disponible indkomst på over ti pct. De mest vellønnede familier havde i de to årtier også en bedre fremgang i deres indkomst, end det er tilfældet fra 2007 til 2017.

I den liberale tænketank Cepos fremhæver cheføkonom Mads Lundby Hansen, at det er afgørende at se på årsagerne til, at forskellen i indkomsterne er større i det her opsving end i de tidligere.

»Udviklingen skyldes blandt andet flere studerende, der har en midlertidig lavindkomst. Det er jo ikke noget problem, at de vil dygtiggøre sig og efterfølgende få en højere indkomst. Deruover har man gennemført reformer med kontantlønsloft og integrationsydelsen. Det er gode tiltag, fordi de har fået flere i beskæftigelse,« siger Mads Lundby Hansen.

Han fremhæver, at både socialdemokratiske og borgerlige regeringer i de senere år har gennemført en række generelle arbejdsmarkedsreformer, som har øget beskæftigelsen og været med til at give en konsolidering af de offentlige finanser.

»Dansk økonomi er i dag stærk på grund af reformerne. Reformerne har øget uligheden en smule. Det har politkerne accepteret, og det har jeg forståelse for. Set fra mit perspektiv er den største udfordring for dansk økonomi ikke uligheden, men derimod at vækstpotentialet ikke er så stort,« siger Mads Lundby Hansen og opfordrer regeringen til at lave flere reformer.

Kan tjene god hyre

Rent politisk giver de nye tal anledning til uenighed. Hos Socialdemokratiet er man ikke klar til yderligere reformer og mener, at den øgede ulighed er foruroligende.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cepos

»Reformerne har øget uligheden en smule. Det har politikerne accepteret, og det har jeg forståelse for. «


»Vi er optaget af, at toppen er begyndt at stikke af i forhold til bunden. Det er en lidt bekymrende udvikling, der sker i andre samfund rundt omkring i verden. Det mest ekstreme eksempel er USA. Regeringen har desværre været med til at skubbe til udviklingen ved at fjerne arveafgiften,« siger finanspolitisk ordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht.

Han mener, at regeringen skal gribe ind over for de allerhøjeste lønninger i erhvervslivet.

»De meget store variable løndele for de højest lønnede skal adresseres. Regeringen bør sætte begrænsninger på, hvor store bonusser topledere kan få udbetalt. Der er ikke noget i vejen med at tjene en god hyre, men der er ingen grund til at have et politisk system, der fremmer uligheden,« siger Benny Engelbrecht.

I en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik svarer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at det er en myte, at opsvinget er skævt fordelt.

»Opsvinget er tværtimod bredt forankret takket være rekordhøj beskæftigelse og meget lav ledighed. Hele landet får del i fremgangen,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Beskæftigelsesfrekvensen er steget i alle kommuner, indkomsterne er steget pænt for alle lønmodtagergrupper, der er ikke tegn på øget lønspredning, og antallet af offentligt forsørgede er det laveste siden 1987. Opsvinget kommer med andre ord danskerne til gode ret generelt,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.