Dansk eksport til USA brager i vejret

Danmark har medvind som nærmest aldrig tidligere på verdens mest købedygtige marked for forbrugsvarer, USA.

Danmark tjener penge på at handle med USA som aldrig før. USA er blevet en sand skattekiste og en ny guldåre for Danmark.

Især eksporten af medicinal- og pharmaceutiske varer fra Novo Nordisk, Lundbeck, Coloplast med flere brager i vejret i disse år.

Men salget af B&O fjernsyn, designermøbler fra Fritz Hansen, vindmøller fra Vestas, skinker fra landbruget, olie fra Nordsøen og masser af andre danske varer, går også som varmt brød i USA - trods den faldende dollarkurs, der gør danske varer dyrere på det store amerikanske marked.

Da importen slet ikke stiger med samme fart, svulmer indtjeningen på vores handel med USA op med stor fart.

Hele 20 milliarder tjente Danmark i 2005 hjem som rent overskud i USA. Det er dobbelt så meget som for fem år siden, og en markant forbedring i forhold til begyndelsen af 1990erne, hvor vi i flere år tabte og ikke tjente på vores udveksling af varer med verdens i særklasse største økonomi.

Endnu er der ikke tal for dansk import og eksport i hele 2006. Men Danmarks Statistik har talt plusset i de første ti måneder af 2006 op. Det lyder på mere end 18 milliarder kroner og peger i retning af, at vi i hele 2006 vil tjene rekordstore 22 milliarder kroner, som udgør forskellen på et varesalg til USA på godt og vel 35 milliarder kroner, og en import på andre 13 milliarder kroner.

Det er store tal og er en meget stor bid af det samlede overskud på den danske betalingsbalance, som i 2006 ventes at lande et sted tæt på 40 milliarder kroner.

Det er tilmed sådan, at USAs rolle for den totale danske eksport også stiger hastigt. Det er nu alene Tyskland, Sverige og Storbritannien, der er mere betydningsfulde markeder. Selv lande som Norge og Frankrig er blevet overhalet og fylder nu mindre i dansk udenrigshandel, end eksporten til USA.

Vigtigste oversøiske marked

Uden for EU er USA blevet Danmarks vigtigste handelspartner og selv, hvis salget til Kina og Japan lægges sammen, kan det ikke slå den danske USA-eksport.

Cheføkonom i Nordea Bank, Helge J. Pedersen, siger hertil, at salget af danske varer til USA ganske rigtigt er steget på markant vis i flere år.

»Men det skyldes især, at USA har øget sin import meget kraftigt, og nu står med gigantiske underskud på både handels- og betalingsbalancen. USA har haft en høj økonomisk vækst flere år i træk, og det har sammen med globaliseringen, betydet, at USAs import er skudt i vejret,« siger Helge J. Pedersen.

Kina er vinder

Kina er den helt store vinder på den udvikling, så selv om vores salgsfremgang i USA umiddelbart syner af meget, så er det rent vand i forhold til, hvad Kina har oplevet.

»Alle vestlige lande taber markedsandele i USA, hvis Kina indgår i statistikken. Trækkes Kina derimod ud, fastholder Danmark nogenlunde en uændret markedsandel i USA,« siger Helge J. Pedersen.

Kæmpeunderskud

USAs underskud over for omverdenen er oppe på at udgøre tæt ved syv procent af bruttonationalproduktet, BNP, og det er forværret konstant i mere end ti år i træk.

Også for 20 år siden havde USA store underskud, og dengang resulterede de i et dramatik fald i dollarkursen. De nuværende underskud er derimod dobbelt så store som dengang, når de måles i forhold til BNP, og vækker da også bekymring mange steder.

USA er oppe på at have et minus på sin betalingsbalance, der er næsten 50 procent større, end de tæt ved fem procent af BNP, vi havde i underskud herhjemme i midtfirserne, da der blev snakket om, at Danmark var på vej mod at blive sat under administration, og at vi kørte på første klasse direkte mod den økonomiske afgrund.

De senere års svækkelse af dollaren har tilmed ikke formået at bremse de store underskud, og Helge J. Pedersen, har da også regnet ud, at Danmark rammes mindre end de fleste måske lige tror, når dollaren dykker.

»Et dollarfald på ti procent, som vi har set det sidste stykke tid, koster os 1,5 milliarder kroner i mindre eksport og 1.500 arbejdspladser over to år. Det er forholdsvis lidt, når USA-eksporten er oppe over 33 milliarder kroner om året,« siger Helge J. Pedersen.

»No landing«

Der er også gunstige virkninger af en faldende dollarkurs. Det gør således en række importvarer billigere, og er dermed med til at holde både inflation og renter nede i Danmark og resten af Europa.

De fleste økonomer venter, at USAs økonomi taber fart i år, og det kan gøre det sværere at øge eksporten yderligere. Men på det sidste har stribevis af økonomisk nøgletal fra USA overrasket positivt, så der nu snakkes om »no landing,« altså slet ingen nedtur i USA, i stedet for snakken om en »hård eller blød landing.« Så måske vil dansk eksport i 2007 igen overraske positivt.